Fyret udvalgsformand efterlader hjortevildtpolitik, hvor lokale ønsker harmonerer med overordnet hjortepolitik i forbundet. Alligevel blev han fyret og erstattet med DJ-formand
Netnatur kommentar
Hvilke konsekvenser kan det få, at det nu er Jægerforbundets egen formand Claus Lind Christesen, som også er formand for forbundets hjorteudvalg.
Det kan vi af gode grunde ikke svare på endnu,
Et mødeoplæg sender dog et signal om, hvilken retning vinden blæser i hjortevildtudvalget med den nye formand for udvalget.
Samtidig er oplægget en pejling på, hvorfor DJ-formanden valgte at sætte sig på posten, som forbundets mand i hjorteudvalget i stedet for vestjyske Norbert Ravnsbæk, som d. 22 februar 2018 blev sat af posten.
LÆS mere: DJ-ledelsen fyrer vestjysk formand for hjortevildt
I omtalte “Dagsorden for Hjortevildtudvalgsmøde onsdag den 28. februar” bemærker man især, at den kritik, der har været rejst af tandsnitsmetoden, er stærkt nedprioriteret.
Jægerforbundet fortsætter nemlig indsamlingen og vil nu analysere 192 kæber, som er det samlede antal, som de har modtaget for sæsonen 2017.
Også selv om antallet er overraskende lille og i øvrigt faldende, målt i forhold til antallet af indsendte kæber i forrige sæson.
Lukker ned for spørgsmål
De spørgsmål, som Norbert Ravnsbæk bragte med sig ind i hjorteudvalget, vil – efter alt at dømme – ikke blive behandlet under den nye udvalgsformand.
Dermed bliver det også mere og mere tydeligt, at det var et insisterende ønske om klarhed over tandsnitmetodens anvendelighed, som kostede Ravnsbæk jobbet.
På det mere overordnede plan ser det nemlig ud til, at der faktisk er skabt harmoni mellem Jægerforbundets hjortevildtpolitik, og så den politik, som de vestjyske jægere ønsker implementeret i Danmarks Jægerforbund
Kvoter, licenser, sms-kontrol, tvangslav og adaptiv forvaltning – helt ud på matrikelniveau, er ikke nævnt med et ord og herunder kan se den nye politik, som efter meget at dømme, skal bringes ind i Vildtforvaltningsrådets nationale hjortevildtgruppe.
- Danmarks Jægerforbund er grundlæggende enige i Vildtforvaltningsrådets målsætninger, da de svarer overens med Jægerforbundets natursyn. Da målsætningerne er udarbejdet tilbage i 2001, er DJ af den holdning, at der er behov for en konkretisering af disse mål.
- Danmarks Jægerforbund mener, at alle har lige ret til jagten og vildtet, men alle har også et fælles ansvar for forvaltningen af vildtet, hvor vi alle skal blive bedre til at samarbejde over skel
- Danmarks Jægerforbund finder, at de nuværende regler for arealkrav er tilstrækkelige.
- Danmarks Jægerforbund ser jagttiderne, som det vigtigste instrument i hjortevildtforvaltningen, hvor der skal gives mulighed for lokal indflydelse ud fra de lokale forhold.
- Skumringsjagt og dæmringsjagt kan være et redskab i forvaltningen.
- Der er brug for at øge vores viden om vores hjortevildtbestand.
- Danmarks Jægerforbund bakker også op om frivillige hjortevildtlav samt at afprøve hjortevildtlav i større skala.
- Jagttider og værktøjer skal indrettes således, at regulering minimeres.
Umiddelbart ligner ovenstående de ønsker, som jægerne i den mest kronvildtrige kreds udtrykte til fremtidens hjortevildtpolitik, da de valgte at skifte kurs i foråret 2016.
Under et kampvalg fravalgte kredsen nemlig daværende HB-medlem og i stedet valgte de Norbert Ravnsbæk, som kredsens stemme i forbundets hovedbestyrelse.
Hovedbestyrelsen besluttede efterfølgende at sætte Norbert Ravnsbæk i forbundets varmeste stol, nemlig stolen som ansvarlig for forbundets hjortevildtudvalg.
Men allerede to år senere ændrede bestyrelsen kurs.
DJ-formanden sættes ind på formandsposten i udvalget, selv om alt tyder på, at der nu er skabt harmoni mellem kreds 2 og hovedforbundet, når det gælder den formulerede kurs for fremtidens hjortevildtpolitik.
Derfor ser det unægtelig ud til, at det er de spørgsmål, som Norbert Ravnsbæk har rejst i tilknytning til kæbeindsamlingen, der har været udslagsgivende for DJ-formandens annektering af formandsposten i hjorteudvalget.
Sammen med den øvrige bestyrelse ønsker DJ-formanden ikke, at der rejses spørgsmål til tandsnitmetodens anvendelighed. Og slet ikke af en udvalgsformand, som man ellers har sat til at vogte fagligheden i forbundets førte hjortepolitik.
Den kontroversielle udskiftning er dermed i tråd med en opsigtsvækkende behandlingen af to statistikere, som forbundet havde inviteret til Jagtens Hus, som er forbundets domicil på Kalø.
Under et møde med indkaldte lokale hjortevildtgrupper redegjorde John Vestergaard Olesen og Steen Andersen for, at den forklaringsgrad, som Jægerforbundet læner sig op ad, faktisk er falsk.
Den kan ikke beregnes til 92%, som DCE har fremført.
Ifølge de to statistikere er den korrekte forklaringsgrad på blot 35%
Dermed slog de fast, at metoden – undersøgt under danske forhold – er dumpet i test.
Men da Jægerforbundet publicerede en artikel, der redegjorde for det afviklede møde, kunne de to statistikere, der er tilknyttet Århus Universitet, ikke genkende de budskaber, som de var citeret for.
De forsøgte derfor at få artiklen harmoniseret med de faktiske forhold.
Men det var ikke så lige til. Jægerforbundet vil ikke bringe artiklen i overensstemmelse med de to inviterede Ph.d’ers ønsker.
Ændring kom først, da Netnatur.dk fik indblik i den lange konflikt mellem forbundets faglige afdeling og de inviterede foredragsholdere.
LÆS også: Jægerforbundets redaktion anklaget for bevidst at føre læserne bag lyset
Indblikket og den øgede opmærksomhed førte til en tilføjelsen. Men dog ikke til en opdatering, der tydeligjorde, at der var sket et grov fejlfortolkning.
Informationen blev blot tilføjet den oprindelige artikel. En artikel, som for længst var gledet ind i forbundets web-arkiv, hvor kun de færreste læsere kommer forbi.
Langt de fleste medlemmer og andre læsere af forbundets hjemmeside, blev dermed holdt hen i uvished
Selv om mange af forbundets medlemmer følger med på Netnatur.dk, som dækker hjortesagen tæt, kan det ikke udelukkes, at der er læsere, som stadig har et indtryk af mødet, som ikke er i overensstemmelse med de faktuelle oplysninger, som de to Ph.d’er i øvrigt har leveret både før og efter mødet.
Den skjulte tilføjelse
Tilføjelsen, som efter en ugelange mail korrespondancer, endelig blev optaget til en arkiv-artikel på forbundets hjemmeside lyder som følger:
”Direkte adspurgt, om det ikke er korrekt, at den lineære regression med skæring i (0,0) giver en R2 på 0,92, bekræftede Steen Andersen og John Vestergaard Olesen, at det er korrekt, at forskellige analyseværktøjer afrapporterer en værdi på 0,92, men understreger samtidig, at dette på ingen måde må opfattes som et mål for kvaliteten af modellen, som i øvrigt har en traditionel forklaringsgrad på 35%.”
Efterfølgende har Steen Andersen deltaget i et møde med DCE, hvor han redegjorde for samme antagelse.
Men hverken DJ eller DCE har i følge Netnaturs oplysninger påpeget, at de to Ph.d.er tager fejl, og selv DJ-medlemmernes kritiske spørgsmål til forbundet, er mødt med tavshed.
Uimodsagt fakta
Under ledelse af den nye udvalgsformand vælger man nu – efter meget at dømme – endnu engang at vende det døve øre til kritikken.
Den store usikkerhed, som er knyttet til tandsnitsanalyserne under danske forhold, må efter alt at dømme ikke komme for en dag.
I udvalget kan DJ-formanden lukke døren til verden uden for, hvor medier og betalende medlemmer efterlyser åbenhed og faglighed i fremtidens vildtforvaltning.
Og det er især på dette område, at forskellen på den nye og den nu afsatte udvalgsformand ses tydeligst.
Norbert Ravnsbæk har – selv om han har støttet indsamlingen af kæber og tænder fra nedlagt kronvildt – fastholdt, at man skal tage højde for den usikkerhed, der er forbundet med analyserne.
Den nye formand derimod ønske ikke denne debat. Det gør forbundets jagtfaglige afdeling heller ikke.
Dermed er det sandsynliggjort, at en åben og faglig begrundet kurs nu erstattes af en lukket politisk kurs, som er så skrøbelig, at den ikke kan gennemføres med forklaring – kun med åbenlys fortielse …
