Laksen står med garanti øverst på enhver lystfiskers ønskeseddel. I ferskvand er det dog kun i Jylland, at man har muligheden for at få én på krogen
Af Redaktionen
Laksen (Salmo salar) er en sølvskinnende slank fisk med fedtfinne. Laksen kan kendes fra havørreden på den slankere halerod, de færre pletter under sidelinien og på, at gællegitterstavene på forreste gællebue er tornformede.
Laksen bliver mørkere i forbindelse med gydningen og hannen udvikler en tydelig kæbekrog.
I gydedragten får hannens krop et rødligt skær, sorte og røde pletter, og huden fortykkes og bliver sej.
Laks kaldes også atlantisk laks eller østersølaks afhængigt af levested.
Laksen bliver normalt op til 120 centimer, men den kan blive op til 150 centimeter.
Udbredelse i Danmark
Laksen har tidligere været udbredt i de vestjyske vandløb fra Vidå i syd til Storå i nord samt i den østjyske Gudenå.
I dag findes der kun en bestand af den oprindelige danske laks i Skjern Å, Ribe Å, Varde Å og muligvis i Storå.
Laksens levevis
Laksen lever i saltvand, hvor den foretager lange vandringer. Gydningen foregår i det vandløb, hvor den selv er vokset op.
Ynglen trækker ud i saltvand efter 1-3 års ophold i vandløbet.
Gydeområderne findes på vandløbsstrækninger med hastigt strømmende vand, hvor bunden er gruset eller stenet.
Opvækstområderne findes på vandløbsstrækninger med lavt og frisk strømmende vand med stedvise forekomster af vandplanter, sten og trærødder. Laksen er meget afhængig af en god biologisk vandkvalitet.
I ferskvand består føden af bløddyr, krebsdyr og insekter. I havet består den af rejer, fisk og blæksprutter.
I juni-november vandrer de voksne fisk op i strømvand for at yngle.
Æggene lægges på relativt lavt vand i små fordybninger på sten eller grusbund med hurtig strøm. Æggene klækker om foråret. De fleste af de voksne laks dør efter gydningen.
Sådan er laksen beskyttet
Habitatdirektivets bilag II+V
Omfattet af krav om mindstemål
Læs mere om laksen
National forvaltningsplan for laks
Den jyske vildlaks er reddet, MiljøDanmark 6/09
Laksen kan blive op til 1,5 meter lang. Halestilken er slank, og den har en stråleløs fedtfinne mellem ryg- og halefinne. Næsten alle pletter findes over sidelinjen.
Hvad kan hjælpe arten?
Med henblik på at sikre en naturlig bestand af laks, skal arten kunne vandre frit i vandsystemet mellem gydeområderne og opvækstområderne. Er der spærringer på vandløbene, vil det derfor hjælpe arten at disse fjernes.
Sikring af en naturlig bestand af laks vil endvidere indebære, at der er rent vand i vandløbene, og en god fysisk variation med lavvandede grusområder, hvor strømmen er frisk, og mere roligtflydende dybe partier.
Hvor vandløbene løber gennem lysåbne ådale vil tilstedeværelsen af forskellige vandplanter hele året, være en forudsætning for et godt levested for laks.
Hvis disse gode forhold ikke er tilstede, kan man gennem en mere skånsom vedligeholdelse eller egentlig restaurering genskabe disse forhold.
Kilde: Miljøstyrelsen
