Af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Mange landmænd har holdt sig tilbage med at involvere sig i vådområder af frygt for, at der vil udvikle sig natur i vådområdet, som er ammoniakfølsomt. For ammoniakfølsom natur i et område kan nemlig begrænse landmænds muligheder for at udvide husdyrbedriften.

Men nu garanterer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at vådområder og minivådområder ikke er og heller ikke kan udvikle sig til at blive ammoniakfølsomme. Han har bedt Miljøstyrelsen om at præcisere det i vejledningen om miljøgodkendelse af husdyr.

– Den nye vejledning skal kommunikeres klart til landmændene på de kommende informationsmøder om vådområdeprojekter, som Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning planlægger i samarbejde med landbruget. Jeg er overbevist om, at det vil skabe større tillid til og interesse for vådområdeindsatsen, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Vådområderne fungerer som naturens renseanlæg. Foto: SVANA.

Vådområdeindsatsen er en vigtig del af de kommende års kollektive og målrettede regulering i landbruget.

Naturens rensningsanlæg

Vådområderne er en slags naturens renseanlæg, der fjerner kvælstof via naturlige processer. De etableres frivilligt med kompensation og kan især være attraktive for landmænd, når de placeres på jord med ringe dyrkningsværdi. Men i de nye vådområder opstår der som ønsket ny natur, og det er denne natur, som landmænd frygter kan udvikle sig til ammoniakfølsom natur, der har indflydelse på husdyrgodkendelser.

Det er dog i sig selv ikke særlig sandsynligt. Formålet med vådområderne er at rense næringsrigt drænvand fra landbrugsarealer. Derfor vil den nye natur være tilpasset et næringsrigt miljø, og den vil ikke blive påvirket væsentligt af de næringsstoffer, som tilføres via luften fra en nærliggende stald i form af ammoniak.

Men nu har ministeren manet enhver tvivl til jorden.

I følge vandområdeplanerne skal der etableres vådområder i størrelsesorden 4.500 hektar.

Læs mere om vådområdeindsatsen