Mårhund gør ikke som flere andre medlemmer af hundefamilien, men hvordan lyder en mårhund egentlig
Mårhund: Sådan lyder den
Af Redaktionen
Mårhunden er på vej til at blive en af de mest succesfulde pattedyr i nyere tid. Den 4-7 kilo tunge mårhund har allerede indtaget store dele af Asien, og er nu ved for alvor at bide sig fast i Europa.
Danmark er ingen undtagelse og ikke mindst jægerne sætter alt ind på at begrænse den stort set altædende mårhund, da den opfattes som en alvorlig trussel for vores oprindelige fauna – herunder ikke mindst de jordrugende fugle som f.eks. hønsefugle samt ande- og vadefugle.
Myndighederne har allerede bøjet reglerne for jagt og regulering i forsøget på at hæmme udviklingen. Der tillades f.eks. natjagt på mårhund, da den i udpræget grad er nataktiv. Kun forholdsvis sjældent ses de om dagen.
Mårhundens stemme
Det at mårhunden holder lav profil i dagtimerne betyder, at mange ikke er klar over, at de har mårhunde på deres terræn.
Mårhundens spor er dog nem at genkende.
KLIK og læs: Mårhund: Sådan kender du dens spor
Mårhundens stemme er også ret karakteristisk og næppe sammenlignelig med andre lyde i den danske natur efter mørkets frembrud.
Herunder vises video, som viser hvordan mårhunden kan lyde.
Arten har – som f.eks. ræven – naturligvis flere lyde i sit repertoire, men det korte videoklip giver en ide om hvordan det i almindelighed ret diskrete pelsdyr lyder, når det forsøger at skabe opmærksomhed omkring sig selv.