Ulovlig jagt falder i nogle områder, men habitattrusler og fragmentering fortsætter med at true bestanden
Afrikanske skovelefanter viser tegn på stabilisering
Af Redaktionen på baggrund af presseskrivelse fra Conservationfrontlines
De seneste vurderinger af bestanden af skovelefanter tyder på, at det ulovlige jagttryk i nogle områder er faldet. Det har i flere regioner ført til tegn på stabilisering efter årtiers markant tilbagegang i bestanden.
Det skriver Conservation Frontlines, som understreger, at udviklingen er et positivt tegn. Samtidig påpeger organisationen, at skovelefanter fortsat er sårbare. Tab og opsplitning af levesteder samt fortsat ulovlig jagt udgør stadig en betydelig trussel mod arten.
I begyndelsen af 2000’erne blev det anslået, at bestanden var faldet fra mere end 200.000 individer til under 100.000. Tilbagegangen skyldtes især ulovlig jagt på elfenben og øget adgang til tidligere utilgængelige skovområder.
I flere dele af Centralafrika oversteg tabene 60 procent inden for blot et årti. Det illustrerer, hvor hurtigt en bestand kan bryde sammen, når presset fra krybskytteri og menneskelig aktivitet bliver for stort.
Nyere vurderinger peger på stabilisering
Nyere bestandsvurderinger, baseret på langvarige feltstudier og forbedrede overvågningsmetoder, anslår i dag bestanden til omkring 130.000–140.000 skovelefanter.
Optællingerne bygger blandt andet på analyser af elefanternes afføring og DNA-undersøgelser. Metoderne gør det muligt at beregne bestande i de tætte regnskove, hvor direkte observationer af dyrene ofte er vanskelige.
Tallene viser ikke en egentlig genopretning af bestanden, men de peger på en vis stabilisering efter flere årtiers tilbagegang. Udviklingen hænger blandt andet sammen med et fald i ulovlig jagt i visse beskyttede områder.
Ulovlig jagt på skovelefant
Ulovlig jagt omfatter primært drab på elefanter i beskyttede områder ved brug af forbudte våben eller snarer til indsamling af elfenben.
Selvom niveauet af ulovlig jagt er lavere i nogle regioner, kan selv små tab have store konsekvenser, da skovelefanter har lav reproduktionsevne.
Anti-jagtindsatser såsom patruljer, efterretning og målrettet beskyttelse i risikoområder har bidraget til at reducere jagtpresset.
Internationale restriktioner på elfenbenshandel har også mindsket tilgangen til det illegale marked.
Selvom ulovlig jagt mindskes, udgør tab af levesteder stadig den største trussel. Skovfragmentering på grund af veje, skovhugst, minedrift og landbrugsudvikling øger risikoen for, at elefanter bliver lettere at finde og dræbe.
Reducering af elefantbestanden i Centralafrika er dog ikke kun tab for arter, da skovelefanter påvirker skovens struktur, da de fungerer som store frøspredere. Derfor kan ændringer i bestanden kan ændre økosystemets sammensætning over tid.
Der findes to arter af afrikanske elefanter; den afrikanske skovelefant, er lidt mindre og dens stødtender peger mere ned mod jorden. Den kaldes på latin Loxodonta cyclotis. Både savanneelefant og skovelefant arter tilhører slægten Loxodonta
Kort om Centralafrika og dyrelivet i regionen
Centralafrika rummer nogle af verdens mest artsrige naturområder. Regionen domineres af det enorme regnskovsbælte omkring Congo-bækkenet, som strækker sig gennem lande som Den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo, Gabon, Cameroun og Den Centralafrikanske Republik. Congo-bækkenet er verdens næststørste tropiske regnskov efter Amazonas og udgør et af klodens vigtigste områder for biodiversitet.
Den tætte regnskov danner levested for et meget varieret dyreliv. Mange arter lever skjult i skovens mørke og ses derfor sjældent, selv i områder hvor bestandene er forholdsvis store. Blandt de mest kendte dyr er gorillaer og chimpanser, som begge findes i flere dele af regionen. Den vestlige lavlandsgorilla lever i små familiegrupper i de tætte skove, hvor den ernærer sig af blade, frugt og skud.
Et af de mest særegne dyr i Centralafrika er okapien. Dyret findes næsten udelukkende i regnskovene i Congo og er nært beslægtet med giraffen. Okapien lever skjult i tæt vegetation og blev først beskrevet videnskabeligt i begyndelsen af det 20. århundrede.
Centralafrika er også hjemsted for skovelefanten, som er mindre og mere kompakt end den afrikanske savanneelefant. Skovelefanten lever i små grupper og spiller en vigtig rolle i regnskovens økosystem, fordi den spreder frø fra mange træarter.
Andre karakteristiske arter i regionens skove er bongo-antilope, leopard og flere arter af små skovantiloper. Samtidig findes der et meget rigt fugleliv samt et stort antal krybdyr, padder og insekter, hvoraf mange stadig er dårligt kendt af forskningen.
Floderne udgør en vigtig del af regionens natur. Congo-floden og dens mange bifloder gennemskærer regnskoven og skaber levesteder for flodheste, krokodiller og et stort antal fiskearter. Vådområderne omkring floderne tiltrækker desuden mange fugle og andre dyr, som søger vand og føde.
På trods af den store natur rigdom er dyrelivet i Centralafrika under pres. Skovrydning, minedrift, nye vejanlæg og ulovlig jagt har i mange områder reduceret bestandene af større pattedyr. Bushmeat-jagt – jagt på vilde dyr til kød – udgør et særligt problem i flere lande, hvor kødet sælges på lokale markeder.
Samtidig er Congo-bækkenet af stor global betydning. Regnskoven fungerer som et vigtigt kulstoflager og spiller en central rolle i reguleringen af jordens klima. Derfor er beskyttelsen af Centralafrikas skove og dyreliv ikke kun et regionalt anliggende, men en sag med betydning langt ud over kontinentet.
Selv i dag opdager forskere stadig nye arter i regionen. Det understreger, at Centralafrika fortsat er et af verdens mest spændende – og mindst udforskede – naturområder
