Af Redaktionen
Det er godt at være jæger i Norge. For få hundrede kroner tilbyder den norske Statskog dagkortsjagt. Især på elg og i ofte vildmarkslignede omgivelser. Statskov er den norske pendant til den danske Naturstyrelse.
Statsskovs kongstanke er at tilbyde jagtrettigheder til alle – også til jægere uden for de etablerede jagtlaug.
Det drejer sig især om elgjagt, men fremover vil norske Statskov også tilbyde dags- eller weekendjagt til hjortejægere.
– Det er endnu begrænset, hvad vi kan tilbyde af jagt på kronvildt, som især er udbredt på Vestkysten. Men kronvildtet er begyndt at brede sig østpå, og det giver nye muligheder oplyser Statskovs chef for jagt og fiskeri Jo Inge Breisjøberget
LÆS OGSÅ: Succes med solojagt på offentlige arealer
Inspireret af den norske model har Netnatur.dk ved flere lejligheder forsøgt at rejse debat om den danske jagtudlejningsmodel.
Udlejning af statsejet jagt hviler i Danmark især på udlejning til konsortier, selv om Naturstyrelsen også udbyder f.eks. organiserede bevægelsesjagter på dagkortsbasis.
LÆS OGSÅ: Dagkortsmodel på danske statsarealer
Der er næppe tvivl om, at Norges succes med dagkort til solojægere har inspireret den politiske dagsorden i Danmark.
LÆS F.EKS.: Miljøministerens store julegave til de danske jægere
Som det kan ses i linket herover udviste den nu tidligere danske miljøminister kort før julen 2014 stor vilje til forandring af det etablerede jagtsystem på statens arealer. Hun mente dog, at man skulle gøre sig fortjent til jagt på statens arealer eller være medlem af en lokal jagtforening.
Denne tanke er ikke en del af grundtanken i den norske model.
Grundtanken i Statskogs udlejningsmodel er, at tilbyde alle norske statsborge mulighed for at jage i de skovområder, som de selv er medejere af. Derfor er der ikke indarbejdet et belønningsprincip ligesom der intet krav er om organisatorisk tilhørsforhold.
Prisen for et dagkort er desuden holdt meget lav. Langt de fleste dagjagter udbydes til 2-300 kroner pr. dag.
Antallet af jagtmuligheder som udbydes, afhænger at det antal dyr, som ønskes afskudt. Først til mølle princippet er gældende og tilbuddene er populære.
– Alle udbudte jagter bliver solgt, udtaler Jo Inge Breisjøberget til Netnatur.dk