Via sit jagttegn er Palle Overgaard Sørensen forsikret som alle jægere i Dansk Jagtforsikring A/S. Tror han. For forsikringen dækker ikke Palles skader. Og en sej kamp begynder
Den 1. oktober 2000 skal sæsonens første store jagt foregå på Kollerup Gods. Det er en fin dag til jagt. Palle Overgaard Sørensen er del af et konsortium, der har lejet jagten, og Palle har købt plads til sig selv og sønnen Steen. De har to gæster med. Palle har glædet sig rigtig meget. Han har aldrig været på så stor en jagt før. Der er meget råvildt på godset, og solen skinner fra en skyfri himmel. Palle ville være taget af sted i skjorteærmer, men hans kone Kirsten mente, at det var en dårlig ide.
Modstræbende har Palle taget sin grønne oilskin jakke på og den oilskinhat, han altid bruger til jagt. Hatten gør ham i godt humør, fordi den minder Palle om Monsieur Hulot fra Jaque Tatis film Festlige feriedage. Biler kører ind på Kollerup Gods og de omkring 30 personer samles omkring jagtlederen Anders G. Christensen og følger hans jagtparole. Første såt ligger ved lergraven og op imod skoven. De bevæger sig alle derop, driver gennem såten og alt forløber planmæssigt, dog uden de store jagttrofæer. Derefter bevæger gruppen sig i hastig fart ud over markerne til anden såt, utålmodige efter at nedlægge et rigtigt stykke råvildt.
Jagten bliver skudt i gang Terrænet er bakket, så der er behov for ekstra stor forsigtighed og opmærksomhed på, hvem der står hvor, siger jagtlederen. Palle og hans hund Akka er i driverkæden og med Erik Vinther Andersen og hund på den ene side og Hans Peter Krogh og hund på den anden side. Der bliver sat bagposter af, hvor drevet skal begynde.
Bagskytterne får besked på, at stå med ryggen mod såten og blive stående, klar til at skyde råvildt på flugt. Driverne bliver sat af på linie med bagposterne, og de får besked på, hvad retning, de skal gå. Alt er helt efter bogen. Der bliver blæst til jagt på anden såt. Driverne begynder drevet, og der lyder hurtigt enkelte skud. Et øjeblik efter lyder råbet: Dyr bagud, og der falder et skud mere, dog uden effekt. Jagten fortsætter. Ca. 100 meter inde i den tætte bevoksning møder driverne fugtig jord. Hans Peter Krogh fortæller ”det bliver mere og mere fugtigt, ja det bliver faktisk til et vandhul.
Jeg kan se, at jeg ikke kan komme videre den vej. Jeg kender ikke terrænet og vælger at dreje til højre for at gå uden om vandhullet og lidt opad igen. Jorden er mere tør her, og jeg bliver ved med at dreje til højre, og så møder jeg Palle. Vi taler kort om, hvordan vi kan komme forbi det vandhul. Jeg ser bagud, og vel en 15 – 20 meter bag os står der en ung mand med lyst hår og en mørk vindjakke på. Jeg kender ham ikke, men det er åbenbart en af bagskytterne, der er fulgt efter os. Han er ikke del af driverkæden, og nu står han så der. Men det er jo ikke min opgave at sætte folk på plads, så jeg tænker ikke mere over det”, siger Hans Peter Krogh.
Palle O. Sørensen og Hans Peter Krogh går i hver sin retning, og drevet fortsætter. Der er et lille træ imellem dem. Råvildt bagud! lyder råbet fra de forreste på såten. Og pludselig lyder der et brag. Hans Peter Krogh føler, at det lille træ kommer susende ind over ham og grannåle pisker mod hans jakke. Han når lige at dukke sig. Så hører han Palle råbe og ser Palle komme væltende på tværs ind forbi træet og gyvelbusken omkring det. ”Palle har sit jagtgevær i favnen ind til sig, og det første jeg tænker er – hold kæft, Palle har skudt sig i hovedet, og han har måske skudt en hel fod af. Jeg er bange for det andet skud”, fortæller Hans Peter Krogh.
”Jeg skynder mig at knække min egen bøsse og ned på jorden med den, og fat på Palles bøsse, som jeg vrister ud af Palles arm, som han ligger der på jorden. Men så ser jeg, at Palles bøsse ikke er skudt af. Hvad fanden er der så sket?” Nakkeskudt Palle O. Sørensen ligger på jorden, og det bløder kraftigt ud af nakken. Hvad satan er der foregået, tænker Hans Peter Krogh og ser på Palles hat, der sidder underligt skævt. Der er gået skud igennem den, og hatten og det udækkede stykke nakke mellem hatten og jakken er rødt af blod. Hans Peter Kroghs blik fortsætter ser ned ad Palles jakke, der på ryggen er helt overplettet af haglskud.
”Jeg griber fat i Palles nakke og i selve nakkehullet, mellem det her blod, får jeg fat i noget hårdt. Jeg bukker Palles hoved fremad,. Det virker som om det gør ondt. Jeg trækker til og får trukket haglskålen ud, – den sidder rigtig godt fast!” siger Hans Peter Krogh.
Mennesker stimler sammen omkring Palle og Akka, som sidder lige ved siden af ham. Ingen kan forstå, hvordan det er gået til, men ved at se på vinklen og tjekke bøsser, finder de ud af, at det er den unge lyshårede mand i vindjakken, der har skudt. Han er gæst. Han er ude af den og kan ikke forklare, hvorfor han har skudt. ”De råbte råvildt og så skød jeg”, siger han. Han kan heller ikke forklare, hvorfor han fulgte efter driverne i stedet for at blive stående på baglinjen på række med de andre bagskytter. Der kommer flere til nede fra såten. De råber og kan ikke forstå, jægerne ikke har fulgt med drevet, indtil de ser, at Palle er blevet ramt. Jagten bliver blæst af.
På skadestuen Konsortielederen Ib Behr kører Palle på skadestuen i Randers, og den unge jæger, der uforvarende er kommet til at skyde Palle tager med. Palle bliver vel modtaget og straks lagt på en briks og undersøgt. Mette Løndal, der er gift med Anker Løndahl, er i mellemtiden blevet adviseret om det skete. Hun kører straks til Randers Central Sygehus, hvor hun finder Palle i gode hænder. Personalet fjerner henved 75 hagl i Palles nakke og ryg, og tager røntgenbilleder. Mens Mette Løndal venter på Palle, får hun en kort snak med den unge jæger.
Han har det det rigtig dårligt. Mette Løndal oplever, at Palle pludselig kommer løbende ud og siger, ”Nu skal vi på apoteket og så tilbage til Kollerup!” Hun spørger, om der ikke er noget, der skal meldes. Palle svarer ikke og hun tænker, at det virker som om, han er i en helt anden verden, idet han farer ud i bilen. Hun følger efter ham og sætter sig bag rattet. Palle ankommer for anden gang den dag til Kollerup Gods, hvor Akka som den første springer glædestrålende op ad ham. De, der er tilbage, hilser alle hjerteligt på Palle. De får en Gl. Dansk og en øl og spørger til hans helbred. Palle siger, at man er en tøsedreng, hvis man piver over en smule hagl og griner. De andre kan dog tydeligt mærke, at han er rystet.
Hjemme igen Palle insisterer på, at Anker og Mette Løndal samt Erik Vinther Andersen og kone skal med ham hjem til middag som aftalt og spise gule ærter. Efter nogen overtalelse indvilliger de. Kirsten er blevet adviseret om det skete og tager imod Palle derhjemme. Hun noterer sig, at Palle virker rimeligt fattet efter omstændighederne. Men måske skyldtes det mest, at virkeligheden ikke helt er gået op for ham endnu, tænker hun. Og måske heller ikke helt for jagtkammeraterne. De spiser gule ærter, får en snaps og taler om jagten og ulykken. Palle siger, at det vel nok var godt, han tog oilskin-jakke og hat på og smiler til Kirsten. Efter et par timers hyggeligt samvær bryder gæsterne op, og Palle og Kirsten går straks til ro. Palle siger godnat til Akka og ønsker brændende, den kunne fortælle ham, hvad der egentlig skete.
De følgende måneder Dagen efter bliver Palle indkaldt til kontrol på sygehuset. De fortæller ham, at røntgenbillederne viser, at han har hagl siddende flere steder i halsen, nogle er gået helt igennem halsen. Kun dem, der sidder helt yderligt bliver fjernet. Palle var ramt af 90% af hele haglsværmen. De øvrige lader man sidde indtil de evt. giver problemer. Palle får også at vide, at der sidder et hagl ganske tæt ved halshvirvlen, og at han har været meget heldig – blot en enkelt millimeter nærmere og skuddet ville have været dræbende eller gjort ham lam.
Palle begynder efter et par dage at arbejde igen, og det fortsætter han med, som om ingen ting var hændt. Han mærker godt nok, at han ikke er den samme, som han plejer, og det mærker Kirsten også. De regner med tiden vil læge og slår det hen. De anmelder skaden til Dansk Jagtforsikring, hvor Palle ligesom alle de andre 170.000 danske jægere er forsikret.
En morgen først i december 2000 sidder Palle på kontoret ved sin computer og arbejder. Pludselig bliver han svimmel, han rejser sig og falder om. Han kommer kort efter tid til sig selv igen og beslutter sig til at gå hen til sin læge. Lægen konstaterer, at Palles blodtryk er helt oppe på 250/160, og giver ham blodtryksdæmpende medicin. Det viser sig, at dette er det første af en række anfald. For et par dage efter sidder Palle og Kirsten i bilen på vej til et arrangement. Pludselig begynder Palles hjerte at banke helt vildt, han føler det, som om han ikke kan få vejret og sveden begynder at hagle.
De er nødt til at vende bilen og køre hjem igen. Og en dag kort før jul er de til julekoncert i Århus Musikhus. Palle får et angstanfald, hvor hans hjerte galoperer, og han føler det, som om hovedet er ved at eksplodere. Han er overbevist om, at han skal dø. Palle forsøger at tage den med ro i julen, for at blive klar til, at han i januar skal forelæse fire timer om ugen på Handelshøjskolen i Århus. Han begynder på det, selv om det er svært og forsøger så godt som muligt at fortsætte, men angstanfaldene bliver voldsommere. Han er nødt til at stoppe. Og han må holde op med at køre bil. Palle bliver sygemeldt. Lægerne stillede diagnosen ’granatchok’ i dag benævnt PTSD, Post Traumatisk Stress Disorder (se faktaboks).
I løbet af den følgende tid modtager han forskellige former for behandling. Han prøver langsomt at genoptage sit gamle liv, men oplever at det er umuligt. Han kæmper med at afslutte den Phd om generationsskifte i virksomheder, som han var ved at færdiggøre, da vådeskudsulykken skete. Men han kan ikke koncentrere sig, og korttidshukommelsen er meget begrænset, så det er umuligt for ham at læse lærebøgerne og huske, hvad der står. Det faldt ham ellers let før ulykken. Efter mere end et års kamp er han nødt til at opgive at afslutte sin Phd afhandling. Det er meget provokerende for Palle at opleve, at han sådan er blevet handicappet.
Status august 2007 Via sit jagttegn er Palle Overgaard Sørensen forsikret som alle jægere i Dansk Jagtforsikring A/S. Tror han. For forsikringen dækker ikke Palles skader. Og en sej kamp begynder. Det viser sig, at der ikke er lavet ”søforhør” efter jagten, det er ikke blevet anmeldt til politiet, og i det hele taget er der ingen fast procedure for, hvad man gør i tilfælde af vådeskud.
Han finder også ud af, at Dansk Jagtforsikring A/S ikke bruger lægefaglig vejledning, når de skal vurdere en skade men anlægger en moralsk holdning til skader og erstatninger. Dette viser sig på den måde, at de skriver til Palle, at han anvender vådeskuddet som påskud for, at han ikke kan gøre sin PhD afhandling færdig. Derfor vil de ikke give ham nogen erstatning. Palle må selv tage initiativ til at få foretaget en lægelig vurdering af sig selv og sin helbredssituation. Men heller ikke det hjælper, idet Dansk Jagtforsikring angriber lægerne for ikke være dygtige nok. Lægerne udtaler, at Palles PTSD forhåbentlig vil ændres efter sagen er afsluttet, men jo længere tid der går, desto mindre er sandsynligheden for en bedring. Næsten syv år efter ulykken Palle har modtaget 3.500 kr. til en ny oilskinjakke og hat, og 200.000 kr. aconto, som Dansk Jagtforsikring A/S mener, de skal have tilbage.
Palle O. Sørensen beslutter at anlægge en retssag mod Dansk Jagtforsikring A/S for at få en erstatning for vådeskudsulykken. Han har været sygemeldt i flere år, har været nødt til at optage ekstra lån i huset og den kafka-lignende sagsbehandling har været en stor belastning for Palle og familien. Næsten syv år efter ulykken skete, siger Anker Løndal: ”Som sagen står i dag må det konstateres, at vi svigtede alle sammen – såvel erfarne som uerfarne jægere! Jeg føler mig nu – både som menneske og jæger – med den behandling Palle efterfølgende har været igennem medskyldig i, at der ikke blev foretaget det fornødne ved en så alvorlig ulykke, eksempelvis at der ikke straks blev fortaget politianmeldelse.
Det ville være sket i et hvert andet tilfælde så hvorfor ikke, når ulykken sker på en jagt! På den måde havde man sikret sig, at vådeskudsulykken havde fået den rigtige indfaldsvinkel til efterfølgende behandling af ansvar og erstatning.” Sammen med Kirsten og Akkas afløser Sheik venter Palle O. Sørensen stadig på en retslig afgørelse. Den forventes i foråret 2009. Om PTSD – Post Traumatisk Stress Disorder PTSD er en belastningsreaktion, som kan komme efter en voldsom traumatiserende oplevelse.
En situation der har været ekstremt overvældende og af en sådan karakter, at personen oplevede ikke at have nogen indflydelse på begivenhedernes udvikling, eller følte sig truet på livet og måske handlingslammet. Nogle vil reelt have været i livsfare, hos andre har det været en oplevelse heraf. Symptomerne kan også opstå ved at se andre lide overlast. Eksempler på begivenheder, der kan udvikle PTSD efterfølgende: Krigsoplevelser · naturkatastrofer · voldtægt · hustruvold · overfald · røveri · brandulykker · trafikulykker · skudepisoder · vådeskud · livsfare · trusler på livet · fysiske og psykiske grusomheder · arbejdsulykker og i nogle tilfælde langvarig og grov mobning på arbejdspladsen. Nogle af symptomerne ved PTSD er følgende:
- “Hukommelses glimt” flashbacks, dvs. tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske oplevelse. Det er påtrængende erindringsglimt, som man ikke kan fjerne ved “at lade være med at tænke på det”, de traumatiske oplevelser kommer tilbage og gør opmærksom på begivenhederne på den mest kvalfulde og pinsomme måde.-
- Mareridt & søvnbesvær Der forekommer ofte voldsomme mareridt eller søvnbesvær, ofte er det partneren, der registrerer den urolige søvn.
- Stressreaktioner Voldsom følelsesmæssig og fysiologisk stressreaktion ved konfrontation med indre eller ydre stimuli, der symboliserer eller har fælles træk med traumet.
- Støjoverfølsomhed Der vil ofte være en lav tærskel overfor støj og larm, og man bliver lettere irritabel end før, dette kan give sig udtryk i voldsomme vredesudbrud, (kort lunte)
- Overreaktion ved forskrækkelse, tendens til at fare sammen
- Hukommelses og koncentrationsbesvær.
- Mistro Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse, kan miste tilliden til andre.
- Nedsat følelsesliv Begrænset følelsesspektrum, manglende evne til empati, ømhed og kærlighed.
- Selvmordstanker og selvmord.
Ubehandlet PTSD kan føre til social deroute. Der er grænser for hvor længe familien og arbejdspladsen kan holde til den forandrede person. Symptomerne optræder typisk indenfor 6 mdr. efter den traumatiske oplevelse.
Kilde: www.centerforptsd.dk og Dansk Land- og Strandjagts medlemsblad JAGT.
