Jesper Lindgaard opstiller som formand for Danmarks Jægerforbund og her svarer han på 10 lidt mere personlige rejste spørgsmål om hans baggrund og indstilling til dansk jagt
Af Redaktionen
Jesper Lindgaard opstiller som formand i Danmarks Jægerforbund, men hvem er den nye kandidat? Hvad er hans baggrund og hvordan ser han helt overordnet på de danske jagtværdier.
Netnatur.dk har rejst 10 hurtige spørgsmål, som kan gøre læserne lidt klogere på jægeren og manden bag den nye formandskandidat.
- Helt overordnet: Hvorfor stiller du op?
Hvis man vil have medindflydelse og medbestemmelse, så må man være med. Synes man, der er beslutninger der er forkerte, så må man være med der hvor det kan ændres. Jeg er ikke typen, der bare står på sidelinjen, kigger på og nøjes med at råbe ind til dommeren om alt det, han skal eller burde gøre.
Derudover oplever jeg, at jagten går i en forkert retning.
Jeg ser og hører om alt for mange medlemmer, der er utilfredse, og derfor tager jeg nu handsken op. Når jeg så kan se at så mange medjægere er utilfredse, så må der gøres noget. Desuden er jeg blevet opfordret til at stille op af en masse personer.
- Hvilken baggrund har du, der gør dig i stand til at bestride jobbet som DJ formand?
Jeg er major og har en officersuddannelse og en lederuddannelse. Den erfaring jeg har gjort mig i forsvaret gør, at jeg er vant til analysere, lede og træffe beslutninger.
Jeg er meget opmærksom på mine medarbejdere/stab og på, at vi i fællesskab, leverer faglighed, saglighed og kvalitet. Jeg ser løsninger fremfor begrænsninger. Jeg er vedholdende og bider mig fast.
Lige efter Jægerforbundssagen, meldte jeg mig også ind i kampen, da jeg var utilfreds. Der sad jeg i 4 år som suppleant til hovedbestyrelsen. Herefter har jeg siddet i bestyrelsen i en lokal jagtforening i ca 20 år.
Desuden har jeg en meget bred faglig viden om alt jagt, vildtpleje, natur, fauna, våben, ammunition og hunde.
Jeg er jagtprøvelærer, flugtskydningsinstruktør, riffelinstruktør og riffelprøvesagkyndig. Jeg har flere gange læst korrektur på dele af DJ-undervisningsmateriale og ellers bidraget der, hvor jeg er blevet spurgt.
- Hvad tænder dig især ved tanken om at tiltræde som ny formand?
At være med til at gøre en forskel! Jeg ønsker et fællesskab, der sammen kan løse de udfordringer, der er, og igen få jægerne og jagten på dagsordenen.
Jeg vil gerne være med til at vise, at jægerne kan meget andet end at gå med våben og skyde – at jægerne kan samarbejde bredt og at de vil hele ”paletten”. Sidst, men ikke mindst, vil jeg arbejde på at få 100.000 ”nye” medlemmer i DJ! Det er min mission.
- Hvilke jagtformer brænder du mest for?
Den er svær, for jeg nyder stort set alle former for jagt. Den eneste jagtform, jeg ikke har prøvet, er gåsejagt – udelukkende fordi, jeg kommer ikke de steder og dermed heller ikke mulighederne. Men jeg ville gerne prøve at ligge der i et gåseskjul.
Jeg nyder i den grad et godt andetræk. At sidde der i halvmørket med alle sanser spændt. Den korte tid et træk kan tage, er for mig en super jagtoplevelse.
Men at vågne en tidlig morgen og gå ud og se om du kan overliste den gamle råbuk. Det er bestemt balsam for sjælen. At vågne med naturen og høre fuglefløjt, og ellers sidde lidt i det våde græs og reflektere – den er svær at slå.
En fællesjagt med gode jagtkammerater står også højt på listen. Jeg elsker de situationer, hvor man mellem såterne sidder der bag på vognen og driller hinanden, diskuterer jagt og alt det andet der også rører sig – det er bare fantastisk.
Så er der selvfølgelig hundearbejdet, uanset om jeg er alene afsted eller med et par kammerater. Den tilfredshed man opnår efter mange timers arbejde med sin hund og det kick, det giver, når hunden gør lige det, man har trænet den til.
Men de fleste jagter jeg er på, er uden ”våben”. Her er jeg hjælper, driver, hundemand eller opbrækker. Det er i den grad noget, jeg også nyder.
Så en bestemt jagtform…. Hmmm. Næææææ. Dem alle. Kan man ikke godt svare det ????
- Din bedste oplevelse?
Der er to, der skiller sig ud, og det er begge oplevelser, hvor det ikke var mig, der holdt ”bøssen”.
Sidste år blev mine børn og jeg inviteret til Sydafrika af en god kammerat, der har en jagtfarm dernede. Det primære formål var, at de skulle ned og tale engelsk, men også opleve det fantastiske land, natur og dyrene.
Ja, selvfølgelig skulle de også på jagt! Så vi gik i gang i god tid med at træne skydning fra skydestok. Heldigvis har jeg skudt meget med mine børn, så de er ikke uvante med skydning.
Det var på intet tidspunkt mig, der skulle på jagt. Jeg gik kun bagved og tog billeder, filmede og oversatte det nødvendige fra den afrikanske PH.
Jeg havde så meget bukkefeber på mine børns vegne, at det filmede næsten er ubrugeligt. At stå der uden at have nogen som helt indflydelse, var virkelig hårdt.
Men at se glæden i børnenes øjne og PH’s absolutte tilfredshed bagefter, når stalk og skud havde været til UG med kryds, bolle og slange. Det kan stadig give mig gåsehud, når jeg tænker på det. At se den glæde og de strålende øjne, da de sad der ved deres nedlagte vildt – det glemmer jeg ALDRIG. Det er den absolut bedste gave og jagtoplevelse, jeg har haft!
I skrivende stund er trofæerne landet i KBH. Et år undervejs og ungerne har gjort plads på deres værelser.
Spørg lige om jeg var/er stolt..
Den næstbedste oplevelse er 45-46 år gammel. Her står jeg på post med min farfar (jeg er 5-6 år gammel). Min farfar sad på en af de der jagtstole, der også fungerer som stok. I jern og med de der udklappelige håndtag. Av!
Min farfar sad altid med piben i munden og med sin 20ér S/S. 20éren står den dag i mit våbenskab og den kommer kun videre til én af mine børn. Jagtstok/stol står også i huset, men den sidder jeg altså ikke på!
Mens min farfar sidder og jeg står der bagved, kommer der et bukkelam gående på skråningen bag os. I det øjeblik glemte jeg alt om at være stille og ikke bevæge mig. Jeg klappede min farfar på lommen, pegede og råbte ”Rådyr”.
Jeg kan tydeligt huske, hvordan min farfar, med piben i munden, svingede 20éren rundt og hvordan bukkelammet i det ene skud rullede ned ad skrænten og landende få meter fra os. Til alle de folk, der kom hen den dag, fortalte han, at det var mit stykke råvildt – det var jo næsten mig der havde skudt den. Jeg var pavestolt!
Jeg har haft utrolig mange fantastiske jagtoplevelser. Men de her to overgår de fleste.
- Hvad sætter du pris på ved dansk jagt?
Den helt usædvanlige og unikke natur, vi har. Om det er muligheden for at komme ud på havet, eller at sidde der på mark og skov, det er fantastisk. Til trods for, at vi er så mange jagttegnsløsere, er der stadig mange muligheder for den enkelte jæger. Men vi er også et sted nu, hvor indskrænkelser og forbud, kan gøre det svært.
Dansk jagt er desværre på vej ind i en skævvridning. Jagten er blevet så dyr, at det ofte er svært eller næsten umuligt at komme på jagt, eller have sin egen jagt. Vi skal gøre, hvad vi kan for at bevare de danske værdier og traditioner, der er forbundet med jagt i Danmark.
Jeg rådgiver rigtig mange af ”mine” nyjægere til at tage en tur til udlandet, hvis de ikke har muligheden her i DK. Der er rigtig mange gode muligheder i udlandet, og også til en pris, man stadig ikke ville kunne leje jagt for i DK.
Men ellers så anskaf dig en god jagthund og lær at spille jagthorn. Så får du al den jagt du kan ønske dig i Danmark.
- Har du hund?
Ja, jeg har pt min tredje jagthund. Jeg startede med en stående hund – en weimaraner. Den passede super til den form for jagt, jeg dyrkede dengang.
Dengang var jeg jagtofficer på nogle af forsvarets arealer. Store arealer med eng, mark og skov. Så den passede super til det. Men det var en stor hund- både i bilen og i hjemmet. (Jeg har altid min hund med mig – også på jobbet)
Med tiden begyndte jeg at ærgre mig over, at alle andre skød vildtet for min hund.
Dengang havde en af mine gode kollegaer den fantastiske FT-springer. Så da min weimaraner døde valgte jeg at købe hans parringshvalp – den ene sæson uden jagthund, var forfærdelig..
Nu har jeg så min tredje hund – også en FT-springerspaniel. En fantastisk hunderace, der lige passer til mig og mine jagtformer. Den kan alt fra at støde kronvildt, til at drive fasaner frem på godsjagt til apportering. Den fylder heller ikke så meget i bil og hjem, og så halser den ikke. Til gengæld hyler den som en ulv, når nabotæven er i løbetid ;-).
- Hvad siger din familie til at du opstiller?
De ønsker bare, at jeg er glad og arbejder med det, jeg kan lide. Inden jeg endelig besluttede mig, ringede jeg til børnenes mor, for at høre hende. Hun sagde uden betænkningstid, at det skulle jeg gøre.
Det er vigtigt at baglandet, er med én, for i dag tager ens job meget af ens tid. Og tager man de ”negative” ting med sig hjem, bliver det er hård kamp.
- Hvor længe har du været jæger og hvor har du din største viden og erfaring?
Jeg har gået på jagt siden jeg var 3 år gammel. Her tog min far og farfar mig med på jagt.
Jeg fik mit første ”våben” som 6-årig. Jeg har lært at skyde med slangebøsse og kaste med sten. Så jeg har fået jagten ind med modermælken. Jeg fik jagttegn som 16-årig. Desværre kunne vi først komme på posthuset og betale girokortet om mandagen. Så det var en meget lang weekend.
Jeg har haft det privilegium at være jagtofficer på nogle af forsvarets arealer i 17 år. Det er jo næsten som at være skytte/vildtforvalter.
En af mine kammerater og hans far tog mig med på havet som barn og lærte mig havjagtens kunst helt fra bunden, så i mange år, var det næsten kun den jagtform, der blev dyrket.
Jeg har lært om kronvildt fra mesteren selv. I mange år kom jeg på det gods, der har Danmarks urbestand og ældste bestand af kronvildt. Her lærte jeg rigtig meget om kronvildt.
For nogle år siden, inviterede min gode ven og jagtkammerat mig med som hjælper på en fasanjagt på et sjællandsk gods. Her blev jeg så indviet i den form for jagt og fællesskab, som jeg indtil da ikke havde den store erfaring med.
Så har jeg jo været jagttegnslærer siden midten af 90érne og herigennem fulgt tiderne og de ændrede regler.
Men i bund og grund kommer min viden og erfaring, fra den mesterlære jeg har været i, som startede hos min far og farfar.
Jeg mener selv, at jeg har en bred og alsidig viden, og at ingen behøver at tvivle på min faglighed.
- Hvilke overvejelser har du haft med din nuværende jobsituation?
Her har jeg haft rigtig mange spekulationer.
Jeg har jo en tjenestemandsansættelse, og det betyder, at jeg er sikret en tjenestemandspension, når jeg bliver pensioneret fra forsvaret.
Pensionsalderen er dog for tjenestemænd stille og roligt blevet forhøjet.
Den var tidligere 60 år, men er nu forhøjet til 63. Orlov er ikke længere noget Staten smider omkring sig med – de vil rigtig gerne af med tjenestemændene, så den sikkerhed og pension mister jeg, når jeg bliver valgt. Jeg opnår ikke max-pension og jeg skal så lige lægge 4 år ekstra til min pensionsalder (helt på højde med andre mennesker).
Det var nu ikke det jeg havde planlagt, men en chance bød sig. Og den har jeg grebet. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 143)