Når elgjagten går igang i Sydsverige er elgenes brunst i fuld gang …
Af Redaktionen
Således forklarer den svenske forsker Jonas Malmsten i sin nye doktorafhandling. Han rejser spørgsmålet, om dette er et problem eller blot et etisk spørgsmål.
– Ser vi på de andre klovdyr, så starter jagttigen på råbuk i slutningen af brunsten. Vi jager dåhind og kalv under hele brunsten, og med hensyn til vildsvinene, så tager vi overhovedet ikke hensyn til brunstperioderne, fortæller Riksjaktvårdskonsulent Daniel Ligné til det Svenske Jægerforbund.
– I det øvrige Europa er jagt under brunsten mere reglen end undtagelsen. I Norge starter for eksempel elgjagten, når brunstperioden starter i Sverige. Og deres elgbestand lider ikke under det. At jage under brunstperioden har i dag ingen beviselige større biologiske effekter.
Der hersker ingen tvivl om, at spørgsmålet om jagttiderne virkelig er noget som kan få de svenske jægere op af stolen. Spørgsmålet er, hvordan det Svenske Jægerforbund vil håndtere alle medlemmernes spørgsmål og synspunkter.
– Vi er netop startet op på et større etikprojekt. Det er vigtigt, at alle kommer til orde i denne debat. Vi skal forsøge at finde en række løsninger, som kan tilgodese alle. Det er også vigtigt, at vi får tingene ordenligt gennemtænkt og set på de mulige konsekvenser af beslutningerne – og dette gælder både de store og små spørgsmål, slutter Daniel Ligné.