Ifølge Venstres regeringsgrundlag skal de danske skove være grundstenen i den indsats, der skal gøres for at standse tilbagegangen af biodiversiteten. Der lægges op til, at dele af statens skove skal stå urørte i fremtiden. Men de private skovejere kan og vil også gøre en indsats:
Af DN
– Skovejerne har allerede vist, at de vil gå langt for at sikre naturværdierne i deres skove. Derfor er der i de private skove bevaret flere levesteder for de truede arter end i statsskovene. Det er takket være tidligere tiders naturforelskede og stædige skovejere som nogle steder i skovene ignorerede samfundets til tider glubende efterspørgsel på træ. Vi kan gå endnu længere. Det skal blot ske ad frivillighedens vej, mod betaling og for eksempel med en indbygget fortrydelsesret, siger formand Niels Reventlow fra Dansk Skovforening.
Danmarks Naturfredningsforening bakker op:
– Det er en bunden opgave at sikre biodiversiteten i skovnaturen og i det åbne land. Når det gælder skovene, kan meget hentes i statsskovene og de kommunale skove. Resten findes i private skove. Det kan eventuelt ske efter en udbudsrunde, og områderne med den rigeste biodiversitet skal sikres varigt gennem frivillige aftaler mod kompensation. Sker det frivilligt kan man diskutere en fortrydelsesret efter for eksempel ti år, siger Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening.
Statsskoven skal sikre biodiversitet
DN ønsker områderne forvaltet som helt urørte eller med aktiv, målrettet naturgenopretning og naturpleje. Begge foreninger er enige i, at det er oplagt for Folketinget at se på statsskovenes muligheder for at sikre biodiversitet, da politikerne har den mest direkte indflydelse på driften af disse skove.
Statens skove udgør dog kun 18 pct. af alle Danmarks skove, og derfor bliver det også nødvendigt at involvere de private skove, der udgør 74 pct. af Danmarks skove og har de fleste og største biodiversitetsværdier.
Der er 28.000 skovejere i Danmark – alle med et nært forhold til naturen i deres egen skov.
– Dansk skovpolitik har været helt fraværende det seneste årti. Vi opfordrer politikerne til nu at skabe helstøbte mål og løsninger baseret på konkret viden om, hvilke områder, som giver mest biodiversitet for pengene. Vi opfordrer desuden til samklang mellem Danmarks officielle skovpolitik og den reelle skovpolitik som ofte føres uden for Miljø- og Fødevareministeriet – i for eksempel Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Skatteministeri
