DR har i 20 minutter lang TV indslag rejst mistanke om foruerent dansk hjortekød – men mistanken er ubegrundet viser det sig få dage efter udsendelsen havde præmiere
Hjortekød frikendt for skadeligt indhold af PFAS
Af Redaktionen
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at indholdet af PFAS i kød fra rådyr, dådyr og krondyr skudt 29 udvalgte steder i landet ligger under EU´s grænseværdier
Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som dermed indikerer, at Danmarks Radio skød med løst krudt, da de antydede, at det danske hjortevildt var sundhedskadeligt at spise …
Forbrugerne kan med andre trygt sætte en dyreryg eller hjortekølle på middagsbordet uden at bekymre sig for, om kødet indeholder sundhedsskadelige koncentrationer af PFAS, lyder forklaringen …
Det slagkraftige budskab bringes få dage efter Danmarks Radio (DR) rejste kritik af det danske hjortevildtkød, som man frygtede indeholdte som meget PFAS at kødet var sundhedskadeligt i forhold til definerede grænseværdier …
Hele ideen med jagt blev på den baggrund debatteret i udsendelsen …
Men mistanken er alså nu skudt ned af Aarhus Universitet …
“Her i starten af jagtsæsonen er det godt at vide, at man kan gå på jagt efter hjortevildt uden at frygte at få PFAS med hjem til middagsbordet. Undersøgelsen peger i retning af, at hjortevildtet er fri for PFAS i kritiske mængder,”
Det siger teamleder Lasse Jensen fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Universitetet har undersøgt PFAS-indholdet 29 steder i landet og analyseret 289 muskelprøver fra rådyr, dådyr og krondyr. Der blev testet for 36 forskellige PFAS-stoffer.
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at man generelt trygt kan spise kød fra hjortevildt. Der blev fundet spor af PFAS-stoffer i prøverne, men koncentrationerne er under EU´s grænseværdier.
Tidligere undersøgelser har blandt andet påvist meget høje koncentrationer af PFAS i ænder skudt på Harboøre og Agger Tange.
I den nye undersøgelse af hjortevildt har det ikke været muligt at undersøge vildt fra Harboøre Tange, men undersøgelsens højeste værdier blev fundet i rådyr fra Agger Tange. Ingen af prøverne overskred grænseværdierne.
Undersøgelserne indikerer, at der er en forureningskilde tæt på Agger Tange. Samtidig konkluderer forskerne, at ænder er mere udsatte for PFAS end hjortevildtet. Det kan skyldes, at de er i tæt berøring med vandmiljøet, og PFAS bliver netop spredt og ophobet i vand, havskum og i vandmiljøets fødekæder.
Hjortevildt bliver ikke så hårdt ramt, fordi PFAS ikke i samme grad ophobes på landjorden.
Fakta om PFAS
- PFAS er betegnelsen for en stor gruppe stoffer, som alle er såkaldte evighedskemikalier
- PFAS er fundet i forhøjede niveauer hos både mennesker og vildtlevende dyr i Danmark.
- Tidligere undersøgelser har vist særligt høje koncentrationer i ænder fra Harboøre og Agger Tange.
PFAS i hjortekød
- Ingen overskridelser: Kød fra dansk hjortevildt ligger under EU’s grænseværdier.
- Lokale hotspots: Højeste niveauer fundet i rådyr fra Agger Tange, men stadig under grænseværdierne. Det var først og fremmest stoffet PFOS, som kunne måles i prøverne.
- Sikkert forbrug: I de fleste områder kan man ifølge forskerne spise over 1 kg hjortekød om ugen uden sundhedsrisiko. Af forsigtighedsgrunde frarådes det dog at spise lever fra dyr skudt på Harboøre og Agger Tange.









