Jagttid: 01.09.-31.12.
På fiskeriterritoriet desuden: 01.01.-31.01.
Atlingand er en af de mindste danske ænder.
Navnet atling kommer fra jysk og betyder efternøler, hvilket hentyder til, at man tidligere mente, at Atlinganden kom fra det sidste æg i gråandens kuld på grund af dens størrelse.
Atlinganden er en svømmeand, som er ca. 39 cm lang, og har et vingefang på mellem 63 og 69 cm. Det vil sige, at den kun er lidt større end den mindste danske andeart – krikanden.
Hannen kan genkendes på en hvid stribe hen over øjet, som fortsætter ned ad nakken. Hunnen er helt brun, og minder meget om krikandens hun, men atlinganden mangler det grønne vingespejl.
Udbredelse
Atlinganden findes i det tempererede bælte fra Vesteuropa til Stillehavet. Danmark ligger tæt på den nordlige grænse for udbredelsen, og den forekommer kun som fåtallig ynglefugl spredt over hele landet.
Da der ikke findes mange atlingænder nord for Danmark, besøges landet heller ikke af så mange trækgæster, som er tilfældet ved mange af de andre andearter. I efteråret trækker de danske atlingænder langt syd på, helt ned til syd for Sahara.
Levevis
I Danmark findes atlinganden i lavvandede søer og moser, gerne næringsrige og omgivet af vådområder, samt på strandenge.
De lever både af animalsk føde som vandinsekter og deres larver, små krebsdyr og snegle, samt planteføde som vandplanter og frø.
Kilde: Naturstyrelsen
