Sæljagt er atter til debat. Men i følge en af Danmarks mest erfarne jagtjournalister – som har udøvet sæljagt, da det var lovligt, – er planer om sæljagt symbolpolitik og en fuser med uheldige bivirkninger
Af Redaktionen
Der luftes nu atter ønsker om at der skydes sæler i Danmark. Men Henning Kørvel, en af Danmarks mest anerkendte jagtjournalister, anser det ikke for realistisk, at der indføres jagt på hverken spættet sæl eller gråsæl.
Henning Kørvel har udøvet sæljagt. Både i Danmark, da det var lovligt og i Norge, hvor der stadig udøves jagt på sæler.
Men I spørgsmålet om genindførelse af sæljagt i Danmark, er han skeptisk.
Vi bringer herunder med tilladelse et synspunkt, som Henning Kørvel skrev, da miljøminister Eva Kjer Hansen (V) var minister for området og hvor jagt på sæler også var på det politiske tegnebræt.
Plan om sæljagt er symbolpolitik
Miljøminister Eva Kjer Hansens plan om at åbne op for jagt på spættede sæler og gråsæler i danske farvande for at give fiskerierhvervet en hjælpende hånd, fordi de truer erhvervet på levebrødet, er symbolpolitik og dømt til at bliv en fuser.
Af Henning Kørvel
Gråsæler og spættede sæler har været fredet siden henholdsvis 1967 og 1977, men modsat gråsæler kan nogle få spættede sæler, der vanskeliggør krog- og garnfiskeri, i dag skydes på dispensation. Hvis egentlig målrettet jagt skal lette sælernes pres mærkbart på fiskebestandene, så skal sælbestandene minimum halveres. Ellers er jagten nytteløs.
Problemet vil dog blive at kunne reducere bestandene i så stort omfang, fordi det både vil kræve samfundsaccept og en mega jagtindsats.
Hvis jagten skal være optimal, så skal den kunne udøves i sælreservaterne, hvor der er flest sæler, men da det er helt utænkeligt, at de åbnes for sæljagt, så skal jagten altså ske i de øvrige farvandsområder.
Da yngletiden skal respekteres, så vil spættede sæler kun kunne jages fra oktober til marts, altså fem måneder om året, men da antallet af dage, hvor sejlads og skydning med riffel fra båd er mulig i vinterhalvåret på grund af storme er ganske få, så bør miljøministeren, før alle sejl sættes til, være bevidst om, at der ikke vil blive skudt ret mange sæler.
Før spættet sæl blev fredet i 1977 blev der årligt nedlagt 150-300 sæler i danske farvande, og flest blev nedlagt i områder, der i dag er sælreservat, blandt andet Rødsand imellem spidsen af Sydfalster og Sydøstlolland.
Sæler er ikke sværere at skyde end alt andet vildt, der jages med kugle.
Et must er det, at jægerne venter med at skyde sæler i havoverfladen, til de har fyldt lungerne med luft, og således holder sig flydende i flere minutter efter nedlæggelsen, og straks kan bjærges fra båd.
Spørgsmålet er, om der politisk overhovedet kan opnås flertal for at ophæve fredningen af sæler.
Stærke kræfter vil trække i modsat retning, og miljøministeren bør være bevidst om, at hun har en dårlig sag uden folkelig opbakning.
Danskere elsker synet af sæler ved kysterne og på sejlture, fordi de er tillidsfulde og kan opleves på kloshold.
Ved ny jagt på sæler vil flugtafstanden øges, og miljøministeren kan vente, at klager vil hobe sig op på hendes bord sammen med generelle beklagelser over jagten.
Spørgsmålet er så, om skydning af et mindre antal sæler, som alligevel ikke løser problemerne for fiskerierhvervet, vil være alt besværet og polemikken i medierne værd.
Henning Kørvel, Karrebæksminde
