Du havde chancen – men du fik den ikke udnyttet og fejlen var din egen. Her er ti genkendelige situationer, hvor jægeren selv var årsagen til, at skuddet aldrig blev udløst
Bukkejagt: 10 selvforskyldte svigt i sandhedens øjeblik
Af Redaktionen
Mange bukke har reddet livet i sandhedens øjeblik, fordi jægeren fumlede i det afgørende øjeblik og aldrig fik afgivet sit skud – selv om chancen kun ventede på et let klem på aftrækkeren.
Du havde chancen – men det var dine egne fejl, der kostede den. Her er ti genkendelige situationer, hvor jægeren selv var årsagen til, at skuddet aldrig faldt. Det er sjældent dramatisk. Ingen store fejl, ingen oplagte forklaringer. Bare små detaljer, der ikke var på plads. Og netop derfor er de så afgørende. For når bukken står der, har du kun få sekunder – og der er en årsag til, at udtrykket “evigt ejes kun det tabte” i udpræget grad knytter sig til netop bukkejagt.
Når forberedelsen mangler i øjeblikket
Enhver bukkejæger ved, at succes afhænger af forberedelse. Riflen er naturligvis skudt ind, der er trænet under kontrollerede forhold på skydebanen. Og måske har naboens kat tegnet sig i sigtet under ufarlig tørtræning i hjemmet.
Det er fundamentalt, og det er ikke årsagen til, at mange alligevel ikke fik udnyttet chancen, da den opstod, og bukken pludselig eksponerede sig.
Detaljerne, der afgør jagten
Det er ikke de store fejl, der afgør en bukkejagt. Det er de små ting, der ikke er tænkt igennem: brug af udstyr, bevægelser, timing og mental koncentration og forberedelse.
Forskellen på succes og en historie om “den der smuttede” ligger ofte i, hvad du gjorde – eller ikke gjorde – før bukken viste sig.
Det er kun menneskeligt at forklare det med hændeligt uheld. Men forklaringen ligger tættere på det forudsigelige end man måske har lyst til at indrømme.
Man fortryder ikke det skud, man ikke afgav, men måske fortrød du, at du ikke var forberedt, da situationen endelig var der. Herunder kan du læse om 10 af de mest almindeligeste fejltagelser, som de fleste mere erfarne bukkejægere kan nikke kendende til. Måske har man tilmed mistet en buk eller flere på de her nævnte 10 selvforskyldte fejl …
1. Du havde ikke forestillet dig situationen
De fleste jagtfejl sker længe før bukken viser sig. Det handler om rutiner, overblik og evnen til at være klar, før situationen opstår
Bukken kommer ikke altid for lige dér, hvor du har forestillet dig det. Når man sidder i jagttårnet, har man alle muligheder for at forestille sig tænkelige og utænkelige situationer. Denne forberedelse kan øge chancerne for et heldigt udfald.
Gør du ikke det – og bukken viser sig et sted, hvor du ikke havde forsuset det følte du dig utilpas med situationen – og valgte at lade usikkerheden komme bukken til gode.
2. Du kunne ikke finde fast anlæg
– Ingen grund til at medbringe skydestok. Jeg kan altid finde fast anlæg, men da det gjaldt, kunne du ikke finde tilstrækkelig stabilitet alligevel. Et par sekunders fumlen og søgen efter solidt underlag – og så var den chance væk. En skydestok i hånden havde sandsynligvis gjort forskellen …
3. Bæreremmen sad fast
Det er naturligvis behageligt at bære riflen over skulderen i en sikker bærerem. Men når bukken kommer for skal riflen hurtigt op til skuldren. Er denne øvelse ikke indøvet kan du nemt fumle i øjebliket.
Når bukken pludselig viser sig kan remmen med andre ord hænge fast i jakken eller armen. En klassisk detalje, der først opdages, når det er for sent og bukken forsvinder larmende over mødet …

4. Skydestokken larmede
Du har ikke lyddæmpet skydestollen. – Det handler jo bare om at være forsigtig, når man slår den to, tre eller firebenede skydstok, tænker du måske. Men da bukken viste sig og du slog benene ud klaskede de mod hinanden. En skarp lyd, høj nok til at sende bukken i fuldt spring mod skoven.
5. Skydestokken var ikke klar
Skydestokken var ikke indstillet i korrekt højde, eller du skulle først slå den ud – uden rutinemæssig praksis. De sekunder, du brugte på udstyret, havde du ikke, da bukken pludselig blottede sig.
6. Du gik for hurtigt frem
Du ville tættere på. Et skridt mere, lidt for hurtigt – og så knækkede en gren under støvlen. Resten gav sig selv.
7. Du brugte ikke kikkerten i tide
Du gik ind i området uden at afsøge terrænet systematisk. Bukken var allerede fremme – men du opdagede den bare først, da den sprang.
8. Du var dårligt klædt på
Enten frøs du og kunne ikke holde riflen rolig – eller også havde du for meget tøj på og manglede bevægelighed. Begge dele kostede kontrol i det afgørende øjeblik.
9. Du mistede fokus
Et hurtigt blik på mobilen. En tanke, der tog over. Bukken kom uden varsel – og du var ikke mentalt til stede.
10. Din timing var forkert
Du gik mod skydetårnet på et tidspunkt, hvor du burde have været på plads. I stedet mødte du bukken på vejen – uden mulighed for at handle.
Detaljerne, der afgør jagten
Det er ikke de store fejl, der dominerer held og uheld under bukkejagten. Det er de små, gentagne ting, der ikke er tænkt igennem. Udstyr, bevægelser, timing og forberedelse.
Forskellen på succes og en historie om “den der smuttede” ligger ofte i, hvad du gjorde – eller ikke gjorde – før bukken viste sig.
Forklaringen ligger tættere på, end man måske har lyst til at indrømme.








