Antallet af ynglepar af vandrefalk toppede i år på Bornholm, men desværre er kun otte unger kommet på vingerne …
Af Redaktionen
I sidste ynglesæson kom 10 unger på vingerne, fortæller Christian Lau, vandrefalkskoordinator i DOF til DR.
– Der er fem par, som vi ved præcis hvor har ynglet og hvordan det er gået dem. Og så har vi to yderligere par, som vi har set. Men vi ved ikke hvor og om, de har ynglet.
Et par fik ingen unger, da redepladsen de havde valgt lå på et offentligt tilgængeligt sted, og der var derfor alt for mange forstyrrelser.
Christian Lau forventer dog, at at antallet af unger vil stige næste år, da vandrefalkene så har fået mere erfaring.