Et borgerforslag opfordrer Folketinget til at udsætte beslutningen om udryddelse af sikavildt i Danmark, indtil der foreligger et solidt og danskbaseret fagligt grundlag.
Borgerforslag: Sikavildt skal ikke udryddes på et spinkelt grundlag
Af Redaktionen
EU har klassificeret sikavildt som en invasiv kunst, og det har ført til, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har meddelt, at sikavildt i Danmark skal udryddes.
Beslutningen møder kritik, fordi den i vidt omfang bygger på udenlandske erfaringer, som ikke uden videre kan overføres til danske forhold. Et aktuelt borgerforslag opfordrer derfor Folketinget til at gribe ind og sikre, at beslutningen udsættes, indtil der foreligger et fagligt fyldestgørende grundlag.
Danske forhold adskiller sig markant fra de britiske
EU har vedtaget, at sikavildt er en invasiv art, hvilket har medført, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har meddelt, at sikavildtet i Danmark skal udryddes. Denne beslutning er desværre truffet på et meget spinkelt fagligt grundlag, som især er baseret på situationen i England, Skotland og Irland.
Derfor anmodes Folketinget om at pålægge ministeren for Grøn Trepart at udsætte beslutningen om, at sikavildt i Danmark skal udryddes, indtil et fagligt fyldestgørende beslutningsgrundlag er tilvejebragt.
Beslutningen om, at sikavildtet i Danmark skal udryddes, er truffet på et meget spinkelt fagligt grundlag, som især er baseret på erfaringer fra England, Skotland og Irland, som ukritisk er overført til at gælde under danske forhold. Der findes mange underarter af sika, som er genetiske forskellige. En del af de sika, der findes på de britiske øer, stammer fra Manchuriet og har 68 kromosompar, og de er væsentligt større end de sika, der findes i Danmark.
Kronvildtet på de britiske øer er derimod væsentligt mindre end det danske kronvildt. Det betyder, at de fysiske forudsætninger for parring mellem sika og kronvildt er til stede på de britiske øer, og derfor ses hybridisering også der, mens der aldrig er set hybridisering i Danmark.
Det skyldes blandt andet, at størrelsesforskellen mellem sika og kronvildt herhjemme er markant. Gennemsnitsvægten for dansk kronvildt er for hinden 80–120 kilo og for hjorten 140–180 kilo, mens gennemsnitsvægten for sika i Danmark er 27–55 kilo.
Desuden anses sikavildtet i Danmark for at tilhøre underarten Cervus nippon nippon , som har 66 kromosompar, mens kronvildtet har 68 kromosompar. Derfor kan en eventuel parring mellem disse at arter formodentlig ikke resultere i levedygtigt eller fertilt afkom.
Risikoen for hybridisering mellem sika og kronvildt i Danmark, som er en væsentlig begrundelse for beslutningen om udryddelse, vurderes derfor som ikke-eksisterende. Det understøtter også af, at sika og kronvildt har levet side om side i Danmark i omkring 125 år uden dokumenteret hybridisering.
For at bekræfte, at sikavildt i Danmark har 66 kromosompar, er det nødvendigt at gennemføre kromosomundersøgelser af det fritlevende sikavildt. Derfor bør beslutningen om udryddelse af sikavildt i Danmark udsættes, indtil resultatet af disse undersøgelser foreligger.
Støt borgerforslaget
Borgerforslaget opfordrer Folketinget til at sikre, at beslutningen om udryddelse af sikavildt i Danmark udsættes, indtil der foreligger et sagligt og danskbaseret fagligt grundlag. Forslaget kan støttes direkte via Borgerforslag.dk:
Her kan man logge ind med MitID og give sin støtte til forslaget.
Forslagsstiller
Flemming Thune-Stephensen, Favrskov
Medstillere
Bendt Tido Hannibal Wedell
Lars Holk Storgaard, Favrskov
Astrid Jorun Kristensen Ingstrup, Holbæk
Carsten Bjerre, Favrskov
