Tanker om jagt og SCI og CIC medaljer

Uanset om man er til forandring eller ej må danske bukkejægere fremover vænne sig til at anvende nye begreber, når snakken falder på trofæopmåling og medaljebukke

Tanker om jagt og SCI og CIC medaljer

Af Redaktionen

Hvad er en typisk SCI medalje buk i SCI og hvad en typisk medaljebuk i CIC.

Nogle har sammenlignet de to opmålingssystemer udviklet af hhv SCI og CIC med bokseverdens efterhånden mange forskellige forbund.

Kan man ikke blive mester i det ene forbund, kan man satse på det andet.

På den måde kan man have flere verdensmestre, hvilket naturligvis slører mediebilledet en del. For hvem er så den rigtige mester. Den bedste bokser. Det afgøres først, når en bokser forsøger at sætte sig på titlerne i flere forbund.

Men at sammenligne de to opmålingssystemer med bokseverdenes inflation i forbund, er næppe helt fair.

For hvor boksemestrene i de forskellige forbund alle bokser efter samme regelsæt, er trofæopmåling i hhv CIC og SCI to vidt forskellige måder at opmåle trofæer på.

Det betyder, at en guldbuk opmålt i SCI måske “kun” kan tildeles en bronze i CIC. Omvendt er der også eksempler på det modsatte; altså på, at en buk opmålt til over 130 CIC point (krav til guld) kun akkurat er i stand til at tage bronze, der starter ved 36 inch.

Skal man sætte det lidt på spidsen favoritiserer SCI systemet en høj buk med stort udlæg og lange sprosser. Rosenkransenes tykkelse og stængernes omfang måles også, men de tildeles ikke relativt flere point end en lang sprosse eller et bredt udlæg etc. Omfang af rosenkranse og stænger får altså ikke relativt set mange point, som man f.eks. ser det, når man opmåler kronhjorte i CIC

Når CIC vurderer en råbuk er det næsten lige omvendt. Her er opsatsens masse afgørende. En kraftig buk, men fyldige rosenkranse ryger i reglen langt op i pointsystemet. Også selv om den “mangler” højde og kun har relativt set korte sprosser. (sprosser måles ikke i CIC)

For at give denne type trofæer størst mulig retfærdighed vejes opsatsen. I CIC er vægten nemlig den helt afgørende faktor i den samlede pointsum.

En relativ let og spinkel buk skal virkelig have relativt set meget lange stænger for at komme i betragtning som medaljebuk. I regel vil end ikke en buk med meget høje skønhedspoint komme i betragtning til medaljer, hvis den ikke samtidig er relativ tung.

Danske jægere er opdraget til at vurdere en buk ud fra massen. Det er især mødet med den kraftige bukkeopsats, der starter snakken om trofæets potentiale som medaljebuk. Det skyldes, at man indtil foråret 2012 satte lighedstegn mellem en medaljebuk og en CIC medeljebuk.

Det internationalt udbredte SCI-system var ikke en del af den danske jagtkultur. Men det blev det, da Bukkeopsats.dk gik i luften d. 15 maj 2012.

På den nu ikke længere aktive hjemmeside kunne jægerne nu selv opmåle deres bukke – i begge opmålingssystemer. Dermed kunne de vurdere om deres buk havde potentiale som medaljebuk inden de mødte op hos en af landets autoriserede opmålere.

På rekordtid blev hjemmesiden verdens største samling af SCI opmålte råbukke og allerede få måneder efter lanceringen, er det danske jagtsprog vedr. opmåling blevet mere nuanceret. Jæger og jæger imellem tales der nu om CIC point og SCI point samt ditto medaljer. Dog går SCI systemet stadig som “det nye” system.

Fremover vil det medfører, at vi også før og under jagten vil betragte bukkene mere nuanceret. Bukkene vil blive vurderet i to systemer, når de vurderes som hhv skånebukke eller afskudsbukke.

Det vil betyde to ting:

1. Den høje buk, med de lange sprosser og det store udlæg, der lignede en medeljebuk, da den pludselig trådte ud i morgensolen, er måske også en medaljebuk, når man kommer frem til den nedlagte buk. Også selv om den var knap så kraftig, som man regnede med. Den skal blot opmåles i det system, der giver den slags bukketrofæer størst retfærdighed. Det vil naturligvis sige SCI. En høj seksender med gode sprosser og godt udlæg vil meget ofte kunne tage en medalje i SCI

2. En buk, der skal tage medalje i CIC, kræver i reglen at man bruger lidt mere tid på bedømmelse af opsatsen før man klemmer aftrækkeren. Bukketrofæets potentiale som medaljebuk ligger oftest gemt i den nederste del af opsatsen. En par rigtige kraftige rosenkranse i kombination med en opsats med god tykkelse i bunden af opsatsen, vil som regel score rigtig godt i CIC

Hvor ofte har vi ikke hørt udtrykket: Det var først, da jeg kom frem til den nedlaget buk, at jeg indså, hvor stor den egentlig var.

Lanceringen af det “nye” opmålingssystem har delt vandene. Nogle hilser det velkomment og syntes der er spændende med den alternative og meget enkel opmålingsmetode. Andre er modstandere og mener, at det devaluerer opfattelsen af medaljer al den stund at bukke, der ikke kan få medalje i CIC, ofte kan få medalje i SCI.

Uanset om man er tilhængere af det ene eller det andet system er SCI systemet kommet for at blive. Det er allerede verdens mest udbredte opmålingssystem, selv om der langt fra er lige så populært blandt danske bukkejægere som CIC systemet. Men vurderet ud fra den interesse, der har været for at få “dobbeltopmålinger” hos Bukkeopsats.dk, er SCI systemet også for alvor på vej ind i den danske jagtkultur. Noget som også kritikerne derfor må vænne sig til.

Når vi næste gang taler om den “sikre” medaljebuk, der går nede i engen skal vi blot huske, at sætte den rette benævnelse på: Er det en sikker CIC medaljebuk – altså en buk der først og fremmest er kendetegnet ved masse og vægt – som man har set. Eller er det en SCI medelajebuk, der er observeret. Altså en buk der først og fremmest er kendetegnet ved højde, udlæg og lange sprosser.

Er det en buk, med både masse og højde, udlæg og lange sprosser er det måske endda en buk, der kan gøre sig gældende i begge systemer.

Læs mere på netnatur.dk/BUKKEJAGT