Åmosen i Nordvestsjælland bliver Danmarks første naturpark …
Af Redaktionen
Danske Naturparker skriver i dag i en pressemeddelelse, at at netop har udnævnt Åmosen til Danmarks første naturpark.
– I Naturpark Åmosen er vi stolte over mærkningen og vi glæder os til at sætte en masse spændende naturprojekter i gang i den nye ramme. Det bliver til glæde for hele området, siger bestyrelsesformand Henning Fougt.
Mærkningsordningen Danske Naturparker er udviklet af Friluftsrådet i samarbejde med en række organisationer og kommuner for at sætte fokus på naturen.
– Friluftsrådet ønsker Naturpark Åmosen et stort tillykke med mærkningen “Danske Naturparker”. Det er et vigtigt skridt for os at kunne udnævne den første Danske Naturpark, og forhåbentligt bliver det til stor glæde og gavn for både naturen og befolkningen, der får nye muligheder for at opleve en særlig natur og sætte fokus på lokal identitet og udvikling, siger Friluftsrådets formand Lars Mortensen.