Skal man satse på fast pris … eller vælge at jage efter prisliste? Erfaren rejseudbyder deler ud af sin erfaring med bukkejagt i Polen
Bukkejagt i Polen: Fast pris eller prisliste?
Af Redaktionen 14. februar 2020
Man får hvad man betaler for! Det har i mange år været god jæger-latin, når snakken går på bukkejagt i Polen.
Men er det nu også helt rigtigt?
Hvert år kan der jo læses om jægere, der under en jagtrejse i Polen skød en meget stor råbuk til en meget lille, fast pris.
LÆS OGSÅ:
Vi har rejst spørgsmålet over for Aksel Spangsberg, Nika Jagtrejser som er en af landets mest erfarne udbydere af jagtrejser. Ikke kun til Polen, men også til en lang række andre lande, hvor der tilbydes jagt på råbukke til udenlandske jægere.
Aksel Spangsberg har ikke et entydigt råd til hvad man som jæger bør vælge, hvis bukkejagtrejsen går til Polen.
– I sidste ende er det nok et spørgsmål om temperament, forklarer han overfor Netnatur.dk
– Der er dog ingen tvivl om, at man som rejseudbyder helst vil sælge sine rejse efter prisliste. Det giver på den lange bane den bedste overensstemmelse mellem jægernes forventning og den afregning, som de efter rejsen modtager.
Aksel Spangsberg har dog erfaret, at mange jægere gerne vil have garanti for jagtens pris. De ønsker et økonomisk loft og ønsker ikke at nedlægge en buk, der er så stor, at den belaste budgettet negativt – f.eks. i forhold til den næste jagtrejse, som måske er i støbeskeen.
– Det er min oplevelse, at det især er unge jægere eller førstegangsrejsende, som er mest tiltrukket af rejser baseret på fast pris. Og vælger man jagt på fast pris, tager man aldrig fejl. Man ved, hvad turen kommer til at koste allerede inden man tager hjemmefra.
Men han understreger, at der også er et men tilknyttet, når man vælger en bukkerejse på fast pris.
– Det er ikke alle, der booker en rejse på fast pris, der er lige så heldig, som ham eller hende de har hørt om som skød en meget stor buk på en meget lille og fast pris.
– Man skal være klar over, at man i princippet tegner en slags forsikring, når man vælger en jagtrejse på fast pris. Og det kan koste lidt ekstra. Måske kommer man ikke ud i de områder, hvor guiden ved, at der går medaljebukke.
– Vi hører altid om dem, der er heldige. Om dem som vinder i Lotto og skyder en guldbuk til det, som man skal betale for en mere repræsentativ buk. Men man hører ikke om dem, der i princippet betaler lidt ekstra, for at sikre sig mod ubehagelige overraskelser.
– Det er nu engang altid dem, som vinder, der råber højest, forklarer Aksel Spangsberg
– Derfor skal man gøre jægerne klart, at der ikke en nogen garanti for, at de skyder store bukke til langt under prisen, når de booker på fast pris. De kan naturligvis være heldige. Men det er langt fra alle der nedlægger en buk på måske 550 g på en jagtrejse, baseret på nedlæggelse af bukke på måske 250 gram. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 73)
– Der er dog mange, som gerne vil skyde store bukke uden risiko for store efterregninger. Dette løses ofte ved at tilbyde et pris-system, hvor de nedlagte bukke inddeles i tre faste priser.
En buk op til 350 gram koster x kr.
En buk mellem 350-400 gram koster y kr.
En buk uanset størrelse kan maksimalt koste kr.
– Dermed er man garderet. Man kan stadig tillade sig at skyde en meget stor buk, og man betaler ikke en alt for høj pris for en mindre, repræsentativ buk.
– Hvad man vælger er i sidste ende altid et temperaments spørgsmål, lyder det fra Aksel Spangsberg.
Bør man vælge at afregne en bukkerejse ud fra opsatsens vægt og størrelse … eller ud fra en prisliste, hvor man afregner efter størrelsen af de bukke, der nedlægges under turen? Læs mere om RÅVILDT
– Interessen for store bukke er ikke blevet mindre i de år, hvor jeg har været i branchen. ”Alle” vil skyde guldbukke, men det er sjældent vi har kunder, der booker guldbukke til afskydning efter prisliste. På den måde er der sket meget siden 2007, hvor pengene sad mere løst på jægerne, lyder det fra Aksel Spangsberg.
Han har dog oplevet, at mange er så opsatte på at få mest mulig ud af det faste budget, at de ikke får skudt på de første bukke, som de bliver præsenteret for.
Vægten på de afkogte bukkeopsatser er i høj grad medbestemmende for hvor meget man i sidste ende kommer til at betale for sin jagtrejse i Polen. Nogle jægere vælger dog at booke en jagtrejse med fat pris, hvor de kender alle omkostninger inden afrejsen. Men er det en klog beslutning. Her giver rejseudbyder Aksel Spangsberg fra Nika Jagtrejser sine erfaringer videre
– Fastprissystemet kan betyde, at nogle jægere stort set ikke får skudt noget før de er fremme ved turens sidste dage. Dermed kan jægerne stå i den situation, at de nu føler de er nødt til at skyde de bukke, der kommer for, da de ellers risikerer at vende tomhændet hjem.
– Så jo … fastpris kan udmærket være en løsning, men i reglen forsøger jeg altid at tale folk ned i stedet for at tale dem op. Det er meget vigtigt, de er realistiske. Det giver ikke kun jægerne den bedste oplevelse, det giver også os de mest tilfredse kunder. Og i sidste ende er det jo, det som det hele handler om, lyder det fra Aksel Spangsberg fra Nika Jagtrejser. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 73)