Danmark bliver ramt af afrikansk svinepest. Det er kun et spørgsmål om tid. Det hævder dyrlæge fra den danske fødevarestyrelse overfor britiske The Guardian
Af Redaktionen
Den danske dyrlæge Sisse Berg Wulff, dyrlæge hos Fødevarestyrelsen, forklarer ifølge britiske The Guardian, at det kun er et spørgsmål om tid før den smitsomme sygdom afrikansk svinepest rammer Danmark.
Den danske dyrlæge er dermed på linje med det, som hævdes at være den gængse holdning blandt kyndige på området.
Zoe Davies, administrerende direktør for Storbritanniens National Pig Association, udtaler, at den herskende opfattelse i hele branchen er, at smitten er uundgåelig.
“Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt det vil ske, det er kun et spørgsmål om hvornår. Det kan være det sker om et par måneder, og det kan være, det varer 10 år.”
Zoe Davies er især bekymret over de pludselige spring i smittens udbredelse, som man oplever. Spring, der er så store, at de ikke kan henføres til smittede vildsvin, der ellers er en frygtet smittebærer, som Danmark forsøger at begrænse mest muligt. Bl.a. ved at tillade natjagt og opsætning af et grænsehegn mod Tyskland. Et hegn, der er estimeret til at koste 80 millioner danske kroner.
Smitten fra mennesker
I England er man især bange for, at mennesker fra smittede områder skal bringe afrikansk svinefeber til de britiske svinestalde.
– En stor del af de britiske landbrugsmedarbejdere er fra Østeuropa, som er flere steder er ramt af afrikansk svinepest, påpeger Zoe Davies og henviser til, at smitten kan speeds via flere forskellige smittekilder.
Afrikansk svinepest kan overleve i op til 1.000 dage i frosset svinekød og ” can persist for long periodes” i ferske svinekroppe, jord, tøj og støvler lyder det ifølge The Guardian.
Atter fokus på danske grænsehegn
Den danske dyrlæges udtalelse til det britiske og uafhængige nyhedsmedie har atter bragt fokus på værdien af det planlagte vildsvinehegn i Danmark, som tilhængerne hævder, vil lette adgangen til eksportmarkederne, ”hvis eller når” Danmark bliver ramt af den frygtede svinepest.
Skeptikerne derimod bruger udtalelsen til at slå et slag for, at hegnet kun har symbolsk værdi og på Gylle.dk har man bl.a. valgt at se nærmere på det kritiske høringssvar, som WWF, Verdensnaturfonden sendte ind til daværende minister for området.
KLIK og læs også WWF: Vildsvinehegn er helt hen i hegnet
FØLG NETNATUR.DK PÅ FACEBOOK