Under andetrækket falder ænderne ofte i rør- og sivskove og apportering i sådanne områder kræver sin hund
Af Michael Sand
Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER
Gennemgående anvendes mange timer på at lære hunden at arbejde i vand. En af forklaringerne er, at træningen ofte tilrettelægges med apporteringsprøver for øje. Koldtvildtprøverne afholdes ofte i mindre søer, og prøvernes formål er primært at teste hundens basisegenskaber.
Hvordan er dens passion for vand? Kan den sidde roligt, mens der skydes, og der falder en and? Og hvordan er dens behandling af vildtet, som den apporterer?
Det er dog vigtigt at understrege, at dette er basisegenskaber for vandapportøren. En hund, der skal anvendes til andejagt, skal kunne meget mere.
Under andetrækket falder ænderne ofte i rør- og sivskove. Arbejdet i sådanne områder kræver sin hund. Den bløde bund trækker kræfter ud af hunden, og samtidig er der ofte tale om vanskelige apporteringer i de tætte rør- og sivskove, hvor vinden holdes ude og nedsætter hundens mulighed for at fange fært.
Hunde, som skal anvendes til andejagt, skal derfor være særlig robuste. Både psykisk og fysisk.
Apporteringslysten skal virkelig være lidenskabelig, hvis hunden skal udgøre den støtte, som der er brug for, når der drives jagt i sådanne områder. Navnlig på dage, hvor der falder mange ænder, er det vigtigt, at and nr. 10 eftersøges lige så ihærdigt som and nr. 1.
Det er vanskeligt at træne hunden op til et højt niveau, inden sæsonen starter. Kast af dummyer og koldt vildt i tæt rør- og sivskov vil næppe fremme passionen. Måske snarere tværtimod, da man risikerer, at hunden mister apporteringslysten. Bedst er det derfor, at man i løbet af jagtsæsonen langsomt opbygger hundens lidenskab.
De første jagter bør foregå i terræn, der ikke kræver den store indsats. I løbet af sæsonen henlægges trækket til områder, hvor apporteringerne bliver mere og mere krævende.
Jagten bør tilrettelægges efter hundens udvikling og overskud, og måske er det først i hundens anden sæson, at den for alvor er klar til at assistere på mere krævende andejagter. Lysten skal være der. Og den skal være stor. I sidste ende er det kun begejstringen, der kan trække hunden gennem rør og siv og klæbende dynd.