De udsatte bævere fra Klosterheden retter sig ikke efter den politiske agenda. De har forladt “reservatet” og optræder nu 100 km nord fra udsætningspladsen …
Af Redaktionen
De danske bævere spreder sig og ses nu så langt som 100 kilometer nord for det sted, hvor de oprindeligt blev sat ud. Det skriver DR.dk .
– Det er lidt af en overraskelse, at de er kommet så langt, siger biolog Henning Fjord Aaser fra Naturstyrelsen Vestjylland, som mener, at indflytterne kun vil være en berigelse for området. Der hvor de har etableret sig, vil de næppe konflikte med andre interesser, forlyder det.
I følge biologen er der sikre observationer på fire lokaliteter i Himmerland. Tre af stederne er der bæverbo, ét sted er der bygget en dæmning. To af stederne menes der at være unger.
I 1999 blev i alt 18 bævere sat ud i Klosterheden Plantage og efter de seneste tællinger, er der nu mindst 215 bævere i Jylland.
LÆS OGSÅ: Bæveren har bredt sig til Himmerland