Danmarks Jægerforbund (DJ) er klar i spyttet, når det gælder den lille asiatiske hjortearts fremtid i Danmark. “Vi støtter ikke udsætning af nye arter, som ikke er naturligt hjemmehørende,” lyder det …
Af Redaktionen
Den lille asiatiske hjortevildtart har ikke en fremtid i Danmark, hvis det står til Danmarks Jægerforbund.
Efter der er konstateret Muntjak ved Rørbæk sø, har den lille hjorts fremtid været vendt i DJ’s hjortevildtudvalg.
Og fra formand Lars Jensen er udmeldingen klar.
“Jægerforbundets Natursyn er ganske klar på dette punkt; vi støtter ikke udsætning af nye arter, som ikke er naturligt hjemmehørende. Der er ikke konstateret Muntjac i Tyskland, så vi kan ikke tale om naturlig indvandring. Fra det igangværende arbejdet med RASKnatur ved vi også, at medlemmerne accepterer naturlig indvandring af hjemmehørende arter.”

LÆS OGSÅ: Muntjac yngler nu i Danmark
Muntjacen ved Rørbæk sø er omfattet af Lov om Jagt og Vildtforvaltnings § 2, hvilket betyder, at arten på nuværende tidspunkt (19. nov. 2015) er fredet.






