Bison genvinder tabt terræn – bestanden nærmer sig en halv million

Den amerikanske bison er ikke længere kun historien om et ikonisk dyr, der blev næsten udryddet og siden reddet. Den nye historie er, at bisonen igen breder sig i Nordamerika – ikke bare i nationalparker, men også på enorme private ranches og på oprindelige folks landområder. Jagt, turisme og naturbevarelse er blevet et forretningsområde, der kan hjælpe bisonerne tilbage noget af det tabte terræn … 

Historien om den amerikanske bison er velkendt. Millioner af dyr blev i løbet af 1800-tallet reduceret til nogle få hundrede, og arten var tæt på at forsvinde. Den historie kender de fleste og efterfølende har bestanden rejst sig. Især i de seneste år …

Bestandene vokser nu nærmest eksplosivt, og bisonen er flere steder vendt tilbage til landskaber i en skala, der er vanskelig at forestille sig med europæiske øjne. Ikke kun i nationalparker, men også på private områder med titusinder og i nogle tilfælde hundredtusinder af hektar breder bisonerne sig. Dee samme sker på store landområder administreret af Nordamerikas oprindelige folk, som tidligere fejlagtigt blev omtalt som indianere …

Den udvikling ændrer fortællingen om den amerikanske bison.

For hvor bisonen for godt 100 år siden skulle reddes fra udryddelse, handler diskussionen nu i stigende grad om, hvor meget plads Nordamerika vil give den tilbage – og under hvilke former e store dyr skal leve.

Hundrede tusinder af bisoner igen

Der findes i dag flere hundrede tusinde amerikanske bisoner i Nordamerika, når private og kommercielle bestande tælles med.

Kun en mindre del lever dog i bestande, der primært forvaltes med naturbevarelse som formål. USGS anslår omkring 20.000 plains bison i egentlige conservation herds.

Det tal fortæller kun en del af historien. For mellem de klassiske naturbestande og almindelig landbrugsproduktion findes en tredje gruppe: meget store private ranches, hvor tusinder af bisoner bevæger sig over naturlige græsarealer, som i størrelse kan overstige mange europæiske naturområder.

Her bliver grænsen mellem landbrug, vildtforvaltning og naturbevarelse langt mindre tydelig.

Læs mere på NETNATUR.DK/FAUNA

Verdens største private bisonbestand

Den mest markante aktør er den amerikanske mediemilliardær og naturbeskytter Ted Turner. Turner Enterprises forvalter omkring 45.000 bisoner fordelt på 13 ranches i seks amerikanske delstater. Selskabet betegner deres bestand som verdens største private bisonbestand.

De amerikanske ranches omfatter tilsammen omkring to millioner acres, svarende til cirka 810.000 hektar. På flere af områderne kombineres bisonadministrationen med jagt, fiskeri, naturturisme og naturforvaltning.

Et eksempel er den tidligere Triple U Buffalo Ranch i South Dakota, som blev kendt gennem optagelserne til filmen Dances With Wolves. Ranchen blev senere købt af Turner og hedder i dag Standing Butte Ranch.

Området er omkring 45.900 acres, cirka 18.600 hektar, og består overvejende af naturlig prærie. Andre Turner-ranches er dog langt større.

LÆS mere på netnatur.dk/JAGTREJSE

Vermejo i New Mexico og Colorado omfatter omkring 560.000 acres, svarende til cirka 227.000 hektar. Her lever bison side om side med blandt andet wapiti, pronghorn og store rovdyr, samtidig med at området drives kommercielt.

Det er netop denne model, der gør den moderne bisonhistorie interessant. Bisonen har fået økonomisk værdi igen. Dermed kan det også betale sig at bevare store sammenhængende landskaber, hvor dyrene kan leve.

Ikke vilde – men heller ikke almindelige husdyr.  Det er vigtigt at holde begreberne adskilt. En privatejet bison på en ranch er ikke det samme som en fritlevende bison i Yellowstone. Dyrene har ejere, bestanden reguleres, og arealerne er indhegnede.

Men der er samtidig stor forskel på en mindre bisonfarm og flere tusinde dyr på et område på 20.000, 50.000 eller 200.000 hektar. På de største ranches kan dyrene bevæge sig over enorme afstande, græsse naturlig vegetation og indgå i økologiske processer, der på mange måder minder om dem, som formede de gamle prærier.

Derfor er de private ranches blevet en væsentlig del af fortællingen om bisonens tilbagekomst.

Yellowstone er stadig noget helt særligt

Den vigtigste egentlige vilde bestand af plains bison findes fortsat i Yellowstone National Park. Her lever omkring 5.300 bisoner, og Yellowstone er det eneste område i de sammenhængende 48 amerikanske stater, hvor bison har levet kontinuerligt siden forhistorisk tid.

Bestanden var dog tæt på at uddø og omkring 1902 reduceret til cirka 24 vilde dyr. Siden voksede den igen.

Yellowstone er derfor ikke bare endnu en stor bisonbestand. Den repræsenterer en af de sidste direkte forbindelse til de flokke, der fandtes før den store nedslagtning.

I dag bevæger dyrene sig fortsat frit gennem store dele af Yellowstone og i perioder også uden for parkens grænser.

Canada har den store skovbison

Den amerikanske bison består af to underarter. Den klassiske præriebison er plains bison, Bison bison bison. Den nordlige og større form er wood bison, Bison bison athabascae.

Skovbisonen findes især i Canada og Alaska og et af dens vigtigste områder er Wood Buffalo National Park på grænsen mellem Alberta og Northwest Territories.

Nationalparken dækker mere end 45.000 kvadratkilometer – altså et areal lidt større end Danmark. Her lever omkring 3.000 skovbisoner i det, Parks Canada beskriver som verdens største fritgående og i vid udstrækning selvregulerende bestand af underarten.

I det store område findes stadig et naturligt forhold mellem bison og ulv. Ulve jager bisonerne, og bestanden reguleres dermed ikke alene af mennesker.

Engang fandtes bison over næsten hele kontinentet – fra Alaska og Canada mod nord gennem store dele af USA og ned mod det nordlige Mexico.

De største koncentrationer fandtes på Great Plains, hvor flokke på millioner af dyr bevægede sig gennem græslandet. Skønnene på hvor mange der var før europæerne ankom til kontinentet varierer, men der kan have levet mellem 30 og 60 millioner bisoner i Nordamerika på den tid. Men indvandringen ændrede billedet totalt og omkring 1890 var bestanden reduceret til under 1.000 dyr.

Årsagerne var mange. Kommerciel jagt på skind og kød fik enorm betydning, moderne skydevåben gjorde nedskydningen effektiv, jernbanerne gav adgang til tidligere utilgængelige områder, og bisonen konkurrerede i stigende grad med husdyr.

Samtidig indgik bisonens udryddelse i en større politisk konflikt. Mange af de oprindelige folk på Great Plains var direkte afhængige af bisonen. Dyret leverede kød, skind, redskaber og materialer og havde samtidig stor kulturel og åndelig betydning. At fjerne bisonen var derfor også et middel til at ødelægge disse samfunds traditionelle livsgrundlag.

Prærien var aldrig bare tom vildmark

Bisonens historie hænger uløseligt sammen med prærien. Great Plains var et enormt græslandsøkosystem, skabt gennem et samspil mellem klima, jordbund, brand og store græssere. Prærien var altså ikke menneskeskabt i egentlig forstand.

Men den var heller ikke uberørt.

Nordamerikas oprindelige folk brugte gennem tusinder af år ild som et redskab i landskabet. Områder blev afbrændt, hvorefter friskt og næringsrigt græs voksede frem. Det tiltrak bison og andre former for græssende vildt.

Den gamle prærie var derfor resultatet af både naturlige processer og menneskelig påvirkning.

Bisonen prægede også selv prærien

Bisonen var samtidig med til at forme det landskab, den levede i. Millioner af dyr græssede vegetationen ned, trampede jorden, flyttede næringsstoffer og skabte små fordybninger, når de rullede sig i jord og mudder.

Efter brande opsøgte bisonerne ofte det friske græs på de afbrændte områder. Resultatet var et varieret landskab med både højt græs, kortgræssede områder og bar jord.

Den variation havde betydning for en lang række planter, fugle, insekter og andre dyr. Når man i dag genetablerer bison, handler det derfor ikke kun om at få endnu en stor dyreart tilbage. Man forsøger også at genoprette nogle af de processer, der engang skabte selve prærien.

Bisonen vender tilbage til oprindelige folks områder

En anden væsentlig del af udviklingen foregår på landområder administreret af Nordamerikas oprindelige folk. InterTribal Buffalo Council repræsenterer i dag en lang række stammer, der tilsammen forvalter mere end 20.000 bisoner.

Her genetableres bison både af kulturelle, økonomiske og naturmæssige årsager.

Yellowstone har samtidig leveret levende dyr til nye tribal-bestande, og dermed er efterkommere af den gamle Yellowstone-bestand begyndt at sprede sig til nye områder. Det er en bemærkelsesværdig historisk vending.

Et dyr, som blev fjernet fra prærien samtidig med, at de mennesker, der levede af det, blev fortrængt, vender nu tilbage til dele af det tabte terræn.

Næste indsats handler om plads

Den amerikanske bison er ikke længere akut truet af udryddelse. Hundredtusinder af dyr findes igen spredt over kontinentet.  Men det betyder ikke, at den gamle bestand er genetableret.

De enorme flokke, der kunne bevæge sig gennem et sammenhængende landskab fra Canada til Mexico, eksisterer dog ikke længere. I stedet findes bisonen i en mosaik af nationalparker, offentlige reservater, tribal lands, private ranches og almindelige produktionsbesætninger.

Det mest interessante ved bisonens comeback er derfor måske ikke længere spørgsmålet om, hvor mange dyr der findes. Det er spørgsmålet om, hvor store områder mennesker er villige til at give dem – og om bisonen i fremtiden primært skal være husdyr, jagtbart vildt, naturplejer eller igen et egentligt vildt dyr på den nordamerikanske prærie.

Kort om den amerikanske bison

Den amerikanske bison (Bison bison) er Nordamerikas største landlevende pattedyr. Arten opdeles normalt i plains bison (Bison bison bison) og wood bison (Bison bison athabascae). Store tyre kan veje omkring et ton, og skovbisonen er generelt større end præriebisonen.

Før 1800 fandtes bison over store dele af Nordamerika, og bestanden vurderes ofte til mellem 30 og 60 millioner dyr. I dag findes igen flere hundrede tusinde bisoner, men langt størstedelen lever i private eller mere eller mindre kommercielt forvaltede bestande.