Dansk Land og Strandjagt (DLS) savner dokumentation for brug af jagttegnsmillioner og rejser spørgsmålet: ” Er Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen habile til at fortolke anvendelsen af de næste 300 millioner kr.”
Læserbrev af Dansk Land- og strandjagt (DLS)
FINANSLOVEN 2018 Om jagttegnsmidler til naturen
Paragraf 24.12.44 Stk. 10
”Der overføres ved intern statslig overførsel årligt 100 kr. pr. indløst jagttegn fra § 24.71.06. Jagttegnsafgift til en særlig indsats for jagtvenlige tiltag i naturforvaltningsprojekter, herunder en støtteordning til etablering af små vådområder på private arealer”.
Dette er alt hvad Folketingets Miljøudvalg skriver i finansloven, så langt tilbage vi kan søge på internettet.
Herudfra har Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen indgået en aftale som kontoen administreres efter.
Her står, at ud af de 16,5 mio.kr. fjernes 8 mio.kr fra jagtrelation og overføres direkte til naturstyrelsen til anvendelse i den generelle naturforvaltningsindsats.
At 2 mio. anvendes til private søer.
At resten af jagttegnsmidlerne 6,5 mio. årligt:
skal støtte bynær rekreation.
skal støtte offentlighedens benyttelse af naturen.
skal støtte friluftslivet.
Som vi ser det, er aftalen i direkte modsætning til folketingets miljøudvalgs intentioner og Dansk Land og Strandjagt (DLS) har derfor henvendt sig til Miljø- og fødevareministeriet for at få aftalen revideret og bragt i overenstemmelse med miljøudvalgets ordlyd.
DLS har fået tilsagn fra miljøstyrelsen om at dette ville ske først i 2018, men intet er sket .
DLS har fire gange i 2018 anmodet miljøstyrelsen, og 27. aug. 2018 også Danmarks Jægerforbund om at kunne deltage i denne revision af aftalen, men desværre ikke fået nogen form for svar fra nogen af dem.
Det ville være godt, hvis der kunne gøres rede for hvor og hvordan disse indtil nu 300 mio. kr. jagttegnsmidler er anvendt, men tilsyneladende ved ingen, hvor de er blevet af, og Danmarks Jægerforbund er tilsyneladende heller ikke interesseret i at vide det.
Og vigtigere er det selvfølgelig, hvordan de næste 300 mio.kr skal bruges.
Hele aftalen findes på nettet : “Vejledning om prioritering og behandling af naturforvaltningsprojekter “ side 46 – bilag c.
Om jægerne, som de eneste naturinteresserede, skal betale til naturen kan diskuteres, men at de skal betale gode adgangsveje til naturen og gode veje ude i naturen, parkeringspladser, toiletter og shelters til den brede befolkning er urimeligt.
Langt den største del bør gå til ny natur på private arealer. Vi oplevede, at da staten afsatte 35 mio. kr. til skovrejsning på private arealer blev de søgt og brugt meget hurtigt, selvom tilskuddet kun var 31.000 kr.pr. ha. og det har altså givet Danmark 1129 ha. ny natur.
Til sammenligning har et statsprojekt på kun 193 ha, kostet 3,3 mio. kr. fra Eu. og 29,2 mio. kr. fra jagttegsafgiften. Altså 170.000 kr. pr. ha. selvom arealet er købt meget billigt af det lokale vandselskab. Samme beløb kunne have givet 1048 ha. ny natur på almindelig landbrugsjord.
Danmarks Jægerforbunds slogan er ellers: Mest mulig natur og mest mulig jagt.
Med omtalte projekt har vi jægere fået mindst mulig natur og mindst mulig jagt for vore penge.
Og med denne erfaring er spørgsmålet om Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen er habile til at fortolke anvendelsen af de næste 300 millioner kr.
