Læserbrev forholder sig til Naturstyrelsens klage over opstillede jagttårne, men klagen kom tilbage i styrelsen som en boomerang, og blev en påmindelse om ikke at kaste med sten, når man bor i et glashus
Læserbrev af Bjørn Filtenborg, Ole Filtenborg og Jens Mikael Kortbæk
(Netnatur.dk har sendt læserbrev til hhv. Miljøstyrelsen og omtalte formand for den Nordjyske Hjortevildtgruppe, men har endnu ikke modtaget kommenter eller reaktion bortset fra miljøstyrelsens kvittering på modtagelse af fremsendte mail d. 11. april 2019)
I januar 2018 var vi 3 jagtkammerater, som købte 20 ha frijord I Hjardemål Klit med Naturstyrelsen som nabo på alle sider.
Det er ikke muligt, at se marken fra offentlig vej, ud over en kort strækning på en blind vej hvor man kan skimte en lille del af marken.
Arealet består af en græsmark som kører i omdrift. På arealet har der uden bemærkninger i adskillige år stået 3 stiger helt op til skel og et tårn fuldstændig fritstående uden nogen form beplantning omkring.
Vi har nu etableret en vildtremise på 0,51 ha. midt på arealet (for at opfylde kravet til bekendtgørelsen angående opsætning af skydetårne), hvor skydetårnene nu er placeret. Omkring tårnene er der plantet træer, som har samme højde som tårnene, så de ikke virker skæmmende. Tårnene ses på nedenstående fotos’.
I september modtog vi en mail fra Naturstyrelsen Thy, hvor man gjorde opmærksom på, at tårnene stod ulovligt. Hvis ikke de blev fjernet, ville vi blive politianmeldt.
Der står mange tårne og stiger i området, som ikke opfylder lovens krav, hvilket man altid har set igennem fingre med. Efter en rundspørge i området fandt vi hurtigt ud af, at vi var de eneste, som havde fået en sådan mail. Det vi var noget uforstående overfor, da der jo netop nu fra Naturstyrelsens side kører en kampagne vedrørende skydetårne.
Vi svarede hurtigt tilbage, at vi var af den overbevisning at tårnene stod korrekt i forhold til Bekendtgørelsen.
Den efterfølgende mail indeholdt dog ingen trusler om politianmeldelse, men derimod følgende tekst “som følge af ovenstående udtalelse, ser Naturstyrelsen Thy frem til at forholdene lovliggøres, således at vi ikke fremadrettet skal se os nødsaget til at tage vores samarbejdsrelationer op til fornyet overvejelse.” (Bjørn er hovedjagtlejer i Vester Thorup Klitplantage hos NST Thy).
Kan det være rigtigt, at en Vildtkonsulent har så vidtgående beføjelser, at han kan bruge den form for trusler?
Der blev arrangeret et møde med vildtkonsulenten i håb om at finde en løsning, hvilket ikke lykkedes.
Efterfølgende blev der fremsendt et mødereferat. Der kom hurtigt en mail retur, hvor det klart fremgik, at referatet ikke faldt i god jord. På denne mail kunne vi se, at kredsen af implicerede personer nu var steget til også at indbefatte formanden for den Nordjyske Hjortevildtgruppe ligesom Jægerforbundet nu også var repræsenteret.
Man kan undres over bevæggrunden til at formidle sagen rundt i systemet, men må blot konstatere, at der tilsyneladende er en eller anden form for sammensmeltning. Juridisk er det vel kun en sag for Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Senere i sagsforløbet kontaktede vi Jægerforbundet telefonisk. Her fornemmede vi straks, hvor de stod, ikke mindst set i lyset af ovenstående, så vurderingen var, at det nok var bedst at holde hænderne tæt til kroppen.
Her sidst i jagtsæsonen blev vi gjort opmærksom på at formanden for den Nordjyske Hjortevildtgruppe og medlem af kredsbestyrelsen i Jægerforbundet, havde underholdt på en jagt hos nabokonsortiet om vores “ulovlige” tårne.
Med den viden han har fået gennem de tillidsposter han besidder, må der vel være en eller anden form for tavshedspligt i forhold til en verserende sag. En ting som han ikke fortalte var, at han selv har været flittig bruger af de ulovlige tårne i testcenterområdet for Store Vindmøller.
Herefter overgik sagen til Miljøstyrelsen, som startede en partshøring før et påbud kunne udstedes. Først på at tårnene skulle fjernes.
Det havde man imidlertid sket ikke hjemmel til, så det blev ændret til, at der ikke måtte drives jagt fra tårnene.
Vi henviste til, at remisen var etableret i forhold til vejledning til Ressourcebekendtgørelse, hvor en vildtremise etableret på landbrugsjord er at betragte som skov. Derudover henvistes også til tidligere dom fra Østre Landsret, hvor der var en nyplantet remise hvor træerne var max 1 meter og tårnet var 5 meter højt.
Af dommen fremgik det, at tårnet ikke var skæmmende. Der blev i dommen lagt vægt på, at tårnet stod 400 meter fra offentlig vej, og dermed ikke virkede skæmmende.
Derudover blev der til sammenligning fremsendt billeder af tårne og stiger fra Testcentret, hvor Naturstyrelsen sælger dagjagter og selv afholder jagter.
Alt blev tilsidesat. En sammenligning var udelukket. Hvis vi ikke mente at tårnene fra testcentret stod lovligt, skulle der sendes en anmeldelse til Miljøstyrelsen
På foranledning via tredje person blev der fremsendt en anmeldelse, hvor der hurtigt kom det svar, at Miljøstyrelsen havde kontaktet Naturstyrelsen Thy, som kvitterede med, at alle deres stiger og tårne stod lovligt.
Efterfølgende blev der igen via tredje person fremsendt billeder af stigerne og tårnene for at tvinge Miljøstyrelsen til at tage stilling til Naturstyrelsens stiger og tårne.
Disse billeder gjorde Miljøstyrelsen usikker, og nu mente de, at der skulle en individuel vurdering til.
Efter en længerevarende vurdering kom svaret:
”Flere skydetårne står ikke fuldt ud i overensstemmelse med Miljøstyrelsens tolkning af reglerne. Miljøstyrelsen har over for Naturstyrelsen præciseret hvordan reglerne skal tolkes. På den baggrund sker der en justering af de hidtidige placeringer, således at skydetårnene rykkes ind i bevoksningen så de lever op til lovgivningen.”
Det må siges, at være en smuk og blid omskrivning af, at tårnene blev vurderet ulovlige, og at forholdet skulle lovliggøres!
Hvordan kan et tårn stå ”ikke fuldt ud i overensstemmelse med Miljøstyrelsens tolkning af reglerne”. Et tårn står vel enten lovligt eller ulovligt!
Ovenfor ses et par eksempler på Naturstyrelsens ulovlige tårne fra Testcentret. Man kan godt undres over, hvordan Naturstyrelsen i første omgang meldte tilbage til Miljøstyrelsen, at deres tårne stod lovligt for senere at blive underkendt af Miljøstyrelsen.
Mon ikke forretningsgangen i Miljøstyrelsen skulle have et eftersyn.
Når der kommer en anmeldelse til Miljøstyrelsen henvender de sig bare til Naturstyrelsen for at høre om deres “ egne” tårne står lovligt placeret. Dette tilbud fik vi ikke. Måske et spørgsmål om tillid!!
Det virker ikke særligt betryggende, at vildtkonsulenten, som er tilsynsførende på området, ikke har mere styr på lovgivningen. Troværdigheden må alt andet end lige have lidt et knæk, ikke mindst set i lyset af at tårnene har været brugt til Naturstyrelsens ” betalingsjagt” og egen riffeljagt (”repræsentationsjagt”).
Efterfølgende har vi konstateret, at Naturstyrelsen Thy har et skydetårn i ”Hanstholm Reservatet” fuldstændigt fritstående i et fuglebeskyttelsesområde, hvor al færdsel er forbudt året rundt.
Der er sendt billeddokumentation til Miljøstyrelsen. Efter længere tids venten har Miljøstyrelsen svaret, at den nu igen bare har kontaktet Naturstyrelsen, så Styrelsen igen skal vurdere egne tårne.
Denne gang erkender man, at tårnet ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelsen vedrørende opsætning af stiger og tårne. Tårnet skal flyttes ind i bevoksningen, lige som de andre i Testcentret.
Derudover oplyser man, at tårnet står i ”overgangen” mellem Vilsbøl Plantage, hvor jagt er tilladt og Reservatet hvor Naturstyrelsen har reguleringstilladelse på kronvildt.
Derudover bruges tårnet til mårhunde-regulering.
At tårnet står placeret i et fuglebeskyttelsesområde, det springer man let og elegant over uden at tage stilling til.
Kan det være rigtigt, at Miljøstyrelsen atter en gang bare sender det videre til Naturstyrelsen og tager deres vurdering af egne tårne og placering som værende svaret på en anmeldelse stilet til Miljøstyrelsen?
Ovenfor ses skydetårnet i Hanstholm Reservatet samt placering
Vi er godt klar over, at det er overmagten vi er oppe imod, men er noget uforstående overfor, hvordan man som offentlig myndighed kan jagte almindelige borgere på denne måde, samtidig med, at man selv er skyldig i de samme forhold.
Miljøstyrelsens juridiske håndtering af sagen har været noget lemfældig.
I første partshøring fremførte Miljøstyrelsen, at det var fast praksis, at bevoksningen skulle have samme højde som skydetårnet.
Der blev søgt aktindsigt, hvor Styrelsen efterfølgende måtte erkende, at der ikke var dokumentation for denne praksis.
På trods af ovenstående har man fastholdt kravet.
Derefter forsøgte Miljøstyrelsen at kræve tårnene fjernet, hvilket Styrelsen ikke har lovhjemmel til.
Miljøstyrelsen kan kun forbyde jagt fra tårnene.
Dommen fra Østre Landsret tilsidesættes, på trods af at denne vil danne præcedens.
Vejledning til bekendtgørelse om jordressourcers anvendelse til dyrkning og natur udsendt af Miljø- og Fødevareministeriet tages der ingen hensyn til.
De to konkrete anmeldelser stilet til Miljøstyrelsen angående skydetårne og stiger i henholdsvis Testcentret og Hanstholm Reservatet overlader man til Naturstyrelsen selv at svare på.
Det kan ikke være en gangbar løsning, at den myndighed, som får anmeldelsen, lader den myndighed som anmeldelsen er rettet imod selv svare på anmeldelsen.
Partshøringen falder på juraen. Det er kun Bjørn, som er kommet i partshøring, hvilket ikke holder i forhold til at vi er 3 ejere af jorden. Der ud over har Miljøstyrelsen kun sendt den første del af partshøringen til E -boks. Og den resterende del kun til vores advokat. Juraen siger, at hele høringen skal sende til den involverede part.
Måske det var en ide at lade ombudsmanden se lidt på sagen.
På trods af ovenstående har vi valgt at sætte skydestiger op i stedet for tårnene, som Miljøstyrelsen har foreslået, for at få ro.
Bjørn Filtenborg, Ole Filtenborg og Jens Mikael Kortbæk