Det er lungebetændelse og ikke sælpest, der har slået de mange sæler på bl.a. Anholt ihjel …
Af Redaktionen
Efter fundet af usædvanlig mange døde sæler på Anholt, har DTU Veterinærinstituttet undersøgt fire sæler.
Konklusionen er, at de omkring 45 døde sæler ikke er døde af sælpest, som tidligere har ramt Danmark og udryddet mange sæler. De spættede sæler er derimod døde af lungebetændelse.
Det betyder, at der ikke er grund til særlige forholdsregler ud over almindelig hygiejne.
Naturstyrelsen vil fortsat holde øje med sælerne og begrave eventuelt døde sæler, der findes på strandene.
Naturstyrelsen skriver bl.a.: Et lidt større antal døde sæler og endvidere sælunger (hylere) er faktisk udtryk for en succes. De dansk/svenske sælbestande i Kattegat har det rigtig godt og det er vores vurdering er at bestanden er i god kondition og at bestanden vokser stabilt i disse år. Men det betyder ikke, at det helt kan afvises, at der på et tidspunkt igen kan komme en væsentlig “korrektion” af sælbestandens størrelse.
Men alt andet lige vil en større sælbestand jo også give anledning til at man dels ser flere sælunger og døde sæler på stranden.
Når er er øget antal døde sæler lige nu hænger det sammen med at vandtemperaturen stiger. Dette indebærer at maveindholdet på en sæl gærer og danner gasarter, som får sælen til at stige op til vandoverfladen, hvorefter sælen oftere driver ind til kysten.