I Limfjordens muslinger har forskere fra DTU nu fundet en svinevirus …
Af Redaktionen
Limfjordsmuslinger nær landbrugsarealer indeholder en virus, der stammer fra svine-gylle.
PCV2 hedder virussen. Den er ikke farlig for mennesker, men opdagelsen er alligevel interessant, siger forsker Anna Charlotte Schultz fra DTU Fødevareinstituttet:
– Det understreger, at svineproduktionen forurener vores skaldyr i Danmark. Det har vi ikke vidst før, og det havde vi heller ikke troet, fortæller hun til DR Nord.