Sydnorge, Sydsverige og Nordtyskland har stabile råvildtbestande, men i Danmark styrtdykker bestanden stadig og ingen ved endnu hvorfor. Det fremgår af ny rapport
Dansk råvildtbestand i frit fald og ingen ved hvorfor
Efter at have været i fremgang i det meste af det 20. århundrede, blev rådyret i Danmark gennem mange år betragtet som en forvaltningsmæssig succes.
Siden 2009 er vildtudbyttet for rådyr imidlertid faldet med ikke mindre end 42%. Ingen ved hvorfor.
På denne baggrund har Miljøstyrelsen efter ønske fra Vildtforvaltningsrådet bestilt en udredning fra DCE over de danske rådyrbestandes tilstand og udvikling ud fra tilgængelige data.
I rapporten Bestandsanalyse af danske rådyr analyserer forskere fra Aarhus Universitet bestandsdata for rådyr baseret på vildtudbyttestatistikken (1955-2020) Desuden indgår påkørsler i trafikken (2003-2019) med henblik på at beskrive bestandens sammensætning og status samt variation i tid og rum.
Beskrivelserne er lavet med særlig fokus på at frembringe viden, som fremadrettet kan forklare nedgangen i det nationale vildtudbytte.
Modsat Danmark, hvor det nationale vildtudbytte er faldet siden 2009, har vildtudbytterne i Sydnorge, Sydsverige og Nordtyskland i perioden været stabile.
Hvis de bestandsbiologiske årsager til den fortsatte bestandsmæssige tilbagegang skal findes, forudsætter det ifølge rapporten målrettende bestandsbiologiske undersøgelser af mærkede dyrs overlevelse, reproduktion og adfærd i nutidens danske landskaber.
Ny rapport hævder, at nedgang i den danske bestand af råvildt næppe kan forklares med ræv og vækstende bestand af dådyr etc. Læs hele rapporten Bestandsanalyse af danske rådyr her.
Læs også:
Sådan oplever jægeren udviklingen i den danske bestand af råvildt:
UNDERSØGELSE PÅ NETNATUR
Forskerne bag rapporten konkluderer desuden, at de seneste to årtiers tilbagegang næppe skyldes øget prædation af for eksempel ræv, konkurrence med andre hjortearter eller vejrforhold, men muligvis en epidemisk sygdom i kombination med eller afledt af faldende økologisk bæreevne.
Den nuværende nedgangsperiode indtraf først på Fyn i 1996 og senest i Nordjylland i 2013. Markante regionale fald i enkelte år tyder på drastiske demografiske hændelser, såsom dødelige sygdomsudbrud. For eksempel viste vildtudbyttet på Fyn et fald på 23% på et enkelt år.
“Vildtudbytte afspejler udviklingen i bestanden, men udelukkes kan det næppe, at den faldende bestand forstærker udviklingen i udbyttestatistikken, da jægerne udviser tilbageholdenhed og retter fokus mod andre vildtarter i fremgang”. Netnatur redaktion.
Rapporten viser også, at nedlagte rålam blev i gennemsnit 3 % tungere fra 2013 til 2020, hvilket kunne tyde på en svagt forbedret fødesituation.
Men når tallene korrigeres statistisk for en negativ effekt af den faldende tæthed i bestandene, faldt vægten for både lam og ældre dyr fra 2013 til 2020, hvilket tyder på faldende økologiske bæreevne.
Antal lam per rå i vildtudbyttestatistikken var positivt korreleret med andelen af 2+ årige råer med en brækket vægt – når indvolde og skind er fjernet – på over 14 kg, men ikke med bestandenes vækstrate. Dette kan indikere, at bestandenes faldende vækstrater i højere grad har været drevet af dødelighed end af tæthedsafhængige reproduktionsrater.