Ifølge Naturstyrelsens oplysninger skal bestanden af vilde kaniner nu opgøres i tusinder på klippeøen …
Af Redaktionen
– De er i tusindevis på kysterne, ved tørresteder og også ved Almindingen. De er over det meste af Bornholm, siger naturformidler Michael Stoltze fra Naturstyrelsen til TV2 Bornholm.
Specielt sommerhusområderne føler sig hårdt ramt at de hulgravende dyr, da der ikke ifølge loven kan drives jagt på dem.
– Det største problem er, at de graver så mange huller og jeg synes ikke det er særligt sjovt, hvis man kommer hjem og der er halvmørkt og falder i ét af de huller, fortæller en sommerhusejer til TV2 og fortsætter:
– Hvordan udrydder vi dem? Kan man ringe til kommunens rottebekæmper? Eller hvad skal man gøre?
Ifølge Naturstyrelsen kan sommerhusejerene kun håbe på, at kaninerne bliver ramt af sygdom, så bestanden dermed bliver reduceret, med mindre jægerne kan gøre noget ved sagen uden for sommerhusområderne.