Kvægpest, der ramte Sydafrika i 1897, udryddede op mod 95 procent af alle bøfler på kontinentet, men i de følgende 50 år rejste bestanden sig, og er således den mest succesrige vildtart i Afrika, der alene af Cape bøffel i dag tæller over 500.000.
Tekst: Henning Kørvel Fotos: Africa’s Most Dangerous (Safari Press)
Af de fem underarter af cafferbøffel er Cape eller Southern bøffel (Syncerus c. caffer) den talrigeste med over 500.000, hvoraf flest – mere end 300.000 – findes i Tanzania og færrest – cirka 5.000 – i Namibia, og mellem 20.000 og 60.000 i Zambia, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Sydafrika. De fire øvrige underarter er centralafrikansk savannebøffel (Syncerus c. brachyreros), vestafrikansk savannebøffel (Syncerus c. planiceros), Nilbøffel (Syncerus c. aequinoctialis) og dwarf skovbøffel (Syncerus c. nanus).
Ikke endt med, at Cape eller Southern bøffel er talrigest. Den er også den største afrikanske bøffel, idet store tyre vejer cirka 800 kg (1.800 pounds). I ”Africa’s Most Dangerous” oplyser Kevin Robertson, der er professionel jæger og dyrlæge, at han endda har set en tyr med en vægt af 1.200 kg.
”Uanset størrelse er bøfler barske dyr, der er tilpasset livet i deres miljøer”, og bøfler er Afrikas mest succesrige vildtart”, fastslår Kevin Robertson, der foruden er forfatter af succesbogen ”The Perfect Shot”.
Bøfler har en svaghed
”Jeg kan kun komme i tanker om, at bøfler har en svaghed. De er nemlig totalt afhængige af vand. De har behov for at drikke vand mindst en gang i døgnet, hvilket ofte er i skumringen, eller om natten. Bøfler vil dog altid drikke vand, når der er mulighed for det, og i tørkeperioder tager de endda til takke med mudret, uklart vand. Kun i perioder med ekstrem tørke kan bøfler vænnes til at drikke vand kun hver anden dag. Bøfler elsker vand, og i varme perioder kan de ligge i vandet i flere timer”.
En otteårig tyr med godt trofæpotentiale. Pandebrasken er færdigudviklet, og grundet det store udlæg mener Kevin Robertson, at hornene måler cirka 45 inch: (”Africa’s Most Dangerous”, Safari Press, USA).
”Bøfler græsser normalt på deres vej til eller fra drikkesteder. En flok ynglende bøfler ledes normalt af den klogeste ko, der har kendskab til vandhuller, og hvor de bedste græsningssteder findes. Flokken domineres af en ledende tyr, der har den største krop og derfor er den stærkeste. Yngledygtige tyre er mellem otte og 10 år og udgør cirka otte procent af en blandet flok bøfler. Yngre kønsmodne tyre på mellem fire og seks år kan være til stede i flokken, eller de færdes i ungkarleflokke. Ungkarleflokke kan tælle op til et halvt hundrede tyre, og de favner ofte også ældre tyre, som har passeret den yngledygtige alder”.
”I lighed med gnu er bøfler udprægede flokdyr, og på steder med mange løver er det typisk, at bøffelflokkene bliver større, hvilket snarere beror på instinkt, end det er udtryk for, at det giver en større sikkerhed for det enkelte individ, desto større flokken er”.
Føder to-fire kalve
”I løbet af levetiden føder køer af Cape eller Southern bøffel mellem to og fire kalve. Køer er yngledygtige, når de er tre-fire år, og graviditetsperioden er elleve en halv måned, og køer føder den første kalv, når de er fire-fem år gamle. Herefter vil køer sætte nye kalve med uregelmæssige mellemrum, indtil de når en alder af 12-15 år. Kun under ekstraordinære omstændigheder vil køer føde to kalve i løbet af en treårig periode”.
Relativ ung tyr med ikke-færdigudviklet pandebrask. Uheldigvis skydes mange tyre for unge på grund af SCI’s opmålingssystem. Tyren er syv år og har potentiale til at blive en imponerende flokleder. (”Africa’s Most Dangerous”, Safari Press, USA).
”Tyre bliver yngledygtige som treårige, men på det tidspunkt har de ikke kropsstørrelse og styrke (pandebrask) til at blive leder af en flok. De bliver først leder af en flok, når de er syv (otte) år. Først i den alder vil tyrene også have en stor solid pandebrask. Både pandebrasken og hornspidsernes længde er vigtige parametre, fordi tyrenes slåskampe om dominans ikke kun består i at skubbe til hinanden, men kampene kan være ret voldsomme og voldelige, og hornspidserne bruges som både forsvars- og angrebsvåben”.
Kevin Robertson føjer til, at det for en bøffeltyr er usædvanligt, at den når en alder af 15 år, og han tror, at levetiden for gamle, enlige tyre – ”dagga boys” – er kortere, fordi de ofte dræbes og ædes af løver”.
90-95 procent bøfler døde
”Kvægpest holdt sit indtog i The Cape of The Good Hope i 1897, og 90-95 bestanden af bøfler døde, og det samme gjaldt for Afrikas antiloper. Frederick Seleous, der rejste i Afrika i perioden, fortæller, at han kun spottede få bøfler, og det tog 50 år, før bestandene af bøfler var oppe igen.
Fordi bøfler er bærere af forskellige sygdomme, fx mund- og klovsyge, så er bøfler skudt bort i landbrugsområder og i områder, hvor der holdes tamkvæg, og kontakt mellem kafferbøfler og tamkvæg er strengt forbudt.
”De jægere, der går efter bøffeltrofæer til rekordbøger, mister efter min opfattelse essensen i storvildtjagten. Rekordbøger er på sin plads, men de skal ikke bruges som målet med jagten, og jægere således stræber efter at få sit navn i bogen for stort set enhver pris”.
Denne 12-13 år gamle tyr skønnes til 50 inch., og den er stadig den største tyr, som jeg har set, fastslår Kevin Robertson. (”Africa’s Most Dangerous”, Safari Press, USA).
”Rowland Ward satte i 1998 kravet ned til bøfler, og de skal nu være på 42 inch. for at kunne komme i bogen. Før kravet blev sat ned, var det 47 inch, og før da 49 inch. Både tyre og køer kan optages, og det er en ko fra Tanzania, skudt i 1946, der med 64 inch. er størst, og i SCI’s rekordbog er en tyr fra Kenya, der blev skudt i 1966 størst, idet den scorer 137 1/8 inch.
”SCI’s nuværende opmålingssystem har imidlertid ikke gjort noget godt for bøfler, og jeg tror, at det bliver nødvendigt for SCI at ændre det, så det vægter gamle tyre med svær pandebrask og tyre, der på grund af høj alder har passeret den yngledygtige alder”, hvor det nu er yngre tyre med lange hornspidser, der bliver skudt, fordi de scorer flest points”.
Forbered dig til bøffeljagt
Kevin Robertson gør meget ud af rifler og kalibre til bøffeljagt, og der bør mindst benyttes .366 (9,3 mm) med en kugle på minimum 286 grain. Han ejer selv en 9,3×62 mm Brno ZG47, der har skudt over 650 bøfler. Desværre har han ikke selv skudt dem alle, fordi riflen har tilhørt en professionel jæger i Zimbabwe, før han tog over”.
Hvor skal kuglen placeres? På diagrammer vises indvoldene, og her kuglens placering til bladskud. På andre diagrammer vises andre skudvinkler. (”Africa’s Most Dangerous”, Safari Press).
”Forbered dig til bøffeljagt ved at kunne gå 60 miles for at få et godt trofæ. Det er nemlig min erfaring, at det tager fem dage at skyde en god bøffeltyr, og man skal både træne i at bære riflen i lang tid og skyde med den, så man er dus med den, når der skal afgives skud”.
”Man skal kunne ramme en plet, der er fire inch. i tværmål. Hvis man ikke kan det, så bliver man nødt til at træne sig op til at kunne gøre det”.
Kevin Robertson fremviser her hornene fra en tyr med et udvendigt udlæg på 62¾ inch, der er nummer to i Rowland Ward. Tyren blev dræbt af løver. (”Africa’s Mosr Dangerous”, Safari Press).
”Er det en ko eller tyr, man har for? Den, der trykker på aftrækkeren, har det ultimative ansvar for, at det er det udsete individ, der afskydes”, fastslår Kevin Robertson.
Hans kone, Catherine, har fotograferet til værket, og i forordet skriver Peter Flack, at han havde tre dage til at læse manuskriptet, og han ikke fandt irrelevant stof. Det gjorde nærværende anmelder heller ikke. Men fandt derimod information, der er guldkorn for enhver, der agter sig på bøffeljagt.
Hvis bøffeljagt skal krones med held, så skal man være mentalt forberedt til mødet med Mr. Syncerus, mener Kevin Robertson. (”Africa’s Most Dangerous”, Safari Press).
Kevin Robertson: ”Africa’s Most Dangerous”, 244 pp. Safari Press, USA. 59,95 USD.
