Vildtkameraer er blevet populære, men hvad skal man egentlig vide, før man køber et vildtkamera. Se råd fra branchen
Af Redaktionen d. 22. august 2019
Mange spørgsmål rejser sig for den som gerne vil igang med at anvende et vildtkamera.
Hvilke type bør man anskaffe, hvor skal de placeres og hvad med opstarten – er det vanskeligt at komme i gang?
Herunder kan du læse om de erfaringer, som Korsholm, en af landets førende jagtbutikker, har gjort sig med salg og brug af vildtkameraer.
Hvad er det perfekte vildtkamera?
Ja, det vil afhænge af formål og budget.
Såfremt billedkvalitet ikke er det vigtigste, har du næppe brug for et særlig dyrt vildtkamera. Men … hvis det ikke er nok ”bare” at vide, hvad der sker der ude, er situationen en anden.
Og er høj kvalitet af dine optagelser et must, kan du med fordel vælge et kamera med objektiver af høj kvalitet.
Hvor vigtig er simkort?
Er dit vildtkamera forsynet med et sim-kort, behøver du ikke tømme dit SD-kortet i terrænet for at se billederne.
I stedet kan du få tilsendt de billeder, der optages med dine opstillede kameraer. Flere jægere og andre naturbrugere betragter denne løsning som rigtig godt fjernsyn.
Løsningen er dog ikke helt gratis og kræver et specielt simkort: Til gengæld kan disse oftest sende 5000 mms beskeder pr. måned for cirka 660 kr. årligt.
De fjern-transmitterende kameraer har dog også andre fordele.
Udover at spare dig en tur i terrænet, forstyrres vildtet heller ikke på samme måde.
Uden brug af SIM kort, er der risiko for at støde vildtet, når de opstillede vildtkameraer skal tilses og tømmes for optagelser.
Det er ikke tilfældet med et kamera, der sender besked direkte til f.eks. mobiltelefonen. Desuden sikre denne løsning, at man altid ved om ens kamera virker efter hensigten og om der rent faktisk er bevægelse omkring ens kamera.
Modtager man efter en periode ikke billeder, bør en anden placering nok overvejes.
Hvad skal de mange billeder anvendes til?
Efterhånden som man samler sig billeder af vildtets bevægelser begynder man at blive klogere på dets adfærd. Hvor færdes det og hvornår etc.
Alle billeder er forsynet med dato og tidspunkt. Disse informationer kan i høj grad anvendes til at gøre jagten mere effektiv.
Oplysninger om tid og sted kan ikke mindst vise sig nyttig i forbindelse med regulering af f.eks. mårhund, som må reguleres døgnet rundt. Optagelser med vildtkamera giver en pejling på hvornår foderpladserne besøges.
Uden disse informationer, risikerer man at sidde mange timer uden resultatet ligesom der er risiko for at skræmme de mårhunde, som allerede måtte befinde sig på pladsen, når man møder op.
Hvad med placeringen?
I sagens natur kan et vildtkamera kun afdække et begrænset område.
Vi anbefaler derfor, at du fra tid til anden flytte dit kamera til nye områder. Men som altid: Vær påpasselig med placeringen.
Hvis grene og visent græs blæser ind foran kameraets bevægelsesfølsomme censor kan det udløse et eller flere billeder. På den måde kan hukommelseskortet fyldes på kort tid af billeder med græs og kviste i bevægelse.
Veksler er altid et godt sted at placere et vildtkamera. Der ved du med sikkerhed, at der er aktivitet, men dog ikke altid hvilke dyr, der bruger stierne.
Anvendes vekslen f.eks. af områdets domerende pladsbuk eller er det mest råer og lam, der bruger dyrestien?
Affotografering af veksler kan afsløre f.eks. buk, hjort eller ræv, som ellers aldrig ses på de gænge steder, man holde øje med vildtet. Og der kommer man ikke uden om er de steder, hvor koncentrationen af vildt er størst.
Langt de fleste optagelser finder derfor sted omkring fodertønder, foderhuse, fodermarker eller andre steder, hvor der udlægges foder til vildtet.
Hvad bør man vælge?
Uanset hvilket type vildtkamera, som du har brug for, har vi hos Korsholm det som du leder efter.
Både det som ”bare” skal anvendes til at registrere og det som også skal levere kvalitetsbilleder til brug på f.eks. hjemmesider eller sociale medier.
Begge producenter er kendt for at levere kvalitetsprodukter, hvor du får meget vildtkamera for pengene.
Når du har valgt det vildtkamera, der passer bedst til dig, skal det sættes rigtigt op, så du kan komme godt i gang.
Information om den del hjælper vi også gerne med.
Vi har flere medarbejdere, som besidder ekspertviden og som let kan guide dig igennem opsætningen, så du får den bedst mulig start med dit nye vildtkamera.
KORT om KORSHOLM
Mere end 100 års erfaring – 4. generations familieejet virksomhed
Firmaet Korsholm blev grundlagt i 1912 på ca. 15 m2. I dag er Korsholm på 5000 m2. Udover jagt og fiskeri består Korsholm også af afdelinger med sport, outdoor, jagtrejser, skydearena og et våbenværksted.