En keiler på godt 90 kilo blev nedlagt under en bukkejagt ved Outrup …
Af Redaktionen. Foto: Thomas Lykke Pedersen
Hvem siger man ikke kan jage i regnvejr? Thomas Lykke Pedersen fik sig i al fald noget af en overraskelse, da han en juli-morgen var på bukkejagt. En keiler kom pludseligt gående over marken, og han var ikke sen om at reagere på situationen.
Det kan tænkes, at keileren har været en del af den rotte, der opholdt sig ved Rottarp Plantage, hvor der i maj blev nedlagt 4 vildsvin, efter at Naturstyrelsen havde udstedt påbud om. at de skulle fjernes.
Ud over at Thomas fik sig en jagtoplevelse ud over det sædvanlige på vore breddegrader, så bekræfter det endnu engang, at vildsvinet for alvor er ved at forsøge at etablere sig i Danmark. En tese fra forskere går ud på, at det stigende antal majsmarker blandt andet i Sønderjylland gør det lettere for vildsvinene at sprede sig nordpå.






