Egon Bennetsen kommenterer citat – fremført af Den Nordjyske Hjortevildtgruppe, som hævder, at det generelle vidensniveau ikke er højt nok til at debatten om hjortevildtforvaltning bliver seriøs nok
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog
Denne artikel fortsætter i Den nordjyske hjortevildtforvaltning 2
DEN NORDYSKE HJORTEVILDTGRUPPE MENER DET GENERELLE VIDENSNIVEAU ER FOR LAVT, OG AT DEBATTEN IKKE ER SERIØS NOK. JEG MENER BEGGE FORHOLD ISÆR GØR SIG GÆLDENDE FOR HJORTEVILDTGRUPPEN, OG DEN KAN DA BARE KOMME IND I DEBATTEN! JEG STILLER GERNE OP.
I referatet fra et møde i den Nordjyske Hjortevildtgruppe (Hjortevildtgruppen) d. 12/3 – 2018, er der svaret følgende på et spørgsmål fra MST (Miljøstyrelsen):
Spørgsmål: ”Hvilke udfordringer opleves generelt i forbindelse med arbejdet i den regionale hjortevildtgruppe?”
Svar: ”Gruppen oplever at, det gennerelle vidensniveau blandt de forskellige interessenter ikke er højt nok til at debatten om hjortevildtforvaltning bliver seriøs nok. Alle involverede organisationer bør fremadrettet prøve at sikre et højere vidensniveau blandt deres menige medlemmer gennem mere formidling af viden om hjortevildt”
Da jeg var enig i, at det generelle vidensniveau var lavt, især blandt Hjortevildtgruppens medlemmer, herunder sekretæren, som er den lokale vildtforvaltningskonsulent, skrev jeg til gruppen, at:
”Jeg vil derfor gerne gentage mit tilbud om at holde et foredrag omhandlende en kronvildtbestands aldersopbygning og den betydning forskellige tiltag har for denne. Så kan alle få mulighed for at spørge ind til alt i detaljer.” Fremsat i denne artikel:https://www.netnatur.dk/sort-snak-argumentation/
Det tog hjortevildtgruppen ikke imod.
Derefter tilbød jeg Danmarks Jægerforbund, Kreds 1, et gratis foredrag. Man Kreds 1 takkede pænt nej.
En række lokale hjortevildtinteresserede syntes det lød interessant og arrangerede derfor:
https://www.netnatur.dk/foredrag-om-kronvildtforvaltning/. Et foredrag jeg nu har afholdt 5 steder i Jylland uden honorar.
Emnerne var:
Jeg havde endda i en mail til vildtkonsulent Tommy Hansen den 2/1 – 2018 gjort opmærksom på foredraget:
Hej Tommy
Vil du videresende denne mail med vedhæftet fil til dine nordjyske kolleger, hjortevildtgruppen, backing-grupperne og hvem du ellers måtte finde relevant.
Jeg skal gøre mit til, at det bliver en faglig interessant og samtidig underholdende aften.
Lad mig tilføje, at foredraget blev fuldtegnet, og i den henseende var en succes. 140 hjortevildtinteresserede var mødt op.
Men så vidt jeg ved, var ingen af Hjortevildtgruppens medlemmer eller de nordjyske vildtkonsulenter til stede.
Det rejser nogle spørgsmål:
- Syntes man ikke foredraget lød spændende nok?
- Mente man ikke, jeg kunne bidrage med relevant viden?
- Syntes man, at man vidste alt om aftenens emner?
- Var alle tilfældigvis forhindret den aften?
Hvis det sidste var tilfældet, kan jeg nok overtales til at gentage arrangementet, hvis Hjortevildtgruppen vil påtage sig at arrangere det.
Denne artikel er alene fremprovokeret af Hjortevildtgruppens påstand om et lavt vidensniveau, og at debatten om hjortevildtforvaltning ikke er seriøs nok i det nordjyske! Og derefter udebliver samtlige gruppens medlemmer fra et arrangement som ovennævnte.
Det er da useriøst.
Og jeg føler mig overbevist om, at de 140 deltagere i arrangementet i Tranum, har et højere vidensniveau for så vidt angår de belyste emner, end Hjortevildtgruppens medlemmer og de nordjyske vildtkonsulenter.
Jeg har på https://www.netnatur.dk/skrevet mere end 50 faglige artikler, så der har været rig lejlighed for Hjortevildtgruppen til at debattere disse artikler. Jeg er sikker på redaktøren på Netnatur.dk gerne stiller spalteplads til rådighed.
Og endelig vil jeg tilbyde, at stille op til en offentlig debataften med formanden for Hjortevildtgruppen, hvis der gives tid og mulighed for en seriøs debat.
Se: https://www.netnatur.dk/egon-bennetsen-index/
https://www.youtube.com/user/EgonBennetsen/videos