Havets juvel kalder Kasper Svenningsen den smukke havlit … Her beretter han om en dag i december 2016, hvor han endelig – efter flere år som aktiv strand- og havjæger – kunne løfte sin allerførste havlit fri af vandet
Tekst og foto: Kasper Svenningsen 29. december 2016
Jeg havde aftalt med min kammerat, at vi skulle prøve lidt havjagt fra hans båd, som vi plejer at trolle laks fra. Der er tale om en Ørnvik 430 cruiser, med 50 hk motor, som er nedjusteret så den maks kan fremføres med den lovlige hastighed.
Det var havlitter!
Vi mødtes om morgenen og får smidt båden i vandet et sted, hvor jeg på ingen måde havde jaget ved før. Det samme kan jeg sige om min kammerat, der er helt ny på havjagtsområdet, og derfor var der ingen af os der vidste, hvad der ventede os.
Men vi sejler ud, og efter lidt tid, ser vi endelig lidt ænder.
Jeg får min makker rettet ind, men da vi nærmer os, får han drejet for skarpt ind mod flokken, som dermed letter uden for skudhold.
Først da går det op for mig, at der er tale om havlitter!
Altid været en drøm
Siden jeg fik jagttegn og forelskede mig i jagten på vandet, har jeg brændende ønsket at komme til havlitter. Efter min mening er det en af havets smukkeste fugle.
Det var naturligvis super ærgerligt, at de lettede for langt ude, men vi sejler videre, og pludselig ser vi endnu et par havlitter.
En af dem – en helt udfarvet andrik med lang hale – trækker mod båden, og da den er cirka 30 meter fra os, får jeg kastet min Winchester sx3 til skulderen.
Trækker godt foran fuglen og ser i næste øjeblik den smukke fugl falde. Min første havlit er endelig en realitet.
Ikke den eneste
Selv om fuglen ligger livløst på vandoverfladen frygter jeg alligevel, at det komme til sig selv og måske dykke inden vi når frem.
Men den bliver liggende og jeg kan næsten ikke tro mit held, da jeg løfter den smukke fugl fri af vandoverfladen.
Efter flere timers sejlads, går det op for os, at der er MANGE havlitter i området.
Vi kommer bare ikke tæt nok på, da det blæser og bølgerne afslører os.
Skal udstoppes
Da jagten er omme og vi atter trækker båden op på traileren, kan jeg løfte to fine havlitter op ad båden.
Den første har jeg besluttet skal sendes til konservator. Den skal monteres med udbredte vinger. Den skal for altid minde mig om den fantastiske dag, hvor min gamle drøm om en udfarvet havlit – havets smukkeste juvel – endelig blev indfriet.
