Af og til fremføres det, at jagtlysten hos en jagthund kan blive for stor. Dette er dog sjældent tilfældet
Af Michael Sand
Denne artikel er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING. De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikker HER
Jagtlysten er motoren i alt jagthundearbejde. Jo mere jagtlyst hunden besidder, jo mere er der at arbejde med.
Omvendt vil en hund med lille jagtlyst være som en bil uden hestekræfter. Meget vanskelig at flytte, så snart der skal arbejdes off road. Dog ytrer jagtlyst sig forskelligt fra race til race.
Hos de stående hunde er jagtlyst først og fremmest synonymt med lysten til at søge og finde fuglevildt. En stående hund med stor jagtlyst vil sjældent arbejde i en kedelig stil.
Den hund, som går for at finde, vil ofte være en nydelse at se på, forudsat at den ellers er trænet og dresseret og arbejder fornuftigt i forhold til vind og terræn.
Omvendt vil den hund, der ikke besidder jagtlyst, eller hvis jagtlyst er holdt nede, ofte arbejde i en kedelig og ikke særlig inspirerende stil. Kun såfremt hunden besidder et overskud af jagtlyst, kan man få den til at søge på den for typen tiltænkte måde.
Hos spaniels vil jagtlyst ligeledes være altafgørende for dens evner til at gennembore tjørn- og brombærkrat. En spaniel, som ikke besidder dette overskud, vil futte rundt på veksler, stier og skovveje og vil aldrig bringe det vildt for bøssen som hunden, der virkelig kommer til bunds i det anviste terræn.
Man kan ikke tvinge en hund til at søge energisk i hårdt terræn, og kun hvis hundeføreren formår at bringe hundens medfødte jagtlyst i kog, får han en effektivt stødende hund.
Hos en retriever er det først og fremmest hundens kraftige apporteringsinstinkt, som er synonymt med jagtlysten. Hundens utrættelige behov for at hente og bringe er drivkraften i alt arbejde med labradorer og andre retrieverracer.
Opfører en retriever sig efter hensigten, får den lov til at apportere. Ingen belønning er bedre, og det siger sig selv, at en retriever uden apporteringslyst er lige så vanskelig at arbejde med som en stående hund uden lyst til at søge på marken.
Af og til fremføres det at jagtlysten kan blive for stor. Dette er dog sjældent tilfældet. Men jagtlysten skal gå hånd i hånd med lysten til at samarbejde og søge kontakt.
Når en hund går ud af hånd og jagter for sig selv, er det sjældent fordi jagtlysten er for stor. Det er mere sandsynligt, at kontaktbehovet er for lille.