Danmarks Jægerforbunds kampagne for indsendelse af kæber fra nedlagte krondyr udstiller stor intern splittelse mellem forbundets ledelse og forbundets administration
Af Redaktionen
Danmarks Jægerforbunds administrative ledelse er splittet i spørgsmålet om indsamling af kæber fra nedlagte krondyr.
Det stod klart, da forbundet d. 2. januar 2017 bragte nyheden om, at Københavns Universitet støttede de konklusioner, som Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, DCE er kommet frem til vedr. indsamling af kæber fra nedlagte krondyr.
”KU bekræfter tandsnitsmetodens gyldighed”, oplyses det i artiklen og med store banner-kampagner på forbundets egen hjemmeside forsøger forbundets formand at lægge låg på diskussionen om hvorvidt kæber fra nedlagte krondyr kan anvendes som pejlemærke for fremtidens forvaltning.
“Danmarks Jægerforbund har hele tiden haft tillid til DCE i denne sag. Derfor må de kritiske røster om, hvorvidt tandsnit som aldersbedømmelse er valide, og DCE´s analyse af data er korrekte, stoppe”.
Læs mere: Fortsæt med at sende kæber ind
Denne ikke-argumenterende form for kommunikation er forbundet blevet kritiseret for i andre sager, men denne gang ser det ud til, at forbundets formand også gør regning uden vært internt i hovedbestyrelsen.
Kørt ud på sidespor
Det fremgik da forbundets ”formand” for hjortevildtpolitikken meddelte, at han ikke stod bag den udlægning, der kunne læses på forbundets hjemmeside d. 3. januar.
– Gårsdagens pressemeddelelse er lavet uden min viden og jeg har heller ikke haft viden om, at medarbejdere har kontaktet Henrik Meiby på KU”.
Det oplyser Norbert Ravnsbæk, som efter et kampvalg i foråret 2016 blev valgt som nyt HB-medlem i den midtjyske region, som regnes som landets mest talrige, når det gælder kronvildt.
Norbert Ravnsbæk blev efterfølgende af hovedbestyrelsen sat ind som formand for hjorteudvalget og dermed også DJs repræsentant i Den Nationale Hjortevildtgruppe, som er en femmands-gruppe nedsat af Vildtforvaltningsrådet.
Alligevel må han nu se sig tilsidesat og kørt ud på et sidespor, da forbundets formand Claus Lind Christensen åbenlyst vælger at se bort fra det notat, der blev sendt til forbundet og Netnatur d. 25. december 2016.
Læs mere: Bombe i hjortesagen
Hvad blev der spurgt om?
Årsagen til at Norbert Ravnsbæk i et offentligt rum nu vælger at tage afstand fra den meget overordnede udlægning, skal muligvis ses i lyset af et Facebook-indlæg skrevet af Ejner Gubi, tillidsmand i Jægerforbundet.
Umiddelbart efter DJ-formandens uforbeholdne tillidserklæring til DCE i denne sag, skrev det syddanske DJ-medlem således følgende:
”Jeg er målløs over, at vores egen formand og hovedbestyrelse i Jægerforbundet åbenlyst og ukritisk læner sig 100% op ad en udtalelse fra en ansat på Københavns Universitet (KU), som bare sådan lige nikker ja til de resultater DCE påstår er troværdige og korrekte.”
Ejner Gubi efterlyser indsigt i baggrunden for Københavns Universitets godkendelse af metoden og rejser spørgsmålene:
– Hvad er det reelt KU er blevet spurgt om og hvem på KU har leveret materialet og svarene?
Desuden vil Ejner Gubi gerne vide, ” hvem der har bestilt KU til tjekke op på påstandene fra DCE? ”. Endelig efterspørger han svar på hvad KU siger til de beregninger og resultater som vildtbiolog Egon Bennetsen er kommet frem til i sit fremsendte notat.
Er det bedste godt nok?
Norbert Ravnsbæks udmelding i Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark udstiller ikke kun uklarhed om hvem, der er ansvarlig for hvad i forbundet. Den afslører også dyb splittelse i håndtering af den aktuelle sag om indsamling af kæber fra nedlagte krondyr.
Hvor formanden er tilfreds med udlægningen fra KU og mener at denne alene skal sætte en stopper for den rejste kritik, er Norbert Ravnsbæk ikke overbevist om, at metoden er anvendelig til formålet.
Norbert Ravnsbæk fastholder åbenbart at det bedste ikke nødvendigvis er godtnok til det helt konkrete formål, som det er at måle på andelen af voksne hjorte i den danske natur.
”Det er ikke oplyst fra DCE/KU, hvilke data der vises ved R2 værdierne ved 0,92 og 0,5.”, skriver han og fortsætter:
“Det jeg har fået oplyst, er at 0,92 sikkerheden er for gennemsnit-alderen og 0,5 (50%) er for individ alderen …”
”Begge udregninger er korrekte, bliver der oplyst, og det er to forskellige udregningsmodeller og det gør, at det bliver forskellige resultater af de 37 kæbeanalyser. ”
”Hvis dette er rigtig, at DCE-analysen på 92% sikkerhed er på gennemsnitalderen, så må vi spørge os selv, om vi kan bruge dette”, skriver en endnu tvivlende Norbert Ravnsbæk.
Skal have valideret tallene
De nedlagte kæber skal anvendes som facitliste på fremtidens hjortevildtforvaltning, hvis det står til Vildtforvaltningsrådet og i hvert fald dele af Danmarks Jægerforbunds øverste ledelse og bestyrelse.
Det midtjyske HB-medlem forsøger at simplificere den komplekse debat med henvisning til en fiktiv undersøgelse af fynboernes højde og skriver:
”Hvis der laves analyse på højden af alle personer på Fyn og analysen viser, at gennemsnitshøjden er 1,80 m. Så får vi ikke viden om, hvor mange personer der er over 1,95 m …”
Dermed hævder Norbert Ravnsbæk, at gennemsnitsalderen på kronhjorte idenficeret ud fra tandsnitsanlyser ikke nødvendigvis siger noget om, hvor mange voksne hjorte, der indgår i undersøgelsen.
Dermed står det klart, at Norbert Ravnsbæk slet ikke er så sikker på metodens anvendelighed, som den officielle melding, der er udgået fra forbundet.
” … jeg skal først have valideret tallene fra DCE/KU, inden jeg udmelder, hvad jeg mener der skal gøres. Dette vil jeg bede om bliver frembragt snarest” slutter Norbert Ravnsbæk i Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark.
Læs mere: