Dæmringsjagt på kronvildt

Bestanden af kronvildt har de sidste årtier været i vækst. Men store mængder kronvildt kan belaste landbrug og skovbrug og derfor har myndighederne sat med udvidet jagt på kronhind og kalv, som nu – i nogle områder – må beskydes før solopgang. 

Men forud for beslutningen om overgang til dæmringsjagt gik debatten blandt jægerne. Mange spørgsmål rejste sig i forhold til f.eks. skydning og kronvildtets adfærd og stress-niveau.

Der er nu taget hul på den tredje sæson med dæmringsjagt og vi har spurgt John Chris, kendt dansk hjortedebattør, om hvilke erfaringe han og ligestillede har gjort sig siden det i deres jagtområder blev tilladt at nedlægge kronvildt før solopgang. Spørgsmål og svar ses under kort præsentation.  

John Chris er bosiddende i en af Danmarks absolut mest kronvildrige områder. Han er desuden en af landets mest aktive i debatten om fremtidens forvaltning af hjortevildt, og har bl.a. leveret flere læserbreve til Netnatur.dk

Netnatur.dk:

Hvordan reagerer kronvildtet, når det beskydes i skumringen – f.eks. i forhold til flugtafstand og vilje til efterfølgende at opsøge de samme områder?

John Chris:

I forhold til flugtafstand, virker det som om at dyrene ikke rigtig forstår hvad der sker.

Ofte stopper dyrene inden for få 100 meter. Men her er det oftest umuligt at skyde pga lysforholdene.

Jeg/vi oplever ingen ændringer i dyrenes adfærd mht at opsøge samme steder igen.

Netnatur.dk:

Hvad er den typiske skudafstand og er den anderledes en de afstand, som der skydes på efter solopgang?

John Chris:

Typisk skudafstande ligge fra 40 – 80 meter. Forholdsvis tættetere på, og dermed mere sikre skud. Den væsentligste forskel ifb med skudafgivelse, på dæmringsjagt og “normal” jagt, er nok, at vi har dyrene lidt tættere på og at de næsten altid står stille.

Kun kronhind og kronkalv må i nogle områder nedlægges før solopgang. Kronhjort må kun nedlægges i tidsrummet fra solens opgang til solens nedgang, hvilet i øvrigt også gælder for hind og kalv de fleste andre steder i Danmark. Dæmringsjagt og/ eller skumringsjagt er kun tilladt få steder.
KLIK og læs også: Miljøstyrelsen vil undersøge jægernes erfaringer med dæmringsjagt og skumringsjagt på kronvildt

Netnatur.dk:

Hvilke erfaringer har I gjort Jer med hensyn til “sikker skydning” i det første morgenlys? Er det forsvarlig og hvad med træfsikkerhed – evt. målt i patronforbrug?

John Chris:

Jeg vil påstå, at det er endnu mere forsvarligt at skyde i dæmring pga ovenstående.

Blandt mine jagtkammerater har vi til sammen nedlagt 48 stykker kronvildt i sæsonerne 2017-18 og 2018-19. Heraf er 29 dyr skudt i dæmringen.

Der er ialt brugt 59 skud, hvilket giver 1,23 skud pr. nedlagt dyr.

Af disse 59 skud, var 10 skud, ekstra skud, der blev brugt på at “standse ” allerede dødlig påskudte dyr.

Sagt med andre ord, havde vi ikke brugt disse 10 overskydenede skud, så havde vi fundet dyrene alligevel, da de allerede VAR dødlig ramte.

Men jeg tror de fleste, der har skudt til kronvildt kender til denne situation, og ved hvor langt et krondyr kan rende, selv om det er ramt perfekt.

Var disse ekstra skud IKKE blevet brugt, havde skudstatistikken sagt 1,02 skud pr. nedlagt dyr. Og dette er jo en ret god statistik, og jeg tvivler på, at man på store driv/tryk/bevægelsesjagter har lige så gode statistikker.

Ved en lokal betalingsjagt ved NST sidste år talte jeg 167 skud. Der blev nedlagt 39 dyr på NST arealet og omkring 20 dyr udenfor (dem jeg kender til).

Det giver ca. 2,8 skud pr. nedlagt dyr.

Jeg siger ikke noget om at dette skal give anledning til at lave nogen som helst begrænsninger ifb med driv/tryk/bevægelsesjagter overhovedet.

Men i de her tider, hvor der er meget fokus på jægerne og moral, og hvor Schweiss-eftersøgnings-statistikkerne taler for sig selv, så er det her en væsentlig påmindelse om, at vi nok skal tænke os rigtig godt om, når vi igen skal debattere for/imod dæmrings/skumringsjagt.

KLIK herunder og gå til SEKTION OM HJORTEDEBAT

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 150)