Den røde glente – Danmarks grib

Den røde glentes særkende er for mange nok specielt den lange kløftede hale, men også størrelsen kan virke ganske imponerende

Af Redaktionen

Den røde glente (Milvus milvus) er en både smuk og iøjnefaldende rovfugl, der er omkring en fjerdedel større end musvågen. Den er en fantastisk flyver. Under fødesøgningen flyver den lavt over jorden, hvor den ofte stopper op i luften, vender rundt og daler ned mod jorden for at undersøge et muligt bytteemne. Når den markerer sit redeterritorium kan den “hænge” i timevis som en drage over skoven, deraf dens engelske navn “kite”.

Levesteder i Danmark

Den røde glente har, i modsætning til sin nære slægtning den sorte glente, en begrænset geografisk udbredelse. Næsten hele artens yngleområde befinder sig inden for Europa. Firs procent af den europæiske bestand er koncentreret i tre lande: Tyskland, Frankrig og Spanien. I alle tre lande er glenten i desværre konstateret i tilbagegang.

I Danmark yngler den røde glente fåtalligt, men den har været i fremgang i gennem de seneste år og findes nu i alle landsdele. Flest glentepar yngler i den østlige del af Jylland.

Den røde glente yngler i åbne landskaber med spredte skove, gerne i nærheden af vandløb, søer eller moser. Glenten overtager ofte andre større fugles reder i høje træer som f.eks. ravne- eller musvågereder.

Den røde glente er også fåtallig som trækfugl i Danmark, omend antallet af trækkende glenter i Østdanmark har været stigende, i takt med at den sydsvenske bestand er vokset. Der er i løbet af en enkelt efterårssæson talt helt op til 1.000 indtrækkende svenske glenter ved Stevns på Sjælland.

De danske og sydsvenske ynglefugle overvintrer primært i Spanien og Frankrig. Vinterfodring i Sverige har dog medført, at stadig flere sydsvenske glenter overvintrer tæt på yngleområdet, og den observeres også herhjemme i et stigende antal om vinteren.

Fødevalg

Den røde glente er ikke kræsen, og fødevalget er derfor meget bredt. Men den er dog især kendt som specialist i at finde og fortære ådsler. Derfor har fuglen også en vigtig rolle som “naturens skraldemand”.

Glenten er også i stand til selv at jage og dræbe sit bytte. Ungerne fodres således især med friskfangede padder, krybdyr, mus, rotter, harekillinger, småfugle, kragefugle og måger. Glenten tager de byttedyr, der er flest af omkring ynglestedet.

Bestandsudviklingen

For et par hundrede år siden var den røde glente en ganske almindelig rovfugl i Danmark, men pga. beskydning og giftudlægning blev arten udryddet i starten af 1900-tallet.

Efter dansk helårsfredning i 1922 genindvandrede arten først i 70’erne fra de voksende svenske og tyske bestande og har siden langsomt bredt sig. 2007 var et gennembrudsår med mindst 46 ynglepar, heraf 12 par på Sjælland.

LÆS OGSÅ: Så mange fugle er døde af forgiftning

Desværre har man i perioden 2008 til 2017 fundet i alt 11 døde glenter, bl.a. forgiftet med det forbudte giftstof cabofuran. Det kan ikke udelukkes, at der er tale om endnu flere fugle, da ikke alt kan findes i naturen. Glenten er særligt udsat, da den jo netop ynder at gå efter ådsler.

Lidt fakta om rød glente

Vingefang: 145-165 cm
Længde: 61 cm
Vægt han: 750-1.050 g
Vægt hun: 950-1.300 g
Ynglealder: 2 år
Kuldstørrelse: 2-3 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 31-32 dage
Ungetid: 50-60 dage

Kilde: dof.dk