Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vil de næste uger registrere vinterens fugleliv i Danmark ved hjælp af systematiske tællinger over hele landet.
Flere end 200 rutinerede fugletællere vil i perioden fra 20. december og en måned frem være flittige i felten for at tælle fugle på 280 ruter jævnt fordelt i alle typer af natur i Danmark. Ruterne er hver omkring fem kilometer lange, og for hver cirka 300 meter vil alle fugle blive registreret i løbet af 5 minutter, hvorpå tælleren drager videre til næste punkt. I løbet af vinterfugletællingen vil der på den måde træde et billede frem af de almindelige danske fugles aktuelle situation, Da vil vi få et fingerpeg om gærdesmuttens, musvittens eller solsortens ve og vel.- Vi indledte vores systematiske tællinger af vinterfugle i 1975, så det er vinter nummer 35 i træk med disse tællinger, der finder sted på nøjagtigt samme ruter som de foregående år.
Vi har altså kontinuerlige registreringer af danske fugle fra en tredjedel århundrede. Det er sådanne lange tidsserier, der giver os ny viden og gør os i stand til at uddrage tendenser i bestandsudviklingen for de mere almindelige og vidt udbredte fuglearter, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
– Det vil være de samme trænede ornitologer, der udfører tællingerne, og de vil gøre det på samme tid af dagen som de andre år. Denne stabilitet i metoden betyder, at vi direkte kan sammenligne tællingerne fra år til år og på den måde få et fingerpeg om, hvilke fugle, der aktuelt har det godt, og hvilke der måske er gået ned i antal, siger Henning Heldbjerg, der leder DOF’s punkttællinger, der bruges til at overvåge de danske fuglebestande med.
– Ved at tælle og sammenligne kan vi for eksempel blive klogere på de mekanismer, der giver mange eller få fugle i landskabet om vinteren, siger Henning Heldbjerg. DOF’s punkttællinger viser for eksempel med al tydelighed, hvordan hårde vintre kan påvirke fuglelivet. – Den seneste kolde vinter i 1996/97 var hård ved fuglekonger og gærdesmutter. Mange døde af kulde og mangel på føde. Ynglebestanden var i bund året efter den vinter. Vores tællinger viste også, at halemejsen blev hårdt ramt dengang. Men allerede året efter var bestandene igen oppe på den sædvanlige størrelse, siger biologen. – Nu har vi efterhånden haft en halv snes milde vintre i træk, og det afspejler sig naturligvis i fuglefaunaen. I efteråret er en del hvide vipstjerter og sangdrosler blevet i Danmark i stedet for at trække mod sydvest. Netop nu ser det dog ud til, at det milde vejr vil blive afløst af hård frost, siger Henning Heldbjerg.
