Brombærranker kan mildt sagt være et broget bekendtskab, når man færdes i naturen med sin hund på et drev – men bærrene er også utroligt velsmagende
Lav din egen brombærgrød
Af Redaktionen
Prøv engang at lave en god gammeldags brombærgrød, som mormor lavede den.
LÆS mere om BROMBÆR
Du skal bruge
- 1 kg brombær
- 1 liter vand
- 500 g sukker
- ½ vaniliestang
- 3 spsk kartoffelmel
Sådan gør du
Kom brombær og næsten alt vandet i en gryde. Brombærrene og vandet bringes i kog.
Flæk vaniliestangen og skrab kornene ud. Massér vanilien ind i sukkeret så det bliver godt fordelt.
Hæld sukkeret i gryden. Rør lidt rundt indtil sukkeret er opløst.
Sæt låg på gryden og lad det koge til brombærrene er kogt godt ud.
Bland kartoffelmel og lidt vand i en skål.
Sluk for varmen under gryden.
Bland kartoffelmel i og rør rundt indtil grøden stivner.
Servéres eksempelvis med fløde – eller som en dejlig variant, så prøv at lave den præcist som du ellers ville lave en æblekage med makroner og flødeskum.
Kilde: Naturstyrelsen