Sølvmågen er vidt udbredt over hele Danmark. I specielt kystbyerne er den et dagligdags syn, men som indbygger er den “støjende” fugle ikke lige populær blandt alle
Portræt at sølvmåge
Af Redaktionen
Sølvmågen (Larus argentatus) er den almindeligste af de store måger. Den er overvejende knyttet til havet og kendes især på sin størrelse (den er tydeligt større end stormmågen og mindre end svartbagen), det kraftige gule næb med den røde plet, den sølvgrå ryg, de små, stikkende gule øjne og de lyst kødfarvede ben.
Når sølvmåger forsvarer deres territorium mod naboer i kolonien, kan det undertiden komme til voldsomme indbyrdes slagsmål, der kan medføre brækkede vinger.
Når to hanner, der udkæmper territoriale kampe, og pludselig begynder at rive græstotter op, som om de samler redemateriale, er der tale om en overspringshandling. To modsatrettede tilskyndelser, aggression og flugt, blokerer for hinanden og udløser en tredje adfærd, som begrænser eventuelle skader under kampen.
Levesteder
Efter at sølvmågen er blevet splittet op i en række arter, er man nået frem til, at arten, som optræder i Danmark, kun forekommer i Nord- og Vesteuropa. De andre nært beslægtede arter forekommer i forskellige mere eller mindre afgrænsede områder på den nordlige halvkugle.
Sølvmågen er en kolonirugende kystfugl, som fortrinsvis yngler på øer og holme ved lavvandede kyster samt ved fjorde. Der findes endvidere enkelte fastlandskolonier samt et mindre antal kolonier inde i landet. Koloniernes størrelse varierer betragteligt lige fra ganske få par til hele 7.500 par.
Efter endt fældning, som gerne foregår i nærheden af yngleområderne, trækker en stor mængde sølvmåger til Danmark, hvilket bringer det totale antal sølvmåger, der overvinter i Danmark, op på omkring 500.000 fugle.
Fødevalg
Sølvmågen er stort set altædende, men føden består hovedsagelig af fisk, smådyr, plantedele, fugle, ådsler og affald.
Bestandsudvikling
I starten af 1800-tallet ynglede sølvmågen fortrinsvis i Vadehavsområdet, de vestjyske fjorde og Kattegat. Siden er bestanden vokset kraftigt.
I perioden 1960-1973 steg bestanden med hele 300%. Noget af forklaringen på denne stigningen kan være de åbne lossepladser, som var typiske på den periode. Siden er bestanden kun gået svagt frem eller stabiliseret.
Efter lukningen af de åbne lossepladser er sølvmågen i højere grad rykket ind mod de større kystbyer, i deres søgen efter føde. Indflytningen til byerne har dog ikke været helt uproblematisk, da større flokke af sølvmåger ikke er særligt lydløse.
“Tidligere tiders store åbne lossepladser og let tilgængelige affaldsprodukter fra industrifiskeriet og landbruget er nogle af de faktorer, som har spillet en væsentlig rolle for artens fremgang i perioden efter 1950.”
Myndighederne reducerede i 1970’erne Saltholms sølvmågekoloni, der var Nordeuropas største med 38.000 par, fordi fuglene på deres fødesøgningstogter til Københavns lossepladser udgjorde en fare for flytrafikken ved Kastrup Lufthavn.
Fakta om sølvmågen
Vingefang: 130-158 cm
Længde: 60 cm
Vægt: 750-1.250 g
Ynglealder: 4 år
Kuldstørrelse: 3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 28-30 dage
Ungetid: 35-40 dage
Sådan er sølvmågen beskyttet
Sølvmågen har i en periode været fredet, men fra 2018 blev der atter indført jagttid på arten.
Kilde: dof.dk
