– Det er nærmest utænkeligt, at der snydes med trofæopmålinger i Danmark, mener dansk opmåler. Afsløring af amerikansk snyd bør derfor ikke slå tvivl om det danske system, hævdes det.
Af Redaktionen 6. november 2012 (arkiv-artikel baseret på interview med Glenn Hegaard. Klik og læs evt. Glenn Mosbæk Hegaard i memoriam
Der er brodne kar i alle rækker. Men SCI’s advarsel om snyd med trofæopmålinger blandt enkelte af foreningens tilknyttede opmålere, bør ikke få jægere til at betvivle det danske opmålingssystem. Det mener Glenn Hegaard fra Bukkeopsart.dk, som føler sig overbevist om, at der udelukkende er tale om et amerikansk fænomen.
– Det er ret bekosteligt at blive opmåler i SCI. Bl.a. på grund af rejseudgifterne til den Master Measure evaluering, der foregår i Las Vegas. Derfor tror jeg ikke, at danske trofæopmålere ønsker at sætte deres autorisation på spil ved udstedelse af “gummichecks” og “overopmålinger”. I øvrigt har jeg ikke kendskab til, at noget sådant skulle have fundet sted i Danmark. Heller ikke på rygtebasis har jeg hørt noget.
– Det er interessen for trofæer og opmålinger af disse, der driver en trofæopmåler og derfor gør vi det altid så godt vi kan.
Netnatur.dk: Man kan man ikke – med baggrund i de amerikanske afsløringer – frygte, at vi også i Danmark fremover vil se lidt mere lemfældige “venne-opmålinger”
Glenn Hegaard: Det tror jeg ikke. Alt der måles i SCI kan kontrolopmåles meget enkelt. Og derfor tror jeg ikke, at en dansk opmåler vi sætte troværdighed over styr på lemfældig omgang med de regler der er ret præcist beskrevet af SCI.
Netnatur.dk: Men divergerende opmålingsresultater af samme trofæ er ikke et ukendt fænomen. Heller ikke i Danmark!
Glenn Hegaard: Det er klart, at der vil optræde marginale fejlskøn. Reglerne hos enkelte arter kan fortolkes forskelligt, ligesom man inden for CIC opmålingerne kan vurdere eksempelvis perler, farver og regelmæssighed lidt forskelligt. Men eftersom CIC Danmark har taget initiativ til at samle CIC opmålerne vil disse eventuelle afvigende fortolkninger kunne diskuteres internt i gruppen. Ud af de fire CIC opmålere er tre desuden opmålere i SCI. I det nye forum får vi derfor mulighed for at holde hinanden opdateret og dermed sikre jægerne, at deres trofæer får en ensartet opmåling, hvad enten de vælger den ene eller den anden opmåler.
Læs mere: Snyd med trofæ-opmålinger
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 127)