Afstanden er kort, naturen stor, og muligheder for at jage vildsvin,  elg,  skovfugl og råbukke i størrelse extra stor har gjort Sverige til danskernes jagtparadis

Derfor er Sverige blevet danskernes jagtparadis

Af Redaktionen

Når danske jægere ser mod udlandet, behøver blikket ikke længere række til Polen, Ungarn eller længere mod øst.

På den anden side af Øresund og Kattegat ligger et jagtland, der på en række områder tilbyder noget helt andet end Danmark. Og ikke mindst Sydsverige er så let tilgængeligt, at en jagttur for mange kan gennemføres uden særlig lange transporter.

Men det er ikke alene geografien, der har gjort Sverige interessant.

Det afgørende er kombinationen af store skovområder, forholdsvis lav befolkningstæthed og et artsudvalg, som spænder fra vildsvin og råvildt til elg, gæs og nordiske skovfugle etc. Og blandt disse muligheder er det især vildsvinet, der gennem de seneste årtier har ændret billedet.

LÆS alt om jagt i Sverige på netnatur.dk/SVERIGE

Vildsvinet har ændret svensk jagt

Udviklingen i den svenske vildsvinebestand er vanskelig at overse.

I 1980’erne blev bestanden anslået til blot nogle få hundrede dyr. Omkring 2020 vurderede svenske myndigheder bestanden til cirka 300.000-400.000 vildsvin. Efterfølgende faldt bestanden, blandt andet som følge af en meget omfattende afskydning, men nu peger udviklingen igen opad. (Naturvårdsverket)

LÆS mere på netnatur.dk/VILDSVIN

I 2024 blev der registreret mere end 9.200 trafikulykker med vildsvin i Sverige. Det var over 55 procent flere end året før. Naturvårdsverket understregede, at ulykkestallet ikke betyder, at bestanden var vokset tilsvarende, men myndigheden vurderede samtidig, at en voksende bestand mange steder var en væsentlig del af forklaringen.

For jægeren betyder det noget helt konkret:

Sverige har fået en stor og jagtligt meget interessant bestand af storvildt, som kan jages på en måde, vi ikke kender fra Danmark.

Vildsvin om natten

Netop nattejagten er en væsentlig del af vildsvinets tiltrækningskraft. Det er en jagtform med sin helt egen stemning. Jægeren sidder ved skovkanten eller ved en foderpalds og venter, mens det svenske skovlandskab langsomt forsvinder i mørket.

Vildsvinet er i høj grad nataktivt, og for danskere, der er vant til råvildt, kronvildt og dåvildt, er det en ganske anderledes jagtoplevelse. Det er måske den vigtigste enkeltstående forklaring på, hvorfor Sydsverige i dag er blevet så interessant for danske jægere.

Bukkejagt når den danske sæson er slut

Der er samtidig en næsten perfekt kalenderforskel mellem dansk og svensk bukkejagt. I Danmark forbindes bukkejagten først og fremmest med foråret og sommeren. Når den danske sommerjagt er ved at være historie, begynder mange at lade op til den svenske bukkejagt, der starter en måned efter den danske slutter

Sverige rummer områder med mulighed for meget stærke råbukke. Ikke mindst dele af det sydlige Sverige og eksempelvis Öland har markeret sig med store medaljebukke. SE TOP 10

Dermed bliver Sverige interessant for den danske råvildtjæger på præcis det tidspunkt, hvor riflen ellers kunne være blevet sat i skabet efter den danske bukkejagt.

Den 16. august kan det hele begynde igen.

Elgen er stadig kongen – men ikke som tidligere

Ingen fortælling om svensk jagt er komplet uden elgen.

For generationer af danske jægere har svensk elgjagt været selve symbolet på den store nordiske jagtoplevelse: hundearbejde, store skove, kolde efterårsmorgener og forventningen om pludselig at høre en elghund arbejde langt inde mellem granerne.

Men elgjagten er ikke, hvad den var i bestandens storhedstid.

I 1982 blev der nedlagt omkring 175.000 elge i Sverige. I jagtåret 2024-2025 var afskydningen faldet til cirka 56.680 dyr. (Naturvårdsverket)

Det er en dramatisk langsigtet tilbagegang.

Udviklingen er dog mere nuanceret i de seneste år. Naturvårdsverket vurderede bestanden ved jagtstarten i efteråret 2024 til omkring 300.000 elge, og knap 57.000 blev nedlagt. Myndigheden vurderede samtidig, at bestanden var begyndt at stige igen efter flere års tilbagegang. (Naturvårdsverket)

Elgen er altså fortsat en væsentlig svensk jagtart.

Men den tid, hvor elgen næsten alene kunne definere Sverige som jagtland, er forbi. I dag er det snarere bredden i jagten, der gør Sverige interessant.

Canadagåsen giver endnu en mulighed

Også fuglejægeren finder muligheder på den anden side af Øresund.

Canadagåsen er en etableret svensk jagtart, og den almindelige svenske jagttid har traditionelt været lang. Efter de gældende regler begynder den almindelige jagt på grågås og canadagås i hovedparten af Sverige 11. august og fortsætter frem til 31. januar.

Det betyder, at den danske jæger allerede i august kan kombinere svensk gåsejagt med andre jagtformer.

Canadagåsen er samtidig interessant, fordi Sverige med sine utallige søer, landbrugsområder og store åbne landskaber flere steder tilbyder helt andre rammer for gåsejagten end Danmark.

I skoven efter tjur og urfugl

Bevæger man sig længere mod nord, åbner endnu en jagtverden sig.

Tjur, urfugl og andre skovfugle hører til blandt de arter, der giver svensk jagt en karakter, som Danmark ganske enkelt ikke kan kopiere.

Her bliver selve landskabet også en væsentlig del af oplevelsen.

Store sammenhængende skove, moser, birkebevoksninger og kilometer efter kilometer med terræn skaber grundlaget for den klassiske svenske skovfuglejagt.

I sensommeren og efteråret kan jagten blandt andet foregå med stående eller stødende hunde og med træskällare – hundetype fremavlet til at finde og halse af tjur, der har søgt tilflugt i et træ.

Men når vinteren kommer, opstår en helt anden jagtform.

Topjagt i den svenske vinter

Topjagt på tjur og urfugl er noget af det mest karakteristiske, Sverige kan tilbyde en dansk riffeljæger. Når sneen ligger over skoven, bevæger jægeren sig gennem terrænet – traditionelt på ski – og leder efter fuglene i trætoppene.

Urfuglene søger blandt andet mod birk, hvor raklerne udgør en vigtig del af vinterføden. Svenska Jägareförbundet beskriver netop topjagten efter urfugle og tjur som et højdepunkt i skovfuglejagten, når sneen har lagt sig.

Det er stille jagt. Og man skal kunne finde fuglene, komme på skudhold uden at blive opdaget og afgive et meget præcist riffelskud.

For en dansker er kontrasten til hjemlig jagt næsten maksimal: sne, ski, enorme skove og en tjur eller urfugl som en mørk silhuet højt i et træ.

Det er Sverige, når svensk jagt er mest svensk.

Flere jagtlande samlet i ét

Det interessante ved Sverige er derfor ikke én bestemt vildtart. Landet ændrer nærmest jagtlig karakter, jo længere man bevæger sig nordpå.

I Sydsverige kan danskeren finde råvildt, dåvildt, kronvildt og ikke mindst store vildsvinebestande. Her kan man sidde på vildsvin om natten og gå efter bukken næste morgen.

Længere oppe tager skoven mere og mere over. Elgen får større betydning, og skovfuglene bliver en del af jagten.

Endnu længere mod nord kommer fjeld, ryper og de enorme svenske ødemarker ind i billedet. Det er svært at finde den samme variation så tæt på Danmark.

Efteråret bringer elg, drivjagter og jagt på skovfugle.

Når vinteren lukker meget af den traditionelle danske riffeljagt ned, står de svenske skove stadig åbne for blandt andet vildsvinejagt og den særlige nordiske topjagt. Og vildsvinet binder på mange måder det hele sammen.

Jagt i Sverige kan også være drivjagt på en kold vinterdag. Men det kan også være den stille jagt en mørk aften, hvor man sidder alene og lytter til skoven.

Sverige er derfor ikke kun blevet et vigtigt rejsemål for danske jægere. For mange er Sverige blevet en naturlig forlængelse af det danske jagtår – og for en en ikke uvæsentlig andel er Sverige simpelhen blevet jagtland nummer et …

Sverige er også de store rovdyrs land

Der findes endnu en forskel mellem dansk og svensk natur, som jægeren hurtigt bliver opmærksom på. Sverige har faste bestande af ulv, brunbjørn og los.

De store rovdyr er ikke blot arter, der registreres og beskyttes. De indgår også i en aktiv svensk vildtforvaltning, hvor jagt under bestemte betingelser kan anvendes som forvaltningsredskab. Naturvårdsverket beskriver licensjagt og beskyttelsesjagt som redskaber i forvaltningen af de store rovdyr.

Brunbjørnen kan jages i Sverige gennem licensjagt. Naturvårdsverket har i 2026 delegeret retten til at træffe beslutning om licensjagt på bjørn til länsstyrelser i det mellemste og nordlige rovdyrsforvaltningsområde. Det betyder ikke fri jagt på bjørn, men en nøje reguleret jagt med geografiske områder, kvoter og særlige bestemmelser.

Også lossen er en svensk jagtart under kontrollerede forhold. Ved licensjagten i 2026 blev der besluttet jagt på i alt 153 losser fordelt på 14 län. Jagten begyndte 1. marts. Den seneste svenske opgørelse anslår bestanden til omkring 1.500 losser.

Ulven er ligeledes en del af den aktive rovdyrsforvaltning. Licensjagten i vinteren 2026 blev ganske vist stoppet efter en domstolsprøvelse, men Naturvårdsverket delegerede i juni 2026 igen retten til at beslutte fremtidig licensjagt til länsstyrelserne i de mellemste og sydlige rovdyrsforvaltningsområder, bortset fra Gotland.

Det betyder, at den danske jæger få timers rejse hjemmefra kan befinde sig i et økosystem med elg, vildsvin, råvildt, tjur og urfugl – side om side med ulv, los og brunbjørn.

Det er en vildtrigdom og en jagtlig bredde, som Danmark ikke kan matche.

Sverige er blevet den naturlige forlængelse af dansk jagt

Det er derfor ikke én bestemt art, der har gjort Sverige stadig vigtigere for danske jægere.

Det er kombinationen.

Elgen lever stadig op til sin rolle som det klassiske symbol på svensk jagt, selv om bestanden er under pres sammenlignet med tidligere årtier.

Råbukken giver mulighed for at fortsætte bukkejagten, når den danske sommerjagt er slut.

Canadagåsen åbner endnu en jagtmulighed.

Tjur og urfugl giver adgang til en skovfuglejagt, vi ikke har i Danmark, og vinterens topjagt er en jagtform, som næsten ikke kunne være mere forskellig fra den danske.

Men den største forandring er måske vildsvinet.

Den voksende bestand har gjort vildsvinet til en central del af svensk jagt, og muligheden for at sidde i de svenske skov efter mørkets frembrud og vente på grisene giver danske jægere en jagtoplevelse, som begynder næsten lige uden for vores egen hoveddør.

Sverige er derfor ikke længere bare landet, man rejser til for at skyde en elg. Det er blevet en naturlige del af det danske jagtlandskab …