Undersøgt lokal bestand af meget store søørreder skuffer forskerne og som mulig forklaring rettes opmærksomheden nu mod skarv
Undersøgelserne har bl.a. dokumenteret, at fjernelsen af en opstemning ved Vilholt Mølle i 2008 har resulteret i en særdeles stor bestand af ørredyngel, fordi der nu er fri passage forbi møllen for de gydevandrende fisk.
Forventningen var derfor, at der også ville være en positiv udvikling i bestanden af søørreder. Men sådan er det ikke gået, viser DTU Aquas undersøgelser fra 2017 og 2018 af opgangen af søørreder til to af de vigtigste gydevandløb for søørreden i Mossø: Gudenå og Bjergskov Bæk.
Under 100 søørreder i Gudenåens hovedløb i 2018
DTU Aquas undersøgelse fra 2017 viste, at der i midten af november var meget få gydefisk i Gudenåens hovedløb på den 12,7 km lange strækning fra Vestbirk Vandkraftværk til udløbet i Mossø ved Kloster Mølle.
Her blev bestanden af gydemodne søørreder over 40 cm beregnet til ca. 200 fisk, svarende til ca. 16 søørreder pr. km. Ved undersøgelsen i 2018 var der kun ca. 85 søørreder over 40 cm på den samme strækning, svarende til ca. 6,5 søørreder pr. km.
Hvis man indregner alle ørreder over 30 cm (både bækørreder og søørreder), var der i 2017 alt ca. 300 ørreder på strækningen, svarende til ca. 24 ørreder pr. km. I 2018 var tallet ca. 130 ørreder, svarende til ca. 10 ørreder pr. km.
Til sammenligning blev gydebestanden i det produktive, men meget mindre havørredvandløb, Villestrup Å (tilløb til Mariager Fjord), i november 2016 beregnet til ca. 250 voksne havørreder pr. km.
Sådan foregik bestandsundersøgelserne i Gudenå
Bestandsstørrelsen af søørreder er både i 2017 og 2018 beregnet efter mærkning-genfangst metoden, som kræver, at den samme strækning undersøges to gange. Det er sket ved at elektrofiske fra båd i oktober-december lige op til gydningen.
Ved den første befiskning blev alle ørreder over 30 cm mærket med små elektroniske PIT-mærker. En del af de mindre ørreder på 30-40 cm var bækørreder, der ikke har været i søen, men de blev alligevel mærket for at sikre en mere præcis beregning.
Ved den anden befiskning kunne genfangster fra den første befiskning genkendes ved PIT-mærkets individuelle nummer. Baseret på genfangsterne af PIT-mærkede ørreder blev effektiviteten af fiskeriet bestemt, og bestanden af ørreder på strækningen kunne beregnes.
Søørrederne i Mossø kan blive store og er derfor meget populære blandt sportsfiskere. På fotoet ses en af de flotte søørreder – en han på 68 cm fanget ved elfiskeri lige nedstrøms fisketrappen ved Kloster Mølle. Kraftig tilbagegang i Bjergskov Bæk
Søørredbestanden i Bjergskov Bæk, som løber ud midt i Mossø, er undersøgt mange gange siden 1986 på præcis samme strækning fra udløbet og 3 km opstrøms. Det er her dokumenteret, at bestanden er gået kraftigt tilbage i de senere år.
I 1980’erne og 1990’erne blev der gennemsnitligt fanget ca. 75 søørreder mellem 25-70 cm ved én dags elfiskeri (figur 1). I de senere år er der fanget meget få, og ved to befiskninger i 2018 den 7. november og 6. december blev der samlet blot fanget tre søørred. Den ene fisk var oven i købet en genfangst fra 2017.
Figur 1: Antal fangne søørred ved én dags elfiskeri i Bjergskov Bæk fra 1986-2018.
Hvorfor er søørredbestandene gået tilbage?
Der er ikke en entydig forklaring på den lille bestand af søørreder i Gudenåens hovedløb og den store tilbagegang for søørredbestanden i Bjergskov Bæk. Derfor forventer DTU Aqua at fortsætte undersøgelserne og få mere viden om årsagerne, så der evt. kan gøres noget for at forbedre bestandene.
Der er flere slags fiskeædende rovdyr i området, herunder odder, mink, fiskehejre og skarv.
En del observationer viser, at der ofte er mange skarv i området ved Mossø, og det er veldokumenteret, at skarven æder mange fisk, også ørreder.
Det er bl.a. undersøgt ved at mærke ørreder med små elektroniske PIT-mærker, som senere er genfundet i skarvens gylp og afføring.
For at undersøge om skarven er en del af forklaringen på søørredernes tilbagegang har DTU Aqua PIT-mærket ørreder i Bjergskov Bæk og i Gudenåen ved Vilholt og Voervadsbro om foråret i 2017-2019.
Der er ved udløbet af Bjergskov Bæk opsat en PIT-lyttestation.
Lyttestationen samler informationer om antallet af de mærkede smolt, der forlader Bjergskov Bæk. På denne måde kan man bl.a. bestemme antallet af smolt, der overlever og vender tilbage som gydefisk.
Det er også muligt at scanne efter PIT-mærker ved skarv-rastepladser, så det kan afgøres, om nogle af de mærkede ørreder er blevet ædt af skarv.
Resultaterne fra denne undersøgelse vil blive beskrevet i en nyhed på fiskepleje.dk, når de er tilgængelige.
Fotos fra Bjergskov Bæk på det nedre stræk,
hvor fiskeundersøgelserne er udført.
Vigtigt med fri passage ved Vestbirk
De små bestande af søørred understreger vigtigheden af, at der er fri passage for op- og nedstrøms trækkende ørreder i tilløbene til Mossø. Det gælder også i Gudenåens hovedløb, hvor Vestbirk Vandkraftværk spærrer for ørredernes vandringer til og fra ca. 200 km vandløb.
Det er dokumenteret, at de fleste ørredsmolt forsvinder på deres vandringer gennem vandkraftsøerne, og derfor vil det have stor positiv betydning for søørredbestanden i Mossø, når der bliver genskabt fri op- og nedstrøms passage ved kraftværket.
Vestbirk Vandkraftværk er udpeget som en spærring i statens vandområdeplan for 2015-2021, og derfor skal Horsens Kommune snart finde en løsning på at skabe fri passage ved kraftværket.
DTU Aqua anbefaler, at det sker ved at genskabe Gudenåens hovedløb i Bredvad Sø. Når der kommer fri passage vil langt flere af Gudenåens tilløb end i dag kunne bruges som gyde- og opvækstvandløb for søørreden, og fiskene vil kunne vandre frit frem og tilbage mellem Mossø og vandløbene.
Desuden vil den oprindelige og meget fysisk varierede Gudenå, der nu ligger på bunden af Bredvad Sø, kunne producere lige så mange ørreder fra gydning, som det i dag sker i Gudenåen ved Voervadsbro og Vilholt.
KLIK og læs også: Bestand af ørred overrasker danske forskere
