Undersøgelse viser, at antallet af unge ørreder kan firedobles ved fjernelse af menneskeskabte forhindringer i form af opstemninger
Af Fiskepleje.dk
Antallet af unge ørreder, smolt, er firedoblet i Villestrup Å, efter at en række menneskeskabte forhindringer i form af opstemninger er blevet fjernet
Det viser en ny undersøgelse fra DTU Aqua. Åen opfylder nu målene i EU’s vandrammedirektiv og danner grundlag for et omfattende rekreativt fiskeri.
”Denne tilgang, hvor spærringerne er blevet totalt fjernet i selve åen ved at fjerne opstemningen i stedet for at lave fiskepassager, er et skoleeksempel på rigtig restaurering af et vandløb. På den måde genskabes nemlig både fiskenes levesteder og forbindelsesvejene til og fra havet. Samtidig kommer det jo samfundet til gavn, fordi fiskeriet efter dem skaber en stor værdi, siger professor Kim Aarestrup, en af forskerne bag studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet River Research and Applications.
Menneskeskabte spærringer i vandløb i form af opstemninger i forbindelse med møller, vandkraftværker eller dambrug udgør alvorlige udfordringer, der påvirker livet både i åen og dens omgivelser. Dels påvirker de vandringen af dyr, men de fjerner også de oprindelige levesteder på de strækninger, der ligger opstrøms opstemningen.
Menneskeskabte spærringer er den væsentligste årsag til, at økosystemer i ferskvand i et globalt perspektiv er de mest truede naturområder. Sådan er det også på Europæisk niveau, hvor der findes op mod en million opstemninger spredt vidt omkring i vandløbene.
Mange af disse spærringer er små, og nogle er ikke længere i brug og ligger stort set ubemærket hen. Nogle af dem blev etableret for flere hundrede år siden, da man for første gang tog vandmøller i brug som energikilder.
“Fjernelse af disse spærringer udgør en omkostningseffektiv mulighed for fremgang for dyrelivet i en række sammenhængende vandløb, da det kan genskabe hældninger og styrke vandgennemstrømningen og dermed dyrenes naturlige levesteder. Og ja, man kan sagtens bevare vandmøllerne og samtidig fjerne spærringen helt”, siger Kim Aarestrup.
Den nye undersøgelse ser på resultatet af fjernelsen af i alt seks opstemninger i Villestrup Å. Forskerne så på antal og gennemsnitslængden af ørredsmolt – unge ørreder, der er på vej ud til havet for første gang – før og efter fjernelsen.
Opsigtsvækkende resultater
I fem år over en 12-årig periode fangede, talte og genudsatte forskerne alle de fisk over 10 cm, der vandrede med strømmen ud mod havet i månederne april og maj. Dermed kunne de vurdere antallet, størrelsen og tidspunktet for smoltudvandringen og se, at det ændrede sig dramatisk i tiden efter, opstemningerne blev fjernet.
”Vores resultater er opsigtsvækkende. Smoltudvandringen gik fra 1.660 individer, før nogen af de seks opstemninger var fjernet, op til 19.105 i det bedste år, efter alle seks var væk.
Efter fjernelsen så vi også en mindre gennemsnitslængde på fiskene, hvilket blandt andet skyldes, at de mindste fisk tidligere blev fanget i opstuvningszonerne, hvor de var ude af stand til at forcere opstemningerne og fortsætte deres vandring”, siger ph.d.- studerende Kim Birnie-Gauvin, som er førsteforfatter på studiet.
Total blokeringer kan skyldes små blokeringer
Opstemninger i små vandløb bliver ikke diskuteret så meget i videnskabelig sammenhæng, typisk fordi det formodes, at deres effekter hænger sammen med deres størrelse, og dermed er ”små”. Men selv små opstemninger kan være skyld i en total blokering for vandrende fiskearter.
Dette er særlig vigtigt, når det gælder anadrome fisk, som lever en stor del af deres liv i saltvand, men som formerer sig i ferskvand. De er altså afhængige af at kunne vandre mellem havet og åer eller floder. De skal dermed forcere spærringerne først som unge fisk, smolt, når de vandrer ud mod havet og igen flere gange, når de år efter år som voksne skal tilbage i vandløbene for at gyde.
”En havørred, som er på vej til at gyde for tredje gang, vil på den måde have passeret hver spærring syv gange. Hvis vi ganger det med antallet af spærringer i de enkelte vandløb (hvilket f.eks. vurderes at være op til 1 pr. kilometer i Spanien), så løber antallet af spærringer, denne fisk skal forcere, hurtigt op”, siger Kim Birnie-Gauvin.
Derudover fører spærringer ofte til, at levesteder med stejl hældning oversvømmes. Disse områder er uundværlige for laks og ørreder, så dette forstærker yderligere spærringernes negative betydning for disse fiskearter.
Områderne med stejl hældning er nødvendige for, at fiskene kan gyde og de små fiskelarver overleve, og særligt i lavtliggende åer og floder er disse områder forholdsvis sjældne. Desværre er det samtidig ofte i disse områder, at der er etableret spærringer, som dermed drukner de vigtige levesteder. De negative effekter af opstemninger handler derfor ikke kun om, at fiskenes vandring påvirkes.
”På trods af nyere tiltag til at hjælpe fiskenes vandring så som fisketrapper og omløb, er det kun sjældent, at man kan se væsentlige forbedringer i mængden af disse vandrende fiskearter. Total fjernelse af spærringerne er den bedste tilgang, hvilket vores resultater fra Villestrup Å klart underbygger”, siger Kim Aarestrup.
Sporing af spærringer
Spærringsproblematikken i europæiske vandløb er klart underestimeret. Selvom Danmark er et af de bedre lande, beder forskerne fra bl.a. DTU Aqua befolkningerne om hjælp til at få et overblik over spærringerne i ved hjælp af en Smartphone-app kaldet ”Barrier Tracker”:
Projektet støttes af det danske lystfiskertegn og Horizon 2020 projektet AMBER (Adaptive Management of Barriers in European Rivers).
Læs hele den videnskabelige artikel her:
River connectivity reestablished: Effects and implications of six weir removals on brown trout smolt migration.
Reference: Birnie-Gauvin, K., Candee, M. M., Baktoft, H., Larsen, M. H., Koed, A., & Aarestrup, K. (2018). River connectivity reestablished: effects and implications of six weir removals on brown trout smolt migration. River Research and Applications, 1-7. doi: 10.1002/rra.3271.
