Kapitel 5 i vildtforvaltningsloven forklarer hvordan staten kan oprette reservater med særlige regler for jagt og færdsel
Danske vildtreservater spiller en central rolle i beskyttelsen af trækfugle
Af Redaktioen
Danske vildtreservater spiller en central rolle i beskyttelsen af både fastlevende vildtbestande og trækkende fugle. Kapitel 5 i vildtforvaltningsloven beskriver, hvordan reservater oprettes, hvilke regler der kan gælde i områderne, og hvordan lodsejere kan få erstatning.
Når der tales om vildtreservater i Danmark, handler debatten ofte om adgangsforhold, jagtrestriktioner og beskyttelse af fuglelivet. Kapitel 5 i vildtforvaltningsloven viser imidlertid, at reservaterne er en helt central del af den danske natur- og vildtforvaltning.
Formålet er blandt andet at beskytte og styrke vildtbestandene samt sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle.
Reservaterne kan oprettes både på landjorden, i ferske vande og på fiskeriterritoriet.
Staten kan indføre særlige regler i reservater
Ifølge loven oprettes vildtreservater ved bekendtgørelse fra miljø- og fødevareministeren.
Når et område udpeges som reservat, kan der fastsættes særlige regler om blandt andet:
- jagt
- færdsel
- ophold i området
Reglerne skal samtidig oplyse reservatets præcise beliggenhed.
I praksis betyder det, at myndighederne kan begrænse aktiviteter i områder, hvor hensynet til vildtet vurderes vigtigere end almindelig adgang eller jagtudøvelse.
Reglerne gælder alle
Kapitel 5 understreger også, at reglerne bliver juridisk bindende for alle, når de er offentliggjort og tinglyst.
Ejere og brugere af de berørte ejendomme modtager reglerne direkte, og ministeriet sørger for tinglysning på de pågældende arealer.
Dermed bliver reservatbestemmelserne en del af ejendommens officielle forhold.
Lodsejere kan få erstatning
Et vigtigt element i kapitlet er spørgsmålet om erstatning.
Hvis oprettelsen af et vildtreservat medfører økonomisk tab for ejere eller brugere af ejendommene, skal staten yde erstatning.
Erstatningen fastsættes af miljø- og fødevareministeren og forrentes frem til udbetalingstidspunktet.
Bestemmelserne afspejler balancen mellem naturbeskyttelse og hensynet til private ejendomsrettigheder.
Afgørelser kan påklages
Loven giver samtidig mulighed for at klage over afgørelser om erstatning.
Klagen behandles af den taksationskommission, som også anvendes efter naturbeskyttelsesloven.
Dermed sikres lodsejerne adgang til at få prøvet størrelsen af en eventuel erstatning.
Reservater kan også nedlægges igen
Kapitel 5 åbner desuden mulighed for, at et vildtreservat senere kan nedlægges.
Det kan ske, hvis de forhold, som oprindeligt begrundede reservatet, ikke længere eksisterer.
Nedlæggelsen skal offentliggøres, og reglerne slettes herefter fra tingbogen.
Hvis nedlæggelsen sker efter ønske fra ejeren, kan staten samtidig kræve tilbagebetaling af en del af den tidligere udbetalte erstatning – dog højst det beløb, der oprindeligt blev ydet.
Vildtreservater er en vigtig del af dansk naturforvaltning
Vildtreservaterne er i dag blandt de vigtigste redskaber i beskyttelsen af især fuglelivet i Danmark.
Mange reservater har stor betydning for trækkende fugle, som bruger områderne til rast, fødesøgning og overvintring.
Samtidig er reservaterne ofte genstand for debat mellem hensynet til naturbeskyttelse, jagt, friluftsliv og lokale interesser.
Kapitel 5 viser derfor tydeligt, hvordan dansk naturforvaltning forsøger at balancere beskyttelse af vildtet med hensynet til lodsejere og offentlig adgang.
Fakta: Det regulerer kapitel 5
Kapitel 5 omfatter blandt andet regler om:
• Oprettelse af vildtreservater
• Regler for jagt, færdsel og ophold
• Tinglysning af reservatbestemmelser
• Erstatning til lodsejere og brugere
• Klageadgang ved erstatningssager
• Nedlæggelse af reservater
• Tilbagebetaling af erstatning ved ophævelse
Kapitel 5 – vildtreservater, direkte fra lovteksten
Kapitel 5
Vildtreservater
§ 33. Miljø- og fødevareministeren opretter ved bekendtgørelse vildtreservater på landjorden, i ferske vande og på fiskeriterritoriet for at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle.
Stk. 2. Reglerne for et vildtreservat skal indeholde bestemmelser om jagt, færdsel og ophold samt oplyse om reservatets beliggenhed.
Stk. 3. Reglerne sendes til ejerne og brugerne af de ejendomme, som de omfatter. Ministeren lader dem tinglyse på de pågældende ejendomme.
Stk. 4. Når der er sket offentliggørelse efter stk. 3, skal reglerne overholdes af alle og enhver, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Reglerne for et vildtreservat gælder ikke for færdsel og ophold, som er nødvendig for udnyttelsen af en tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger efter lov om kystbeskyttelse m.v.
§ 34. Miljø- og fødevareministeren fastsætter erstatning til ejere og brugere af de ejendomme, der er omfattet af et vildtreservat, for det tab, som oprettelsen af reservatet påfører dem. Erstatningen afholdes af staten.
Stk. 2. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for ministerens afgørelse, og indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto.
§ 35. Miljø- og fødevareministerens afgørelse om erstatning kan påklages til den taksationskommission, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 46.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
§ 36. Miljø- og fødevareministeren kan nedlægge et vildtreservat, når de omstændigheder, der begrundede oprettelsen, ikke længere er til stede. Nedlæggelse af et reservat bekendtgøres i Statstidende og i et eller flere af de dagblade, der er mest udbredt på egnen. Ministeren lader reglerne aflyse af tingbogen.
Stk. 2. Hvis nedlæggelse sker efter begæring fra ejendommens ejer, kan det gøres betinget af, at ejeren betaler et beløb til staten. Beløbet, som fastsættes af miljø- og fødevareministeren under hensyntagen til den gevinst, der tilføres ejendommen ved nedlæggelse af vildtreservatet, kan ikke overstige den tidligere tilkendte erstatning. Reglerne i § 35 finder tilsvarende anvendelse.
