Ørreden er udbredt i hele landet med undtagelse af enkelte af de mindre øer. Bækørreder træffes, som navnet antyder, i bække og åer, mens sø- og havørreder også kan findes i søer, og for havørreden også i fjorde og i havet, typisk langs kysten
Af Redaktionen
Bækørreden adskiller sig fra sø- og havørreder ved at beholde den mørkere farvetegning der ellers kendetegner ungfisk, og ved at have et antal røde pletter langs siden.
Sø- og havørreder er typisk sølvblanke med sorte prikker, og mangler røde prikker. Fedtfinnen er hos bækørred gul-rød, mens den er mindre kraftigt farvet hos sø- og havørreder.
Bækørreder bliver generelt ikke så store som sø- og havørreder. Bækørreder bliver kun sjældent over 60-70 cm (3-4 kg), med en normalstørrelse på 30 til 40 cm, mens havørreder kan nå en størrelse på 100 cm og en vægt på over 12 kg.
I Danmarks forefindes desuden også regnbueørred, som oprindeligt er importeret som dambrugsfisk. Med tiden har arten bredt sig over hele landet i både fersk- og saltvand. Regnbueørred er generelt uønsket i de danske vandløb.
Især sø- og havørreder forveksles let med laks, men kendes på, at haleroden er højere end hos laks. Halefinnen er kun svagt indskåret mens laksens er tydeligt kløftet – et perfekt “håndtag”, når fisken skal på land. Hos laks er fedtfinnen desuden grålig.
Bækørred er på grund af sine farver lettere at adskille fra laks end de to andre varianter af ørred.
Ørredens levevis
Bækørreder adskiller sig fra sø- og havørreder ved ikke at have gennemgået en smoltificering, som er det stadie for unge ørreder, hvor de bliver i stand til at udvandre til havet. På dette stadie kaldes de unge ørreder smolt. Bækørreder forbliver således i det vandløbssystem hvor de er udklækket, mens sø-ørreder vandrer ned ad vandløbet, men stopper i en større sø.
Havørreder er de af ørrederne der gennemfører hele trækket til havet. Alle varianter af ørred er opportunistiske i deres fødevalg, og lever af invertebrater og små fisk.
I ferskvand er dette typisk insekter, snegle, orme og småfisk. I havet lever havørreden af smådyr som tanglopper og børsteorme, samt en lang række småfisk som tobis, sild, kutlinger små torsk og lignende.
“Havørred, bæk- og søørred er én og samme art.”
I vandløb står ørreden typisk i strømlæ bag sten, grøde eller trærødder, og hvor der er underskårne brinker er dette et yndet opholdssted.
Ørreder kan træffes i selv relativt små vandløb helt ned til en bredde på 50 cm. Ørreden foretrækker relativt koldt, iltrigt vand, optimalt med en temperatur på 10-15 ⁰C, men kan leve i vand tæt ved 0 ⁰C.
Trusler mod bestanden
Selv om ørreden er almindelig og meget udbredt i Danmark er den menneskelige påvirkning af vandløbene et problem for bestandene mange steder i landet.
Forsuring, næringsstofbelastning, udretning og især menneskeskabte barrierer har begrænset de vilde bestande, og ført til at nogle vandløb ikke længere har en ørredbestand.
Siden 1980’erne er udviklingen dog vendt, men der er fortsat mange steder i landet hvor forholdene er forringede pga. menneskelig aktivitet.
I fremtiden kan øget vandtemperatur og ændrede nedbørsforhold som følge af klimaforandringer, potentielt være problematiske for den danske ørredbestand. Store mængder regn, der oversvømmer arealer, fører sand og mudder ud i åerne og tildækker på den måde bl.a. gydegruset.
Visse steder kan prædation fra bl.a. skarv også gøre et kraftigt indhug i bestanden af smolt.
Sådan er arten beskyttet
I ferskvand er ørreder fredet fra 16. november til 15. januar. Der kan dog være andre lokale bestemmelser.
Mindstemålet for bækørred er 30 cm, mens det for sø- og havørred er 40 cm. Regnbueørreder har intet mindstemål.
Hvad kan hjælpe ørreden?
Ligesom laks vil ørreden have gavn af, at menneskeskabte spærringer for ørredens vandring op gennem vandløbene fjernes, eller at der anlægges omløbsstryg. Dette er dog et mindre problem for bækørreder, da disse ikke vandrer.
Alle tre varianter af ørred er afhængige af høj vandkvalitet og passende fysiske forhold i vandløbet, med skjul og standpladser.
Hvis dette ikke er til stede, f.eks. på grund af udretning af vandløb, kan forholdene genetableres for at forbedre mulighederne for en naturlig bestand af ørreder i vandløbet.
Kilde: Miljøstyrelsen
