Dobbeltbekkasinen er en lille elegant vadefugl, og som sin fætter skovsneppen har den et livligt og finurligt opfløj
Dobbeltbekkasinen – en musikalsk vadefugl
Af Redaktionen
Dobbeltbekkasinen (Gallinago gallinago) er en vadefugl, som både findes som ynglefugl og trækgæst i Danmark. Den er godt kamufleret i vegetationen med sin fjerdragt, der har forskellige brune farver. Den har langt næb og lange ben, hvilket er typisk for vadefugle.
Læs mere om FUGLE på netnatur.dk/FUGLE
Dobbeltbekkasin kan forveksles med skovsneppen, som dog er noget større og en mere buttet fugl, og måske endnu mere med enkeltbekkasin, som er mindre og med et kortere næb.
Dobbeltbekkasinens storebror, tredækkeren er sammenlignelig med dobbeltbekkasin, men kendes især på sit langsomme lineære opfløj …
Vingefanget er mellem 37 og 43 centimeter samt en længde på omkring 26 centimeter.
Udbredelse
Dobbeltbekkasinen yngler primært i Nordøsteuropa og særligt på Island, i Nordskandinavien og i Rusland. Desuden yngler den også i dele af Asien. I Danmark er de største forekomster af ynglefugle i Nordvestjylland, men arten findes i hele landet.
I det tidlige efterår ankommer mange dobbeltbekkasiner til Danmark, hvor de skifter deres fjerdragt, for derefter at flyve til deres vinterkvarter i Vesteuropa eller Nordvestafrika.
Levevis
Bekkasinerne er tilknyttet vådområder, som f.eks. enge og moser, hvor de også yngler. Føden består insekter, orme og snegle, som de oftest finder i de lavvandede og sumpede områder.
Dobbeltbekkasinen er kendt for en særlig brummende lyd, som den laver i yngletiden. Lyden frembringes ved at de yderste halefjer går i svingninger under flugten. Denne lyd har bl.a. givet den øgenavnet himmelged.
Lyden minder mest af alt om én der spille på “redekam”. Dvs. et stykke papir viklet omkring en kam, som man så blæser i, og der fremkommer en summende lyd.
Sådan er arten beskyttet
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste III
Fredet – uden for jagttid
Jagttid
Kilde: Miljøstyrelsen
