De første 12 tilskudsmillioner er anvendt. Nu går Jægerforbundet efter et årligt tilskud på 7 millioner. Det handler om støtte til markvildtlaug og regningen skal betales af jagttegnsmidlerne.
Af Redaktionen
Giver millioner i rådgivningsstøtte flere hare og agerhøns eller giver det først og fremmest flere konsulenter på lønningslisten i Danmarks Jægerforbund?
Dette diskuteres efter Landbrugsavisen bragte en artikel, som oplyser, at Danmarks Jægerforbund nu går efter at modtage 7 millioner kroner i årlig støtte til forbundets markvildtindsats.
Midlerne skal komme direkte fra jagtegnsmidlerne, som stammer fra jægernes årlige jagttegnsafgifter.
Læs mere: Midler fra jagttegn skal sikre indsats for markvildt
Claus Lind Christensen mener nemlig, at den nu tre år gamle støtteordning har været en stor succes, selv om flere har anfægtet denne antagelse.
Der er gået for lidt til det konkrete markarbejde og for meget til aflønning af rådgivere. lyder kritikken.
”Hvor mange af de penge DJ allerede har fået i tilskud til dette er gået direkte til vildtstriber, insektvolde og beplantninger indtil videre?”
Sådan lyder et af flere rejste spørgsmål med henvisning til, at Danmarks Jægerfund allerede har modtaget et tocifret antal millioner i støtte til markvildtprojektet.
Svaret fra formanden Claus Lind Christen lyder:
”Ingen. Det vi får til markvildtindsatsen, går til at rådgive landmænd og hjælpe de mange gode frivillige kræfter”
Se Danmarks Jægerforbunds film om markvildslav herunder:
Svaret har rejst debat om hvad der giver fleste harer og agerhøns for de mange millioner.
Får man det største udbytte ved at rådgive landmændene eller ville man opnå flere agerhøns og harer, hvis de samme midler bliver anvendt direkte til at fremme vildtvenlige tiltag på de bedrifter, som ønsker at gøre en ekstra indsats for markens jagtbare såvel som ikke jagtbare vildtarter.
Ligeledes er der rejst debat om hvad der sker med en organisation, når den går fra at være drevet af medlemskroner til at være en organisation der i væsentlig grad er drevet af tilskudsmidler.
Hvem vil fremover blive tungen på vægtskålen i vanskelige beslutninger? Medlemmerne eller støttekronerne?
Læs også tidligere bragt synspunkt fremført af Jens Foldager:
Foreninger skal ikke have jagttegnsmidler
I diskussionen om statens støtte til Danmarks Jægerforbund er der også rejst spørgsmål om hvorvidt det er rimeligt, at jægere, som af politiske årsager ikke ønsker at være medlem af Danmarks Jægerforbund, alligevel ”tvinges” til at støtte forbundet og dets rådgivning via indbetalte jagttegnafgifter.
Claus Lind Christensen mener dog, at det er en opgave for hele samfundet at forbundets rådgivere fremover tilføres endnu flere midler, så de kan sikre flere agerhøns og harer i det dyrkede landskab.
»Vi mener, det må være en samfundsopgave at sikre driften og den fortsatte udvikling af indsatsen for markvildtet, når vi går fra projektfase til drift. Og vi mener helt klart, at jagttegnsmidlerne er det naturlige sted at hente midler til det. Vi kan ikke løbe an på fondsmidler til en driftsopgave.«
Dansk Folkeparti bakker ifølge Landbrugsavisen op om forslaget og oplyser, at Pia Adelsteen, som er miljøordfører for Dansk Folkeparti, vil kæmpe for, at netop markvildtindsatsen sikres finansiering af jagttegnsmidlerne.
Også Landbrug og Fødevarer har en mening om hvordan de indbetalte jagttegnafgifter bør anvendes. Landbrug og Fødevarer mener således det er en god idé, at jagttegnsmillionerne kanaliseres over i Jægerforbundets rådgivningsafdeling.
Rådgivning af landbrugets vildtpleje var tidligere en opgave, der i højere grad end tilfældet er i dag, var placeret hos Naturstyrelsens vildtkonsulenter. I takt med at informationssamfundet har forplantede sig helt ud til landets sidste plovfuge, er rådgivningen af vildtfremmende tiltag dog blevet mere og mere digitaliseret. Bl.a. via produktion af informative videoklip.
Også landets mange rådgivningscentre for landbruget tilbyder vildtvenlig information ligesom f.eks. organisationen Bæredygtig Landbrug informerer sine medlemmer om hvordan vildtvenlige tiltag kan kombineres med et effektivt drevet landbrug.
Se f.eks. denne video fra Bæredygtig Landbrugs hjemmeside.
